De 10 vigtigste digitale trends i 2016

De-10-vigtigste-trendsF

Fyrværkeriet lyser ikke længere den sorte nattehimmel op. Den gode mad er spist. Vinen er drukket. Vi er tilbage på kontorene – klar til endnu et år fyldt med både udfordringer og muligheder, som langt hen ad vejen er påvirket af den digitale udvikling. Men hvis du troede, at du kunne læne dig tilbage i stolen, smide benene op og tage en velfortjent puster, må vi desværre skuffe dig. 2016 bliver endnu et år, hvor den digitale udvikling buldrer derudad.

Vi har kigget i den digitale krystalkugle, og her er Pentias bud på 10 af de vigtigste digitale trends i 2016. Indsigten har vi fra vores daglige arbejde med at udfolde digitale forretningsmuligheder for danske og internationale virksomheder, og det er nogle af vores stærke fagfolk, digitale strateger og kreative tænkere, som har bidraget med input til artiklen.

1redThe Age of the Customer

I 2016 fortsætter kunden med at sætte dagsordenen. Det er os kunder, som bestemmer hvad, hvordan og hvornår. Vi afsøger markedet og finder viden om både lokale og globale produkter. En undersøgelse lavet af Google tilbage i 2014 viser, at det gennemsnitlige antal af informationskilder brugt af kunder før et køb blev fordoblet fra 2010 til 2013. Samtidig kan vi lynhurtigt finde ud af, hvad andre mener om din virksomhed. Du kan skrige dig hæs i forherligelse af dit produkt, men du taler for døve ører, når vi samtidig kan læse hundredvis af dårlige online anbefalinger. Vi tager også først kontakt, når VI er parate. Verden er kundens enorme tagselvbord, og virksomhederne bør tænke ”pull” snarere end ”push”. Sørg for, at din ret er lækker, velsmagende og iøjnefaldende. Men lad være med at smaske den i hovedet på kunden som en tyrkisk tæppesælger. Lad kunden selv tage for sig af retten. Vær nysgerrig og opmærksom på, hvad dine kunder egentlig vil have i stedet for at tage udgangspunkt i, hvad der er smart og praktisk for dig.

 2Butterfly users and the omnichannel net

Kender du sangen? Lille sommerfugl. Flyv fra blomst og til blomst. Fra skjul til skjul. Som sommerfugle er brugerne alle steder og ingen steder. Og det er en kæmpe udfordring for virksomhederne at følge med brugerne. Hele 98% af amerikanerne skifter eksempelvis mellem flere devices inden for en given dag (Google Research). Virksomhederne presses af brugernes digitale adfærd til at etablere en gennemtænkt, holistisk digital tilstedeværelse på tværs af kanaler. Eller det man med et lidt slidt buzzword kalder omnichannel. Alligevel er omnichannel stadig meget relevant og dødelig alvor for virksomhederne. For hvis man ikke følger med brugerne, så forlader de dig. Kunderne vil genkendes og genkende dig i alle kanaler. Omnichannel er ikke desto mindre stadig i puppestadiet. Virksomhederne kæmper nemlig med praktikken og organiseringen. Men tallene er meget lovende. Virksomheder, som er gået i gang med omnichannel, fastholder 89% af deres kunder i sammenligning med virksomheder, der ikke satser på omnichannel, hvor det kun lykkedes af fastholde 33% i gennemsnit. (Aberdeen Group). Vi mener, at omnichannel er nettet og nektaren, hvormed du kan fastholde dine sommerfugle-brugere.


3blueDigital Disruption

Som en løve, der gemmer sig i det lange græs på savannen, lurer en masse start ups derude. De tænker anderledes. De er hurtigere. De er født digitale. Og måske derfor kommer de til at ændre markedet fuldkomment. Kodak og Blockbusters skæbner har tørret de fleste arrogante smil af ansigterne, men alligevel er det ikke længere end et par måneder siden, at en stor spiller i transportbranchen i Børsen udtalte, at deres kunder ikke havde brug for digitale services? What? Really? 2016 bliver endnu et år, hvor der løbende vil dukke nye spillere op. Og den største øvelse for de etablerede virksomheder bliver at være nysgerrige og omstillingsparate i forhold til nye digitale forretningsmodeller og så have modet til at tænke som en start-up. ”Disrupt” dig selv og din forretningsmodel, før en anden gør det, må være et godt motto for 2016.

 4Offline First

Da TV2 for et par år siden bad seerne dele deres erfaringer med dårlig mobildækning, væltede mere end 2000 historier ind på få dage. Årsagerne var forskellige fra manglende antennedækning til nye velisolerede huse, men undersøgelsen viste, at der stadig er mange, som oplever periodevis dårlig dækning. Samtidig skal vi hellere ikke glemme ringe, ustabile forbindelser i fx tog, fly og metro. I en tid hvor vi forventer, nej kræver, at være forbundet 24/7, er der et uopdyrket potentiale for de virksomheder, som kan tilbyde funktionalitet selv uden forbindelse. Princippet er det samme, som du kender fra dine e-mails. Du har stadig adgang til eksisterende mailkorrespondance, og mails, du skriver offline, bliver placeret i outboxen klar til at blive sendt, når du igen har forbindelse. Offline-teknologien gør det nemlig muligt at gemme data i frontend-laget, og det åbner mange muligheder for de innovative.

 5Internet of Things. En forretningsmulighed. Ikke kun en teknologi

Det er fantastisk at forestille sig, at dit køleskab fortæller dig, når du løber tør for mælk, eller at din termostat i hjemmet bliver forbundet med din IPhone. The Internet of Things åbner et uanet antal af muligheder for at ”connecte” alting. Derfor bliver IoT også i 2016 en vigtig trend. Hele 76% af danske virksomheder tror da også på, at teknologien vil påvirke deres virksomhed, fortæller en undersøgelse fra Gartner Group, men det kniber alligevel lidt mere med at flytte tankegangen om IoT som en teknologisk mulighed til at anse den som en forretningsmulighed. Og det er først, når man gør det, at vi ser, at der kan opstå værdi. Mulighederne er mange, men virksomhederne skal være bedre til at finde de steder, hvor der virkelig opstår værdi for brugerne, og så skal de turde være de første. Heller ikke i 2016 er der sikre heste at ride på.

 6 Big Emotions. Big Experiences

Hvordan føles dit brand? Hvilken følelse skaber din kundeservice? Virksomheder, som formår at påvirke vores følelser, skaber bedre kundeoplevelser og styrker dermed deres brand (og bundlinje). Vi kommer derfor til at tale endnu mere om Experience og Emotion i 2016, for det er den bedste måde at skabe en relation til kunderne og dermed fastholde dem i en orkan af påvirkning fra omverden. Kæder som fx Humac har for nylig fokuseret på at styrke kundeoplevelsen, for det er her, at kunderne tabes og vindes. Man kan også tale om, at det i 2016 bliver mere påkrævet at udvikle en likeable corporate personality bl.a. via et stærkere design og bedre service. Som en opgraderet kæreste, der er både mere opmærksom og kønnere. Det handler om at turde være anderledes med de fravalg, det medfører, i stedet for at vælge den sikre mellemvej. En af de store udfordringer, vi ser, i forhold til at sætte følelser på dagsordenen er dog, at der skal ske et brud med den traditionelle tankegang på ledergangene. At tale om følelser og bundlinje i samme sætning vil udfordre nogle ledere.

 7Vigtigere end nogensinde

Sikkerhed kommer til at fylde langt mere i 2016. Og det bør det også gøre. Alt for mange historier har fundet vej til pressen om massive sikkerhedsbrud og blotlægning af følsomme data. Der skal fokus på elementer som data-ejerskab, opbevaring, klassificering og følsomhed. Vi er først lige begyndt at fatte konsekvenserne af cloud-arkitektur og dataintegrationer globalt. For ikke at nævne det væld af nye digitale værktøjer, som skal malke værdi ud af de så omtalte Big Data. Dertil kommer nye generationer af Machine Learning som med Googles åbne TensorFlow. God sikkerhed er ikke alene god stil. Det er et potentielt mareridt for din virksomhed, og der skal styr på det.

8Målbarhed. Digital strategi

Vores digitale strategier udvikler sig også i 2016 i retning af flere målbare mål. Dermed begynder vi at stille samme krav til den digitale verden, som vi gør det de fleste andre steder. Kravene til større målbarhed hænger sammen med, at vores digitale forretning er blevet mere forretningskritisk og investeringerne fylder mere. I e-commerce har der selvfølgelig hele tiden været stort fokus på konvertering og mål, men de krav breder sig nu til alle dele af vores digitale tilstedeværelse. Ifølge en amerikansk undersøgelse af ResearchNow mener bare 29% af virksomheder, at de er gode til at måle deres digitale indsats, så der er plads til forbedring.

9Personaliseret indhold. Nu kommer ketchuppen endelig

Vi har talt om personalisering de seneste par år, men realiteten er, at mange virksomheder har haft svært ved at komme i gang. I 2016 kommer der mere skred i tingene, selvom det ikke bliver i tsunami-form som mobilbølgen. Som nævnt tidligere er det kunden, der i fokus, og det giver derfor mere end nogensinde mening at skabe Individualiserede oplevelser på bought, earned og owned medier. Individualisering af både hvad, hvor, hvordan og hvornår-budskaber leveres til brugere, kunder og samarbejdspartnere. Personaliseret indhold stiller dog store krav til både dataindsamling, analyse og content-produktion, og der skal flere hænder til at jonglere med boldene for ikke at tabe dem på gulvet, end hvad vi oplever, der findes ude i de fleste virksomheder. Hvis I mener det, så bør ressourcerne også tilvejebringes.


10redTænk værdi frem for teknologi og produkt

2016 er også et år, hvor du bør udfordre den måde, du tænker og udvikler nye services og produkter på. Tendensen er nemlig, at forbrugerne bliver mere og mere digitalt forvænte. Hvis vi ikke hurtigt oplever en værdi, så er vi troløse som casanova. Vores gennemsnitlige attention span er da også faldet markant siden 2000, hvor vi kunne holde opmærksomheden i omkring 12 sekunder. Nu er det 8 sekunder. Til sammenligning kan en guldfisk holde opmærksomheden i 9. (Microsoft Study). Omvendt viser samme undersøgelse, at vores evne til at multitaske er steget, så det er ikke alt sammen skidt. Vi bør derfor holde et skarpt fokus på at udvikle services, features, apps, etc som giver omgående værdi.

 

Kilder fra Pentia:

Bo Madsen, UX Strategist

Brian Frisch, Head of Frontend development

Kristian Thrane, CTO

Mads-Peter Jakobsen, Head of UX

Peter Kræmmer, designchef

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Sporty erhvervspraktikant

OSkar trapper

Oskar på trappen i fuld fart.

Op. Ned. Op. Ned. Det er ikke hver dag, at der bliver løbet så hurtigt på trapper, som i den uge hvor erhvervspraktikant, Oskar Kistrup, var hos Pentia.

Oskar går til dagligt i 8. klasse på Hampelandskolen i Ølstykke, og han havde længe haft kig på Pentia som stedet, hvor han ville i erhvervspraktik. Heldigvis for begge parter lykkedes det.

Om sin hverdag fortæller Oskar:

”Mine yndlingsfag i skolen er fotolære og idræt. Jeg kan særligt godt lide at tage fotos af natur og landskaber. I min fritid dyrker jeg springgymnastik og parkour, men jeg kan også rigtig godt lide at spille på computer”.

Lige nu er favorit-computerspillene League of Legends, World og Warcraft og Heartstone. Oskar kalder sig selv en sporty nørd.

Alle har været søde

Den første dag var Oskar ret nervøs, men efter et par dage var det helt væk.

”Pentia er et vildt fedt sted at være. Man lærer hurtigt alle at kende, og man får lov til at lave rigtige arbejdsopgaver. Jeg har oprettet domæner og mail, registreret computere og lavet en blog. Det har været sjovt, og jeg har slet ikke kedet mig”, fortæller Oskar.

Oskar nævner også frokosten som et plus.

”Jeg har spist godt og drukket en del sodavand. Og jeg har også været i slikbaren. Det er underligt men fedt, at man bare må tage”, siger han.

OSKARBW

I 10. klasse skal Oskar på en efterskole med speciale i springgymnastik og parkour.

Fremtiden

I 10. klasse skal Oskar på efterskole i Jylland, BGI Akademiet, som er en af Danmarks største sportsefterskoler. Skolen har specialiseret sig inden for springgymnastik og parkour. Herefter skal han i gymnasiet.

Om Oskar senere vil gå efter en boglig eller mere fysisk uddannelse, ved han ikke endnu. Men det har været en god oplevelse for ham at være hos Pentia.

”Hos Pentia har jeg oplevet, at et skrivebordsjob sagtens kan være sjovt. Pentia er et anderledes sted – på den gode måde”, slutter han.

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Dine tekster skal på slankekur

Dine tekster er på vej på slankekur. Just saying...

Dine tekster skal på slankekur. Just saying… (illustration: Peter Kræmmer)

Arbejder du med indhold, så har du måske allerede bemærket, at tekstlængden og tekstformen er under pres. Teksterne skal være kortere med flere afsnit og flere billeder. Konvertering, engagement og deling er den hellige treenighed, vi alle stræber efter.

Det er først og fremmest teknologien, som kræver, at vores tekster går på slankekur. Tykke, lange tekster fungerer nemlig ikke særligt godt, når de presses ned i en stram lille sag, som en smartphone er. Men der er også andre grunde, som jeg vil gennemgå i denne artikel.

Here we go:
Grund nr. 1: Små skærme = kortere tekster

Vi tilgår indhold fra smartphones og tablets som aldrig før. Og de små skærme sætter en naturlig begrænsning for tekstmængden. En tekst virker betydeligt længere på en lille skærm. Bare se her, hvor vi har indført en Mobile First-tilgang til tekstmængden. Det er med andre ord læsevenligheden på en smartphone, som har sat begrænsningen for teksten på desktoppen.

mobil intro pentia

Sådan ser introtekst ud på mobil

Sådan ser introtekst ud på desktoppen

Sådan ser introtekst ud på desktoppen

Det bliver endnu tydligere, når det drejer sig om brødtekst.

Brødtekst på desktoppen

Brødtekst på desktoppen

Mobilskærmen gør, at teksten virker meget længere

Mobilskærmen gør, at teksten virker meget længere. Der skal scrolles 2 gange for at se den samme mængde tekst

Grund nr. 2. Læsning fra skærmen gør dig trættere

Undersøgelser viser, at du bliver op til 30% hurtigere træt af at læse via en skærm end en bog. Det presser også tekstlængden, fordi du ikke har den samme læse-udholdenhed på skærmen.

Hvorfor det er sådan, kan du læse mere om her.

Du bliver op til 30% trættere af at læse fra skærmen

Du bliver op til 30% hurtigere træt af at læse fra skærmen end fra papir.

Grund nr. 3:  Zapp. Zapp. Zapp

Let’s face it. Vi er blevet en generation af zappere, som efterhånden har et attention span på niveau med en guldfisk. Virker teksten lang, så har mange af os svært ved at holde fokus, særligt hvis teksten er af nice-to-know-typen. Undersøgelser viser da også, at vores evne til at fastholde opmærksomhed på skærmen er faldet med omkring 25% de seneste 10 år.

attention span

Vores attention span på computeren er på niveau med en guldfisk

Vores attention span på computeren er på niveau med en guldfisk, hvis disse tal er korrekte. Scary stuff

Kilde: http://www.statisticbrain.com/attention-span-statistics/

nb cta

Grund nr. 4. Der er så meget støj.

Der er mange og meget, som kæmper om vores opmærksomhed, og det stjæler opmærksomhed fra bogstaverne og teksterne. Igen noget, som jeg oplever, sætter tekstlængden og tekstformen under pres.

mobile night

Der er mange og meget, som gerne vil have vores opmærksomhed. Teksten er op imod hård konkurrence.

Men hvad så? Skal vi, der skriver og elsker at skabe indhold, bare kaste håndklædet og skrive Mickey Mouse-tekster. Nej. Slet ikke.

Som alle andre skal vi bare også tilpasse vores arbejde. Social media-guruen, Astrid Haug, er eksempelvis fortaler for mindre men bedre indhold. Det, synes jeg, giver mening.

Personligt har jeg fundet det udfordrende og spændende at skulle skrive kortere og mere præcist. Vi må bare indse, at vores tekster i mange sammenhænge ikke skal være så tykke som før…men derfor kan de jo stadig være fede, ikke.

Du kan i øvrigt læse nogle af mine konkrete råd om kortere, bedre webtekster her.

nb ctaVi afholder gratis morgenmøder om mange spændende emner: Meld dig til her:

Sign up

 Gode links:

Astrid Haugs nye bog: http://astridhaug.dk/bogen/

Her finder du altid gode informationer om indhold og kommunikation: http://www.kommunikationsforum.dk/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Nudging – et mindfuck der virker

Vælg en blyant...

Vælg en blyant. Her er forsøget på nudging både effektivt og tydeligt

De taler om det allesammen. Nudging er det nye buzzword. Den præcise definition af begrebet varierer lidt, men den generelle forståelse er, at nudging er et lille ”skub” i den ”rigtige” retning, uden at begrænse eller fratage menneskets valgmuligheder.

Hvad “den rigtige retning” betyder, er naturligvis et vidt begreb, men forestil dig, at du kunne skubbe dine kunder eller digitale brugere en lille smule i retning af mere salg eller højere konvertering på dit website. Hvor fedt ville det ikke være? Og set i den kontekst, bliver denne form for adfærdspåvirkning pludselig både relevant og særdeles interessant for alle former for danske virksomheder.

Princippet med nudging er, at man kan påvirke psykologiske mekanismer hos mennesket og derigennem få os til at ændre adfærd, vel og mærke i en ønsket retning. Nudging er vel det, man populært kalder et lille ”mindfuck”, selvom det på ingen måde handler om, at vi ønsker at manipulere nogen imod deres vilje. Nudging baserer sig udelukkende på den frie vilje. (altså næsten – men det vender vi tilbage til)

Eksempler på nudging

Hvor møder vi nudging i dag? Det mest gængse eksempel på nudging er nok den lille flue, eller det lille fodboldmål i pissoiret på mandetoilettet. Denne lille adfærdspåvirkning har reduceret mængden af, ”missdirected urine” med 80% i lufthavne verden over. You do the math, der er noget at hente på nudging. Ikke mindst rengøringsfolk verden over må bøje sig i støvet af taknemmelighed over alt det arbejde forsøget på at ramme fluen sparer dem.

nudging_toilet

Sigt efter fluen.

Nogle steder i USA har man også gjort brug af nudging i forsøget på at få billisterne til at sænke farten. Tegneseriefigurer på vejbanen er blandt forsøgene:

Snoopy-Illusion1 (2)

Kører du med fuld fart over os? Tegneseriefigurerne giver farten et skub nedad uden løftede pegefingre.

Der findes mange flere eksempler på nudging, og du kan være sikker på, at du også har været udsat for nudging, måske endda uden at du selv vidste det.

Fartmåleren fucker med din hjerne. Heldigvis

Hvis jeg skal nævne et eksempel, alle kender, så prøv at tænke på, hvordan du reagerer, når du kører forbi en fartmåler. Hvis den blinker, plejer de fleste af os at sænke farten. Og hvorfor egentlig? Der er jo ikke nogen, der tvinger dig til at sænke farten, og du er heller ikke blevet frataget muligheden for at holde hastigheden, du er bare blevet nudget til at tænke dig om og sænke farten. Vi ved jo godt, at høj fart er skidt, nogen gange skal vi bare lige have et lille skub i den rigtige retning…..

De psykologiske mekanismer

Siger man nudging, siger man også, at mennesket ikke altid handler rationelt. Mennesket er nemlig et vanedyr. Nogle har kritiseret nudging-tilgangen for at anskue mennesket som et hovedløst får, der kan manipuleres i hvilken som helst retning. Og med fare for at modsige mig selv, så er der et element af sandhed i kritikken.

En af de mekanismer, nudgingen kører på, er nemlig ”Lemming-effekten” Altså tankegangen om at vi i høj grad stoler på andres anbefalinger, og vi derfor følger deres adfærd. Derfor kan man også nudge ved at vise, hvor mange mennesker, der har været tilfredse med et bestemt valg eller produkt. Når mange, som ligner mig, har gjort brug af noget, må det være ensbetydende med, at det er godt, ikke?

 

lemmings

Får nudging dig også til at tænke på spillet Lemmings?

Adfærdsarkitektur er også et buzzword, når vi taler nudging. Begrebet bygger på, at vi som mennesker i udgangspunktet har gode intentioner med vores handlinger. Dog bliver disse gode intentioner ofte forstyrret af dårlige vaner osv. Derfor er opgaven med nudging at bryde disse vaner, for at finde frem til de gode intentioner, mennesket har med dets handlinger. Det kan fx. være at huske at slukke lyset.

nudging stik

Sluk nu lyset, ellers koster det CO2.

Vi skal kunne se os selv i øjnene

Når man beskæftiger sig med psykologiske mekanismer hos mennesket, er det selvfølgelig vigtigt at kunne se sig selv i øjnene. Nudging handler også om etik. Man har længe talt om Dark Patterns i forbindelse med design af UX på hjemmesider.

Hvis du ikke helt ved, hvad Dark Patterns er, så forestil dig, at du skal købe en Ipad fra en E-handelsside. Når du har lagt Ipadden i din indkøbskurv, lægger firmaet et ekstra Ipad-cover ned i kurven. Argumentet for at pådutte dig et ekstra køb er, at de handler i din interesse, fordi de gerne vil have, du beskytter din Ipad. Måske synes du også, det er en god idé, måske havde du andre planer? Måske opdagede du ikke engang, at der pludselig var et ekstra produkt i din kurv? Uanset hvad, skal du gøre noget aktivt for at fravælge det ekstra produkt.

Dark pattern

Man kan diskutere om denne slags Dark Patterns er etisk korrekte. Jeg synes personligt, at denne tilgang til Dark Patterns og nudging er uheldig. Og det irriterer mig, når jeg oplever det. Nok må man mindfucke, men det må aldrig blive til “mind rape”.

En overordnet guideline må være aktivt tilvalg fremfor aktivt fravalg. Ipadcoveret skal ikke lægges i kurven uopfordret, men det er okay at præsentere relaterede produkter. Vi skal selv putte det i kurven.

Hold din digitale viden opdateret

Hvis du vil modtage opdateringer mht. vores morgenmøder, eller bare vil holde din digitale viden opdateret, så følg os på de sociale medier, via links i bunden i af indlægget.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev her:

Nudge Nudge!

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Projektledere – hvad fanden skal vi med dem?

Boss-from-hellBLOG

Gareth Keenan – mellemlederen fra helvede.

Gennem de sidste 4-5 år har den generelle opfattelse af projektlederens nødvendighed heldigvis ændret sig. Før-billedet var præget af en manglende forståelse for hvorfor, man skulle kyle midler i nakken på en projektleder, når nu man kunne bruge pengene på ”rigtige” ressourcer, såsom udviklere og designere.

Nu er opfattelsen mere pragmatisk. Virksomhederne har indset, at projektlederen giver værdi til projektet i form af proaktiv effektivisering, brug af de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter samt eliminering af problemer før de rammer ”de rigtige ressourcer”. På den måde får de ”rigtige ressourcer” mulighed for at koncentrere sig 100 % om at udvikle og være kreative.

Der er imidlertid en række faktorer, som både projektlederen og kunden skal være opmærksomme på, hvis man skal opnå en fælles succes.

Kald det hvad du vil

Metode! Agil, SCRUM, PRINCE2 – kært barn har mange navne, og alt for ofte ender man i endeløse diskussioner om hvilken metode, der skal anvendes. I virkeligheden drejer det sig om at finde en fælles referenceramme og en fælles metode, der er forankret i én eller flere af ovenstående metoder.

Alle metoder har fordele og ulemper, så den endegyldigt bedste metode findes ikke. Det er en vurdering fra projekt til projekt. En dygtig projektleder kan, ud fra projektets karakter, håndplukke fra de forskellige metoder til projektets bedste.

Skal en dygtig projektleder så pinedød være certificeret og uddannet i de forskellige metoder? Næ. Men vi kræver det alligevel, fordi det skaber en fælles referenceramme, en fælles platform, som vi kan bygge rammerne på – og dét er en uvurderlig evne.

TrekantPentia

 ”Jeg forventede…” eller ”Jeg forventer…”

Forventningsafstemning er verdens bedste idé. Overskriften herover forklarer det vel bedst. Hvilken situation er nemmest at gøre noget ved? Hvilken situation er mest konstruktiv?

I vores daglige arbejde anvender vi bl.a. projekttrekanten som redskab til forventningsafstemningen. Den går efter vores overbevisning aldrig af mode. Den er nemlig baseret på sund fornuft.

Du kan ikke få alt til den halve pris på en tredjedel af tiden. Så hvad vil du gøre? Vil du sænke ambitionsniveauet for at blive færdig tidligere? Vil du poste flere penge i budgettet for at få flere funktionaliteter? Prioritering, prioritering, prioritering. Trekanten skal være i balance for at projektet skal lykkes.

Vi afsætter normalt mellem 10 og 25 % af projektets timer til projektledelse. Den investering giver altid et godt afkast. Projektlederen er nemlig den faktor, der får processen til at glide og overholder de rammer, der er aftalt. Så er andre fri for det og kan koncentrere sig om at udvikle.

Involvér – Innovér

Vi er skidegode til det, vi laver. Og vores kunder er skidegode til det, de laver. For at projektet skal lykkes, er det derfor vigtigt, at begge parter involverer sig. Begge parter skal byde ind på de områder, de hver især er eksperter i, så projektet løfter sig.

Som vi oplever det, er der en direkte sammenhæng mellem, hvor meget kunden involverer sig i projektet og kvaliteten i slutresultatet.

Så altså…

Digitale IT-projekter er meget mere end teknik. De er også vigtige forandringsprojekter, der lader din virksomhed vokse ind i den digitale fremtid. I den forbindelse er projektlederen den nødvendige smørelse, som sikrer retning og fart. Så det er altså, hvad vi skal bruge projektledere til.

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Digital darwinisme: Er din virksomhed en dinosaur?

T-rex

Digital darwinisme. Er du en dinosaur?

Tilpas din virksomhed eller dø. Den digitale guru, Brian Solis, lægger ikke fingre i mellem, når han udtaler sig om fremtidsudsigterne for virksomheder, der ikke formår at omfavne den digitale tidsalder, som vi står på dørtærsklen til. Digital darwinisme er nemlig ikke alene på trapperne. Den er ved at sparke døren ind.

Fremtidsudsigterne er tilsyneladende så dystre, at nogen af verdens største virksomheder allerede så småt er ved at uddø. De ved det bare ikke endnu. På samme måde som T-rex rendte rundt i den forhistoriske regnskov og tænke: Jeg er det sejeste rovdyr med de største tænder. Hvad kan true mig? Tja, hvor skal jeg begynde. Vi kender alle sammen slutningen på den historie.

For at citere den føromtalte Brian Solis, så er ”ignorance’s a bliss, untill it’s not.”

There’s something happening here….

Du er selv en del af den. Udviklingen, altså. Efter al sandsynlighed er du en aktiv bruger af mange forskellige platforme og teknologier. Vi, internetbrugere, udvikler os i turbotempo. Vi deler, linker, liker og forventer mere end nogensinde før af de digitale tilbud. Adgangen til viden er smækket på vid gab, og forbrugerne er bevæbnede til tænderne.

Problemet er bare, at virksomhederne ikke kan tilpasse sig i et tilsvarende tempo. Langt fra. Som dådyr fanget af bilens lys, står de der og venter forvirrede og handlingslammede på det, de VED er på vej: den digitale fremtid.

Maturity model

Sitecore/Forbes modenhedsmodel. (Digital Darwinisme)

 Er du moden?

På Sitecore/Forbes digitale modenhedsmodel ligger størstedelen af virksomheder i den forkerte ende af skalaen – og i særdeleshed B-t-B-virksomhederne. Det er desværre også her, at den digitale darwinisme vil høste flest ofre.

Hos Pentia oplever vi, at der helt sikkert er enkeltpersoner i virksomhederne, som er klar over udviklingen, men de får oftest ikke tildelt de nødvendige ressourcer til at ændre virksomhedens digitale kurs. Det er stadigvæk business as usual i en tid, der skriger på forandring.

Når det er sagt, så er det også en stor omvæltning, vi står over for. Forretningsmodeller skal digitaliseres, arbejdsgange skal omlægges og sammensætningen af organisationen skal ændres.

For at møde internetbrugerne, hvor de er, skal der noget seriøst ”disruptive thinking” på banen. Det er forandring i højeste potens, og det er skræmmende. Men trods alt et bedre alternativ end at uddø som T-rex.

Brugerne vil engageres

I forbindelse med en række af vores morgenmøder har vi spurgt flere hundrede deltagere om deres digitale virkelighed. Nogen er på vej, men de fleste kæmper med manglende organisatorisk opbakning eller med en for langsom time-to-market.

Den øverste ledelse halter i særdeleshed efter, og der er langt i mellem digitale strategier, som er omfattende og ambitiøse nok. Det er ikke toplederne, som twitter, blogger og liker, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Jacob Bøtter, forfatteren til bestselleren Unboss, taler om, at forbrugerne gerne vil være en del af noget. Det forstår en virksomhed som Threadless, som snarere er en tøjbevægelse end en tøjproducent. Mere end 4000 kunder sender hver måned forslag til nye T-shirts ind, og de mest populære bliver herfter sat i produktion.

Men det kræver en omfordeling af interne ressourcer at involvere og engagere forbrugerne, og det kræver ikke mindst en plan og en IT-platform, som kan håndtere den nye digitale virkelighed.

Threadless

Relevans er nøglen

Den nye digitale æra er ikke kun truende. Den tilbyder heldigvis også muligheder. Vi ved meget mere end T-rex, og mange af os har set meteoren komme for længst. For de virksomheder, som formår at være relevante i de rette kanaler, er der uanede muligheder, så længe det giver mening for brugerne.

Få teknologien til at arbejde for dig i stedet for imod dig. Her er hvad, Brian Solis, siger om at overleve Digital Darwinisme:

“It’s not about the survival of the fittest, it’s about the survival of the fitting.”

Gode eksempler på “fitting”:

Her kan du se FK Distributions website, www.forum.dk. Et godt eksempel på en virksomhed, som får teknologien til at arbejde for sig på et ellers traditionelt område ved at tilbyde forbrugeren relevans, medbestemmelse og selvbetjening. Man er med andre ord gået fra massedistribution af reklamer til relevansdistribution.

Forum

 

Du kan læse mere om Brian Solis og Digital Darwinisme her: http://www.briansolis.com/2013/04/the-9-laws-of-affinity-in-an-era-of-digital-darwinism/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Tør du tænke som en designer?

designthinking_01

Blogindlæg om hvad Design Thinking kan gøre for din forretning.

For mig er design meget mere. End lækre detaljer. End branding.  Design er en måde at arbejde på, som du kan bruge på tværs af organisationen, som frigiver innovation og skaber nye forretningsmuligheder.

Design Thinking, som koncept er ikke nyt. Det nye er, at tankegangen er ved at vokse ud over branchen, fordi det er en effektiv måde at løse problemer på ude i forretningen.

Design Thinking er modpolen til Scientific Thinking, som bruger analyser og viden som fundamentet for konklusionen. Med Design Thinking starter du derimod med løsningen. Du tager altså ikke udgangspunkt i problemet men i det, du mener, kan være løsningen.

Start med at sige nej til nej

Styrken i Design Thinking ligger i arbejdsprocessen. Den starter med inspiration og research. Her handler det om at zoome ud og se på det store perspektiv, og det er vigtigt at være åbensindet, empatisk og aldrig tro, at man kender sin målgruppe. En grundig research vil nemlig altid indeholde overraskelser.

Når der så er tilstrækkelig viden og information at bygge videre på, så begynder ide-udviklingen. I den proces er der ikke er noget, som hedder nej.  I starten forholder vi os nemlig slet ikke til, om det kan lade sig gøre at realisere idéen. Vi sparker praktikken ud og lader inspirationen strømme. Alle ideer er lige velkomne. Ingen er bedre end andre på dette niveau.

Design Thinking er ja til andres idéer

Et andet vigtigt element i Design Thinking er at skabe nye idéer ud fra andres. Min idé. Din idé. Vores idé. Kreativiteten må ikke dræbes af idé-ejerskab. Eller fordi man er bange for, hvad nogen vil sige til, at man drejer en tankegang i en ny vinkel. På den måde begynder ideerne at formere sig og knopskyde, og du ender med at have afdækket et utal af muligheder.

Denne proces kan virke ustruktureret og kaotisk, og mange gange kan man selv være i tvivl om, der er brugbart indhold i alle ideerne. Men jeg har alligevel aldrig oplevet, at der i sidste ende ikke var et utal af fantastiske og uventede løsninger.

budding

Så bliver vi realistiske

Efter inspirationsfasen inviterer vi realismen indenfor. Vi zoomer ind igen og bliver specifikke. Vi gentager arbejdsprocessen. Hvad er egentlig muligt? Praktisk. Økonomisk. Organisatorisk? Med de briller på starter vi forfra og arbejder os nærmere på et produkt, en løsning eller en konklusion. Vi skærer mulighederne ned og ender med et resultat, vi kan implementere.

En stor legetøjsproducent inviterede eksempelvis alle deres medarbejdere, fra bogholdere til lagermedarbejdere, med i en udviklingsproces baseret på Design Thinking. Formålet var at udvikle idéer til nyt legetøj. Det kom der en masse godt legetøj ud af, men der var også en bagside.

Ikke i forhold til produktudvikling men derimod organisatorisk. Det viste sig nemlig, at det var svært for de ansatte at gå tilbage til deres almindelige funktioner igen. Man kan sige, at da kreativiteten først var sluppet løs, blev det svært at passe ned i kassen igen. Den faktor må man som virksomhed forholde sig til og bruge positivt fremadrettet.

Tør du lade være?

Design Thinking er en arbejdsproces, som lader dig udforske og vende alle muligheder. I en tid hvor virksomhederne skriger på innovation, virker det helt oplagt, men det kan hurtigt lyde nemmere, end det reelt er. Design Thinking kræver, at virksomheden tør slippe processen og kreativiteten løs og siden stole på idéerne og implementere dem.

Design Thinking bliver også hurtigt en organisatorisk forandringsproces. Fordi der åbnes et rum for kreativitet, man ikke bare kan låse igen og så finde frem, når det passer virksomheden. Derfor skal man som virksomhed være klar til at opsamle kreativiteten løbende, når man først lukker døren op for Design Thinking.

Interesseret i mere viden om Design Thinking. Bliv inspireret her: http://www.youtube.com/watch?v=0fKBhvDjuy0

workshop

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Er Facebook ved at dø?

end key

Det var som en stormende forelskelse, da danskerne for alvor kastede sig over sociale medier. Facebook var på alles læber, og vi kunne ikke få nok. Vi fik kontakt til gamle venner og postede fotos og sjove oplevelser. Vi delte.

Men så gik det som med mange forelskelser. Følelserne for Facebook begyndte at flade ud. Vi postede ikke længere så tit nyheder, og vi fik snart en følelse af, at andre havde det på samme måde. Vi “hypede” ikke længere. Facebook var efterhånden blevet noget, som vi tog for givet som mobilen eller fjernsynet.

Da min mand, børnene og jeg vendte tilbage fra sommerferie sidste år, sagde min mand da også konstaterende: “Facebook er jo nærmest død.” Virkelig, tænkte jeg?

broken heart

Derfor er Facebook ved at dø

For nylig begyndte jeg at undersøge, om der faktisk var noget om snakken. For måske var det bare mig, som var begyndt at miste interessen for Facebook?

Men nej. Den var god nok. For tilsyneladende ER Facebook på vej ned i USA. Og hvad der sker på den anden side af Atlanten, breder sig som regel som ringe i vandet. De kloge hoveder mener, hovedårsagerne er følgende:

1. HYPE er midlertidig
Facebook var den helt store hype i flere år, men vi er blevet mættede. Og vi er rykket videre. Tag bare dette års Superbowl i USA. Kun 8% af de berømte halvvejs-reklamefilm henviste til Facebook mod 50% til Twitter. Og et rekordstort antal af tweets blev skudt af sted under kampen. Måske var Facebook i virkeligheden den største taber og Ikke 49’ers?

2. Facebook-annoncer er irriterende og irrelevante
Annoncerne virker forstyrrende for mange, og det bliver ikke bedre af, at de samtidig tilbyder alt fra vinterdæk og computere til legetøj og kurser. Annoncerne har simpelthen ikke den relevans, der gør, at vi kan sluge det forstyrrende element, som er kommet i takt med, at Facebook er blevet mere kommerciel.

3. Bedstemor er også på Facebook
Facebook er blevet så populært, at mellem 2 og 3 millioner danskere har en profil. Alle fra teenagere til bedstemødre har fået en profil, og den store succes har paradoksalt nok været med til at dræbe interessen. Fotos, beskeder og links er blevet mere og mere uinteressante for hver enkelt af os, fordi spektret er blevet for bredt. Og det er i øvrigt ikke særligt smart at være på “Fb”, når bedstemor følger med.

4. Facebook app dræber interaktiviteten
Da Facebook lancerede sin app, kunne vi nemt følge opdateringerne døgnet rundt via vores smartphone. Men det blev samtidig lidt mere besværligt at poste i forhold til på computeren. Vi begyndte at læse inaktivt fremfor at deltage.

Broken Heart

Fra forelskelse til fornuftsægteskab

Tjaaa. Måske er vi bare gået fra forelskelse til fornuftsægteskab? Måske har niveauet bare nået et naturligt leje? En del amerikanske eksperter vurderer midlertidigt, at Facebook er død inden for 5-8 år. Ikke fordi Facebook som børsnoteret selskab vil gå bankerot, men fordi Facebook som medie ikke længere vil have tyngde.

Når det er sagt, så vokser Facebook stadig visse steder i verden. I Asien eksempelvis. Men i vores del af verden har “Fb” fået stærk konkurrence fra eksempelvis Twitter og Youtube. Sociale medier som form vil helt sikkert bestå, selvom vores forhold til Facebook muligvis dør ud.

Facebook – I liked

Hvordan det præcis kommer til at gå med Facebook, ved jeg ikke. Jeg har desværre ikke nogen krystalkugle. Og jeg hævder heller ikke at være Facebookekspert, selvom jeg bruger Facebook som en kommunikationsplatform i mit arbejde som kommunikationskonsulent.

Men jeg takker i alle fald Facebook for de gamle venner, jeg fik kontakt med igen, og de hyggelige stunder, jeg har delt med mine Fb-venner. I liked.

Læs mere her:

http://www.itworld.com/it-managementstrategy/295959/facebook-dying

http://www.business2community.com/facebook/basic-facts-about-why-facebook-is-dead-one-way-or-another-0183882

http://www.petersvarre.dk/the-blog/the-power-of-dislike-presentation-at-social-media-week-copenhagen/

goodbye copy

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin