Stinker din out-of-office besked stadig?

StinkerBW

Da jeg for et par år siden skrev min første artikel om de mange kedelige out-of-office-beskeder, var det nemmere at finde en parkeringsplads ved Ikea lørdag formiddag, end det var at opstøve et opfindsomt og personligt auto-reply. Det typiske svar så nogenlunde sådan her ud.

Boring

Desværre findes der stadig masser af de kedelige. Se bare den her knastørre besked fra en HR-chef på ferie. Får du lyst til at søge jobbet? Ikke rigtigt vel.

FerieHR

Den gode nyhed er, at der efterhånden også er rigtig mange af de personlige out-of-office-beskeder. I år har jeg set mange gode eksempler. Og bare rolig jeg bilder mig ikke ind, at det skyldes mine små artikler. Derimod tror jeg, at det simpelthen er begyndt at gå op for folk, hvor god en mulighed for at brande dig selv og virksomheden, der ligger i et personligt svar.

Gode sommerlige out-of-office-beskeder

Den første besked er en intern out-of-office-besked fra en af mine kollegaer, som netop er rejst til Australien. Den er kort men sjov, og jeg er da helt sikker på, at alle lige skal høre, om han nu kom helskindet igennem rejsen. Den er involverende og lidt af en cliffhanger.

OZ3

Mon min kollega kommer helskindet hjem.?#cliffhanger

Mon min kollega kommer helskindet hjem.?#cliffhanger

De næste to er fra sidste år, men de fortjener en gentagelse, for de er begge gode. Den første er kort, præcis med et touch af humor og sommerglæde.

Feta1

I den næste tilsætter afsenderen endnu mere humor, men henviser også dygtigt til sine søde kollegaer. Jeg føler i alle fald, at han tager ansvar for at hjælpe mig videre til en anden, nu han selv er sprunget i sine speedos.

ferieauto

Speedos

Er det bare for sjov med de speedos eller?

Fravær og sygdom er ikke altid trist

I år er jeg også faldet over et par ret sjove out-of-office-beskeder i forbindelse med sygdom og orlov. Se bare den her:

Manflu1

Og her er det en sympatisk nybagt far på vej til orlov. Med den besked tror jeg alle, vi forstår og billiger fraværet.

Orlov1

Der skal ikke så meget til

Nu sidder nogen af jer måske og tænker: Argh, det er for besværligt. Eller synes måske det er for tidskrævende. Men faktisk skal der ikke særlig meget til at ændre en meget kedelig, standardiseret besked.

Her er et godt eksempel, hvor få virkemidler tilsætter meget personlighed.

personlighed

 

I denne besked gør et enkelt “halløj” en stor forskel, fordi det ikke er standardiseret.

Der skal ikke så meget til at ændre tonen. Et lille "halløj" gør meget.

Jeg medtager også et eksempel, jeg fremhævede sidste gang, fordi hun så dygtigt får sat sit content i spil i sin besked.

Kilde: arbejdsglaede.dk

5 gode råd

Interesseret i at lave en mere personlig out-of-office-besked? Her er fem gode råd:

  1. Vær ikke en robot. Del en lille smule viden ud om dig selv uden at blive for personlig
  2. Skriv ikke for lang en tekst. Modtageren skal hurtigt kunne overskue hvorfor, hvordan og hvor længe. Gem fristilen og knækprosa til et andet medie
  3. Lav ikke fejl i datoerne. Det er kikset at have forkerte informationer stående hele ferien og brug den dato, du faktisk ER tilbage på kontoret, ikke din sidste feriedag. Ellers kan modtageren nemt tro, du er tilbage om fredagen, selvom det reelt først er om mandagen
  4. Fortæl præcis, hvor man kan få hjælp, nu du er væk. Helst mere end et hovednummer, for det er ikke ligefrem hjælp – men snarere en ansvarsfraskrivelse
  5. Tilføj eventuelt lidt information om, hvor man kan finde viden om dit område, mens du er væk. Gøres det rigtigt, virker det som service snarere end branding.

Bare kast dig ud i det og god sommer!

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Dine tekster skal på slankekur

Dine tekster er på vej på slankekur. Just saying...

Dine tekster skal på slankekur. Just saying… (illustration: Peter Kræmmer)

Arbejder du med indhold, så har du måske allerede bemærket, at tekstlængden og tekstformen er under pres. Teksterne skal være kortere med flere afsnit og flere billeder. Konvertering, engagement og deling er den hellige treenighed, vi alle stræber efter.

Det er først og fremmest teknologien, som kræver, at vores tekster går på slankekur. Tykke, lange tekster fungerer nemlig ikke særligt godt, når de presses ned i en stram lille sag, som en smartphone er. Men der er også andre grunde, som jeg vil gennemgå i denne artikel.

Here we go:
Grund nr. 1: Små skærme = kortere tekster

Vi tilgår indhold fra smartphones og tablets som aldrig før. Og de små skærme sætter en naturlig begrænsning for tekstmængden. En tekst virker betydeligt længere på en lille skærm. Bare se her, hvor vi har indført en Mobile First-tilgang til tekstmængden. Det er med andre ord læsevenligheden på en smartphone, som har sat begrænsningen for teksten på desktoppen.

mobil intro pentia

Sådan ser introtekst ud på mobil

Sådan ser introtekst ud på desktoppen

Sådan ser introtekst ud på desktoppen

Det bliver endnu tydligere, når det drejer sig om brødtekst.

Brødtekst på desktoppen

Brødtekst på desktoppen

Mobilskærmen gør, at teksten virker meget længere

Mobilskærmen gør, at teksten virker meget længere. Der skal scrolles 2 gange for at se den samme mængde tekst

Grund nr. 2. Læsning fra skærmen gør dig trættere

Undersøgelser viser, at du bliver op til 30% hurtigere træt af at læse via en skærm end en bog. Det presser også tekstlængden, fordi du ikke har den samme læse-udholdenhed på skærmen.

Hvorfor det er sådan, kan du læse mere om her.

Du bliver op til 30% trættere af at læse fra skærmen

Du bliver op til 30% hurtigere træt af at læse fra skærmen end fra papir.

Grund nr. 3:  Zapp. Zapp. Zapp

Let’s face it. Vi er blevet en generation af zappere, som efterhånden har et attention span på niveau med en guldfisk. Virker teksten lang, så har mange af os svært ved at holde fokus, særligt hvis teksten er af nice-to-know-typen. Undersøgelser viser da også, at vores evne til at fastholde opmærksomhed på skærmen er faldet med omkring 25% de seneste 10 år.

attention span

Vores attention span på computeren er på niveau med en guldfisk

Vores attention span på computeren er på niveau med en guldfisk, hvis disse tal er korrekte. Scary stuff

Kilde: http://www.statisticbrain.com/attention-span-statistics/

nb cta

Grund nr. 4. Der er så meget støj.

Der er mange og meget, som kæmper om vores opmærksomhed, og det stjæler opmærksomhed fra bogstaverne og teksterne. Igen noget, som jeg oplever, sætter tekstlængden og tekstformen under pres.

mobile night

Der er mange og meget, som gerne vil have vores opmærksomhed. Teksten er op imod hård konkurrence.

Men hvad så? Skal vi, der skriver og elsker at skabe indhold, bare kaste håndklædet og skrive Mickey Mouse-tekster. Nej. Slet ikke.

Som alle andre skal vi bare også tilpasse vores arbejde. Social media-guruen, Astrid Haug, er eksempelvis fortaler for mindre men bedre indhold. Det, synes jeg, giver mening.

Personligt har jeg fundet det udfordrende og spændende at skulle skrive kortere og mere præcist. Vi må bare indse, at vores tekster i mange sammenhænge ikke skal være så tykke som før…men derfor kan de jo stadig være fede, ikke.

Du kan i øvrigt læse nogle af mine konkrete råd om kortere, bedre webtekster her.

nb ctaVi afholder gratis morgenmøder om mange spændende emner: Meld dig til her:

Sign up

 Gode links:

Astrid Haugs nye bog: http://astridhaug.dk/bogen/

Her finder du altid gode informationer om indhold og kommunikation: http://www.kommunikationsforum.dk/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Responsive web design: Pas på faldgruberne

Man using smartphone

Her er nogle af de typiske digitale faldgruber i forbindelse med overgang til responsive web design:

1. Navigation fylder for meget

Når du bevæger dig fra en desktop-skærm til en mobil-skærm, er det en udfordring i forhold til navigationen. Navigationen skal naturligvis være der, men den skal samtidig fylde mindre.

Her er det gået galt for Gentofte kommune, hvis du spørger os. Deres mobiltilpasning præsenterer navigationen som hovedpunktet, og man skal scrolle langt for at komme til indhold.

Man ser kun navigationen, når man tilgår Gentofte kommunes mobile løsning

Man ser kun navigationen, når man tilgår Gentofte kommunes mobile løsning

Meget bedre går det ikke for Sony Music. Der er laangt til indhold, fordi navigationen fylder for meget.

Navigationen fylder meget i Sonys mobiltilpasning

Navigationen fylder meget i Sonys mobiltilpasning

2. Du glemmer vores fede fingre

En anden klassisk fejl er, at du glemmer at tage højde for, at på mobilen sker navigation ved hjælp af fingrene. Fingre fylder meget mere end en musepil, og selvom du har en mindre skærm skal der være mere luft mellem dine elementer.

Dit design skal tage højde for omkredsen af en gennemsnitlig finger. Ellers saboterer du brugervenligheden

Dit design skal tage højde for omkredsen af en gennemsnitlig finger. Ellers saboterer du brugervenligheden

3. Du tør ikke prioritere dit indhold

Hvad gør du, hvis chefen mener, at vigtige nyheder om virksomhedens strategi og nye aftaler skal vises i forreste række, og du samtidig kan se, at nyhederne er noget af det, dine brugere læser mindst? Tør du sige nej?

Her har DSB løst deres mobiltilpasning godt ved at gå direkte til den tjeneste, som deres brugere efterspørger aller mest: Nemlig selve rejsen og prisen. Deres fokus er på brugerens behov.

DSB prioriterer sit indhold ved at give brugerene det, de efetrspørger aller mest.

DSB prioriterer sit indhold godt ved at give brugerne det, de efterpørger aller mest.

Sidst kan du se, hvordan vi selv har løst at skabe et digitalt design til Magisterbladet på tværs af platforme. Metoden er: mobile first

MB-rwd

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Videoer er guf for de sociale medier

Candy background

Tallene taler for sig selv. Ifølge Cisco vil online videoer stå for 55 % af webtrafikken på verdensplan i 2016. Et hurtigt scroll i min newsfeed på Instagram og et hav af ”six second videos” på Vine bekræfter da også, at brugerne er tossede med korte videoer. Men hvilken værdi kan videoen som medie få for din forretning? En hel del – faktisk:

  • 52% af forbrugerne føler sig mere sikre i online handel efter at have set en video (kilde: Inovodo).
  • 55% af de marketingfolk, der bruger videoer i email-kampagner, oplever øgede click-through rates (kilde: Emarketer).
  • Videoer på landing pages øger conversion rates med 86% (kilde: WebDAM).

Potentialet er enormt

Vi kan altså hurtigt blive enige om, at der ligger et stort potentiale i online videoer. Også selvom vi er ude i gammel vin på nye flasker. Hele tankegangen om at tænke visuelt i online marketing er nemlig efterhånden en gammel kending, hvor online videoer er den nye dreng på blokken. Formen er bare blevet hurtigere og skarpere.

Du kender klichéen: ”Et billede siger mere end 1000 ord”. Hvor meget kan vi så ikke fortælle på under 2 minutters videoklip? Det giver os ikke kun muligheden for at menneskeliggøre vores brand, men det gør os også i stand til at connecte med vores brugere i langt højere grad. Derfor kan det undre mange, at Facebook først har lanceret videoannoncering i deres newsfeed i denne måned. De burde om nogen være med på beatet?  Det understreger dog stadig vigtigheden af videoer, når den største spiller tager det til sig.

Hos Mannaz rider de på videobølgen

Mannaz leverer kompetenceudvikling til ledere, mellemledere og vidensmedarbejdere ved hjælp af innovative og effektive læringsteknikker. De gør brug af video i deres eksterne kommunikation og markedsføring. Ifølge Ida Winberg, Online Project Manager hos Mannaz, åbner brugen af video for en lang række muligheder ift. Mannaz’s markedsføring.

”Med video kan vi give en kommende kursist en oplevelse af, hvordan det er at være på kursus hos Mannaz. Video (og musik) skaber ikke billeder, men ER billeder.”
– Ida Winberg, Mannaz.

Videoer er guf for de sociale medier

Videoer er guf for de sociale medier. Og omvendt er de sociale medier fundamentet for eksplosionen i videoers popularitet. Symbiosen skaber en kraftfuld kommunikationsraket. Årsagerne er blandt andet:

  1. Videoer delt via sociale medier har taget føringen
    I dag er sociale medier den kanal, hvor der deles flest videoer set i forhold til seerantal. Antallet af seere er i fortsat vækst og forventes at fordobles i 2016, ifølge Cisco
  2. Teenagere elsker videoer
    Teenagere er den demografiske gruppe, som deler videoer mest fx via Vine. Buzzfeed, som er et nyhedswebsite med fokus på sociale medier, analyserede sig da også frem til, at ud af 152 videoer var 80% lagt ud af teenagere. Dette er vigtig viden for virksomheder, som har fokus på de trendsættende teenagere
  3. Sociale medier skaber de virale videoer
    Sociale medier er skaberen af de virale videoer, som alle marketingfolk har våde drømme om. Den lille unikke video, som bliver delt millioner af gange og skaber enorm brandingværdi.

Kilder: Businessinsider.com; Buzzfeed.com, Cisco

Mannaz fokuserer også på at skabe værdi for kunderne ved at inspirere og dele viden via videoer – noget der altsammen har til formål at styrke brandet som helhed. Her er et eksempel på en af Mannaz’ videoer:

Quality matters

Afslutningsvis kommer Ida Winberg med et godt råd i forhold til kvalitet:

”Personligt, mener jeg, at man som virksomhed skal producere ordentligt. Det vil sige, at lyd, lys og format skal sættes professionelt op. Og der skal bruges tid på at tænke over budskaberne og redigere videoen ordentligt. Jeg håber, at der kommer mere godt content og færre ”dagligstue” videoer fremover,” siger Ida Winberg fra Mannaz.

5 videostaldtips fra mig til dig

Hvis du var syg den dag de gennemgik de tre appelformer i folkeskolen, kan jeg måske bringe dig ”up to speed” ift. videoer i content marketing.

1. Dedikeret talsperson: Ethos
Får vi skabt tillid til afsender? Har jeres talsperson en følelsesmæssig connection til dit brand, vil han være den rette til at fortælle historien i videoen. Går personen igen i jeres videoer, vil I få skabt genkendelighed og bedre kontakt til brugeren. Choose the right person and stick to it!

2. Væk følelser hos folk: Pathos
Stil dig selv spørgsmålet: Har vi for meget fokus på: Køb NU! Er budskabet: “Du vil ikke fortryde det” eller “Vi er de bedste på markedet”? Hvis det er tilfældet, er du nok på vej i den gale retning, for forbrugerne er efterhånden immune over for den slags budskaber. Stil hellere dig selv spørgsmålet: Hvilke positive følelser er der forbundet med mit brand, og hvordan udtrykker vi dem i vores video? Et godt eksempel er Trygs reklame: ”Det handler om at være Tryg”.

3. Understøt dine facts: Logos
Vi elsker tal og grafer, hvis de er præsenteret på en indbydende måde. Man går aldrig galt i byen med relevante infographics i sine videoer. De understøtter både conversion rate og brand recognition, så bare kom i gang! Argumenterne står i kø.

4. Short and simple!
Det er langt fra tilfældigt, at Instagram kun tillader videoer på 2-15 sekunder og Vine 6 sekunder. Vi gider ikke se jeres lange videoer! Har du ikke taget dig selv i at finde en interessant video, men droppet det, fordi den var over 10 minutter lang? Ifølge Onemarketmedia er den generelle guideline for corporate videos mellem 60-120 sekunder. Dels fordi brugernes attention span bliver mindre, og dels fordi de i stigende grad bruger mobile devices til at se videoklip. Du kan læse mere om deres definitioner og analyser her: http://bit.ly/1g4Fwzw

5. Mål dine resultater
Når du har fået lavet en super fed video, er ønskescenariet selvfølgelig, at folk ser hele din video. Men hvis ikke du måler dine resultater, ved du ikke, om de reelt har set hele din video. Jeg tør fx vædde på, at du ikke har set alle de ovenstående videoer til ende. Hvis der er mange lækre pointer og oplevelser i din video, kan antal views ikke fortælle dig, om folk får det hele med. Vi er altså nødt til at vide mere om kvaliteten af dine views. Hvis du taber 50 % af folk efter 40 sekunder, er der måske noget, der skal ændres. Google analytics giver dig muligheden for at inddele din video i sekvenser og måle på, hvor meget af din video folk reelt ser. Her er en guide til, hvordan du gør: http://bit.ly/1g0BgMK

Videoparadokset

Nu hvor jeg har skrevet hele denne smøre, er det tid til at gribe i egen barm. Jeg burde jo i virkeligheden have lavet mine pointer som en video. Jeg ved det. Måske skulle jeg endda have lavet nogle lækre infographics, der viser videoens potentielle værdi for din virksomhed. Men måske havde du ikke set hele videoen? Det ville jeg ikke vide, medmindre jeg målte det.

Andre interessante links:

http://www.damforsitecore.com/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin