En ny Albert på Bryggen

albert1

Albert var i erhvervspraktik hos Pentia på Islands Brygge i København

I sidste uge fik vi en ny Albert på Bryggen. Han var vores erhvervspraktikant og derfor desværre kun til låns. Albert går til daglig i 9. d. på Katrinedals Skolen i Vanløse.

Albert fandt frem til Pentia via vores arbejde med Coding Pirates.

”Jeg kan godt lide at programmere og har derfor været med til Coding Pirates hos Pentia.  Så jeg kendte godt virksomheden og syntes, det virkede som et spændende og hyggeligt sted, og derfor skrev jeg til dem”, fortæller Albert.

albert2

Albert var med til at teste en løsning bl.a. på forskellige mobiler.

Hjemme sidder Albert også tit og programmerer. Typisk spil og små programmer. Og der bliver også lagt nogle gamer-timer sammen med vennerne. Favoritspillet p.t. er Battlefield 1, som stadig kun er i Beta, så der bliver set frem til spillets release d. 28. oktober.

Hvad har Albert lavet hos Pentia?

Hos Pentia har Albert været rundt i husets forskellige afdelinger fra backendprogrammering til reception og oprydning.

”Jeg har både prøvet at rydde op i serverrummet og hjulpet med at beta teste en kundeløsning. Og så teste den igen. Det har været sjovt og interessant at se, hvor mange fejl, der er i sådan en løsning, før man retter til” fortæller Albert.

Han fortsætter: ”Jeg har også været med til møder og fået et indblik i design, UX og Sitecore”.

albert3

Albert fik også prøvet arbejdet i receptionen.

Programmering var sjovest

Albert er ikke i tvivl om, hvad der har været sjovest at prøve:

”Det mest interessante var at teste løsningen og så at være på kursus i Sitecore. Jeg har fundet ud af, at design og ux ikke lige er mig. Der er projektledelse eller at sidde i receptionen heller ikke. Så min interesse for programmering føles stadig helt rigtig”.

Ugen hos Pentia har også budt på overraskelser.

”Jeg har været overrasket over at se, hvor mange ting, der skal til, for at få huset til at virke. Tingene hænger sammen, og det er vigtigt at være organiseret”.

Albert tilføjer:

Selvom jeg har været her på fuldtid, har dagene ikke føltes lange. I skolen bliver jeg træt allerede ved spisepausen, men her jeg prøvet nogle sjove ting, og så er tiden gået hurtigt”.

Alberts gode råd til den næste erhvervspraktikant

Ha’ en lille smule tålmodighed og husk at stille spørgsmål.

albert4

Fælles frokost hver dag kl. 12:00

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin
Dette indlæg blev udgivet i erhvervspraktik af Isa Lindbæk. Bogmærk permalinket.

Om Isa Lindbæk

Isa Lindbæk sætter digitale emner på dagsorden i et sprog, som er til at forstå. Hun har i mere end 15 år skrevet artikler, tekster, cases med videre for virksomheder som Aller, Egmont, Berlingske M/S, Mannaz og Danmarks Lungeforening. Siden 2011 har hun arbejdet hos Pentia, hvor hun er senior kommunikationskonsulent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *