Digital darwinisme: Er din virksomhed en dinosaur?

T-rex

Digital darwinisme. Er du en dinosaur?

Tilpas din virksomhed eller dø. Den digitale guru, Brian Solis, lægger ikke fingre i mellem, når han udtaler sig om fremtidsudsigterne for virksomheder, der ikke formår at omfavne den digitale tidsalder, som vi står på dørtærsklen til. Digital darwinisme er nemlig ikke alene på trapperne. Den er ved at sparke døren ind.

Fremtidsudsigterne er tilsyneladende så dystre, at nogen af verdens største virksomheder allerede så småt er ved at uddø. De ved det bare ikke endnu. På samme måde som T-rex rendte rundt i den forhistoriske regnskov og tænke: Jeg er det sejeste rovdyr med de største tænder. Hvad kan true mig? Tja, hvor skal jeg begynde. Vi kender alle sammen slutningen på den historie.

For at citere den føromtalte Brian Solis, så er ”ignorance’s a bliss, untill it’s not.”

There’s something happening here….

Du er selv en del af den. Udviklingen, altså. Efter al sandsynlighed er du en aktiv bruger af mange forskellige platforme og teknologier. Vi, internetbrugere, udvikler os i turbotempo. Vi deler, linker, liker og forventer mere end nogensinde før af de digitale tilbud. Adgangen til viden er smækket på vid gab, og forbrugerne er bevæbnede til tænderne.

Problemet er bare, at virksomhederne ikke kan tilpasse sig i et tilsvarende tempo. Langt fra. Som dådyr fanget af bilens lys, står de der og venter forvirrede og handlingslammede på det, de VED er på vej: den digitale fremtid.

Maturity model

Sitecore/Forbes modenhedsmodel. (Digital Darwinisme)

 Er du moden?

På Sitecore/Forbes digitale modenhedsmodel ligger størstedelen af virksomheder i den forkerte ende af skalaen – og i særdeleshed B-t-B-virksomhederne. Det er desværre også her, at den digitale darwinisme vil høste flest ofre.

Hos Pentia oplever vi, at der helt sikkert er enkeltpersoner i virksomhederne, som er klar over udviklingen, men de får oftest ikke tildelt de nødvendige ressourcer til at ændre virksomhedens digitale kurs. Det er stadigvæk business as usual i en tid, der skriger på forandring.

Når det er sagt, så er det også en stor omvæltning, vi står over for. Forretningsmodeller skal digitaliseres, arbejdsgange skal omlægges og sammensætningen af organisationen skal ændres.

For at møde internetbrugerne, hvor de er, skal der noget seriøst ”disruptive thinking” på banen. Det er forandring i højeste potens, og det er skræmmende. Men trods alt et bedre alternativ end at uddø som T-rex.

Brugerne vil engageres

I forbindelse med en række af vores morgenmøder har vi spurgt flere hundrede deltagere om deres digitale virkelighed. Nogen er på vej, men de fleste kæmper med manglende organisatorisk opbakning eller med en for langsom time-to-market.

Den øverste ledelse halter i særdeleshed efter, og der er langt i mellem digitale strategier, som er omfattende og ambitiøse nok. Det er ikke toplederne, som twitter, blogger og liker, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Jacob Bøtter, forfatteren til bestselleren Unboss, taler om, at forbrugerne gerne vil være en del af noget. Det forstår en virksomhed som Threadless, som snarere er en tøjbevægelse end en tøjproducent. Mere end 4000 kunder sender hver måned forslag til nye T-shirts ind, og de mest populære bliver herfter sat i produktion.

Men det kræver en omfordeling af interne ressourcer at involvere og engagere forbrugerne, og det kræver ikke mindst en plan og en IT-platform, som kan håndtere den nye digitale virkelighed.

Threadless

Relevans er nøglen

Den nye digitale æra er ikke kun truende. Den tilbyder heldigvis også muligheder. Vi ved meget mere end T-rex, og mange af os har set meteoren komme for længst. For de virksomheder, som formår at være relevante i de rette kanaler, er der uanede muligheder, så længe det giver mening for brugerne.

Få teknologien til at arbejde for dig i stedet for imod dig. Her er hvad, Brian Solis, siger om at overleve Digital Darwinisme:

“It’s not about the survival of the fittest, it’s about the survival of the fitting.”

Gode eksempler på “fitting”:

Her kan du se FK Distributions website, www.forum.dk. Et godt eksempel på en virksomhed, som får teknologien til at arbejde for sig på et ellers traditionelt område ved at tilbyde forbrugeren relevans, medbestemmelse og selvbetjening. Man er med andre ord gået fra massedistribution af reklamer til relevansdistribution.

Forum

 

Du kan læse mere om Brian Solis og Digital Darwinisme her: http://www.briansolis.com/2013/04/the-9-laws-of-affinity-in-an-era-of-digital-darwinism/

Følg os for lignende indlæg:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Del indlægget med dit netværk:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>