Videoer er guf for de sociale medier

Candy background

Tallene taler for sig selv. Ifølge Cisco vil online videoer stå for 55 % af webtrafikken på verdensplan i 2016. Et hurtigt scroll i min newsfeed på Instagram og et hav af ”six second videos” på Vine bekræfter da også, at brugerne er tossede med korte videoer. Men hvilken værdi kan videoen som medie få for din forretning? En hel del – faktisk:

  • 52% af forbrugerne føler sig mere sikre i online handel efter at have set en video (kilde: Inovodo).
  • 55% af de marketingfolk, der bruger videoer i email-kampagner, oplever øgede click-through rates (kilde: Emarketer).
  • Videoer på landing pages øger conversion rates med 86% (kilde: WebDAM).

Potentialet er enormt

Vi kan altså hurtigt blive enige om, at der ligger et stort potentiale i online videoer. Også selvom vi er ude i gammel vin på nye flasker. Hele tankegangen om at tænke visuelt i online marketing er nemlig efterhånden en gammel kending, hvor online videoer er den nye dreng på blokken. Formen er bare blevet hurtigere og skarpere.

Du kender klichéen: ”Et billede siger mere end 1000 ord”. Hvor meget kan vi så ikke fortælle på under 2 minutters videoklip? Det giver os ikke kun muligheden for at menneskeliggøre vores brand, men det gør os også i stand til at connecte med vores brugere i langt højere grad. Derfor kan det undre mange, at Facebook først har lanceret videoannoncering i deres newsfeed i denne måned. De burde om nogen være med på beatet?  Det understreger dog stadig vigtigheden af videoer, når den største spiller tager det til sig.

Hos Mannaz rider de på videobølgen

Mannaz leverer kompetenceudvikling til ledere, mellemledere og vidensmedarbejdere ved hjælp af innovative og effektive læringsteknikker. De gør brug af video i deres eksterne kommunikation og markedsføring. Ifølge Ida Winberg, Online Project Manager hos Mannaz, åbner brugen af video for en lang række muligheder ift. Mannaz’s markedsføring.

”Med video kan vi give en kommende kursist en oplevelse af, hvordan det er at være på kursus hos Mannaz. Video (og musik) skaber ikke billeder, men ER billeder.”
– Ida Winberg, Mannaz.

Videoer er guf for de sociale medier

Videoer er guf for de sociale medier. Og omvendt er de sociale medier fundamentet for eksplosionen i videoers popularitet. Symbiosen skaber en kraftfuld kommunikationsraket. Årsagerne er blandt andet:

  1. Videoer delt via sociale medier har taget føringen
    I dag er sociale medier den kanal, hvor der deles flest videoer set i forhold til seerantal. Antallet af seere er i fortsat vækst og forventes at fordobles i 2016, ifølge Cisco
  2. Teenagere elsker videoer
    Teenagere er den demografiske gruppe, som deler videoer mest fx via Vine. Buzzfeed, som er et nyhedswebsite med fokus på sociale medier, analyserede sig da også frem til, at ud af 152 videoer var 80% lagt ud af teenagere. Dette er vigtig viden for virksomheder, som har fokus på de trendsættende teenagere
  3. Sociale medier skaber de virale videoer
    Sociale medier er skaberen af de virale videoer, som alle marketingfolk har våde drømme om. Den lille unikke video, som bliver delt millioner af gange og skaber enorm brandingværdi.

Kilder: Businessinsider.com; Buzzfeed.com, Cisco

Mannaz fokuserer også på at skabe værdi for kunderne ved at inspirere og dele viden via videoer – noget der altsammen har til formål at styrke brandet som helhed. Her er et eksempel på en af Mannaz’ videoer:

Quality matters

Afslutningsvis kommer Ida Winberg med et godt råd i forhold til kvalitet:

”Personligt, mener jeg, at man som virksomhed skal producere ordentligt. Det vil sige, at lyd, lys og format skal sættes professionelt op. Og der skal bruges tid på at tænke over budskaberne og redigere videoen ordentligt. Jeg håber, at der kommer mere godt content og færre ”dagligstue” videoer fremover,” siger Ida Winberg fra Mannaz.

5 videostaldtips fra mig til dig

Hvis du var syg den dag de gennemgik de tre appelformer i folkeskolen, kan jeg måske bringe dig ”up to speed” ift. videoer i content marketing.

1. Dedikeret talsperson: Ethos
Får vi skabt tillid til afsender? Har jeres talsperson en følelsesmæssig connection til dit brand, vil han være den rette til at fortælle historien i videoen. Går personen igen i jeres videoer, vil I få skabt genkendelighed og bedre kontakt til brugeren. Choose the right person and stick to it!

2. Væk følelser hos folk: Pathos
Stil dig selv spørgsmålet: Har vi for meget fokus på: Køb NU! Er budskabet: “Du vil ikke fortryde det” eller “Vi er de bedste på markedet”? Hvis det er tilfældet, er du nok på vej i den gale retning, for forbrugerne er efterhånden immune over for den slags budskaber. Stil hellere dig selv spørgsmålet: Hvilke positive følelser er der forbundet med mit brand, og hvordan udtrykker vi dem i vores video? Et godt eksempel er Trygs reklame: ”Det handler om at være Tryg”.

3. Understøt dine facts: Logos
Vi elsker tal og grafer, hvis de er præsenteret på en indbydende måde. Man går aldrig galt i byen med relevante infographics i sine videoer. De understøtter både conversion rate og brand recognition, så bare kom i gang! Argumenterne står i kø.

4. Short and simple!
Det er langt fra tilfældigt, at Instagram kun tillader videoer på 2-15 sekunder og Vine 6 sekunder. Vi gider ikke se jeres lange videoer! Har du ikke taget dig selv i at finde en interessant video, men droppet det, fordi den var over 10 minutter lang? Ifølge Onemarketmedia er den generelle guideline for corporate videos mellem 60-120 sekunder. Dels fordi brugernes attention span bliver mindre, og dels fordi de i stigende grad bruger mobile devices til at se videoklip. Du kan læse mere om deres definitioner og analyser her: http://bit.ly/1g4Fwzw

5. Mål dine resultater
Når du har fået lavet en super fed video, er ønskescenariet selvfølgelig, at folk ser hele din video. Men hvis ikke du måler dine resultater, ved du ikke, om de reelt har set hele din video. Jeg tør fx vædde på, at du ikke har set alle de ovenstående videoer til ende. Hvis der er mange lækre pointer og oplevelser i din video, kan antal views ikke fortælle dig, om folk får det hele med. Vi er altså nødt til at vide mere om kvaliteten af dine views. Hvis du taber 50 % af folk efter 40 sekunder, er der måske noget, der skal ændres. Google analytics giver dig muligheden for at inddele din video i sekvenser og måle på, hvor meget af din video folk reelt ser. Her er en guide til, hvordan du gør: http://bit.ly/1g0BgMK

Videoparadokset

Nu hvor jeg har skrevet hele denne smøre, er det tid til at gribe i egen barm. Jeg burde jo i virkeligheden have lavet mine pointer som en video. Jeg ved det. Måske skulle jeg endda have lavet nogle lækre infographics, der viser videoens potentielle værdi for din virksomhed. Men måske havde du ikke set hele videoen? Det ville jeg ikke vide, medmindre jeg målte det.

Andre interessante links:

http://www.damforsitecore.com/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin