De vigtigste digitale trends i 2015

Årets første måneder byder traditionen tro altid på en lang række forudsigelser om de kommende digitale trends. Nogle har vi hørt før, andre stopper vi op og tænker over, fordi forudsigelserne kan skabe værdi for os. Her følger en opsummering over nogle af de vigtigste digitale trends i 2015.

nyt-nyt-nyt

1. Mobiltilpas dit website! Platformen står i flammer.

Vi skriver 2015. De forbrugere, der endnu ikke har en smartphone eller tablet, har formentlig fået den i julegave af deres frustrerede børn. Behovet for mobiltilpasning er en realitet, som hamrer på døren. 70% ejer en smartphone, og de bruger den til alt. Er du ikke allerede igang, så start i morgen, for platformen brænder. Se bare på Google-søgninger, nu bliver websites også bedømt ud fra, om de er mobilvenlige. Bare se hvad det kan ende med, hvis du ikke mobilttilpasser:

responsive fail

Balloner eller…?

Hvis du vil vide mere om mobiltilpasning og responsive web design, kan du læse mere om det her: http://pentia360.dk/responsive-web-design-tre-faldgruber/

2. Bedre indhold. Teksterne skal på slankekur

Mobile brugere, mindre skærme og et generelt fald i vores attentionspan gør, at vores webtekster bør sendes på slankekur. Dine gamle tekster fungerer nemlig ikke længere, når vi læser dem på små skærme. Samtidig er der voldsom konkurrence om vores opmærksomhed, og det gør, at dit indhold skal være skarpere og mere relevant.

I toget bliver vi husket på at checke ud med rejsekortet, spurgt om en skilling af en hjemløs og får den seneste melding om signalfejl på Nørreport. Samtidig skal vi lige læse om det nye løbeur fra Garmin. Dine tekster er ude i hård konkurrence, og det bliver du nødt til at forholde dig til.

b-mand-på-toog

Hvis du vil have nogle gode råd til at skrive bedre webtekster, kan du læse mere her: http://bit.ly/1yJX3I4

3.  Forbrugeren har kontrollen. Hvad gør du ved det?

Forbrugerne vil ikke længere “sælges” til. De finder selv frem til oplysninger om de ting, de overvejer at købe, og først laaangt henne i købscyklussen tager de kontakt. Måske. Er din digitale kommunikation bygget op på en måde på tværs af platforme, så de oplysninger, forbrugerne søger, er tilgængelige? I følge Google foretager en forbruger i gennemsnit 12 søgninger før et køb, men 75% af de potentielle kunder besøger kun websites EN gang. Du har med andre ord kun et skud i bøssen, og dit indhold skal spredes.

4. Video. Video. Video

Videoer er det bedste værktøj til at fange og fastholde forbrugernes interesse. En undersøgelse udført af Google viste, at over 48% ser videoer i mere end 30 minutter, når de først starter. Samtidig er videoer noget af det indhold, vi elsker at dele. Videoerne behøver ikke at være state-of-the-art, men kan være praktiske how-to-videoer eller guru-videoer.

5. Konverteringsoptimering. Helt afgørende for bedre performance

Hvis du tænker efter, er jeg sikker på, du hurtigt kan nævne 3 steder, hvor du gerne ville have flere konverteringer på dit website. Signup til nyhedsbrev, checkout med en kurv fuld af varer eller en mere effektiv eksekvering af en service.

Identificer en række steder på dit website, du gerne vil have konvertere bedre og læg en plan for, hvordan du vil indfri dit mål. Pentia holder gratis morgenmøde d. 3. juni, hvor vi sætter fokus på 5 steder, du kan sætte ind, for at øge dine konverteringer. Der vil helt sikkert være inspiration at hente.

Du kan læse mere om morgenmødet og tilmelde dig her:

signup 2

 

6. Track din performance. Du skal ikke tro, du skal vide!

Vil du optimere dine konverteringer, vil du formenlig også gerne vide, hvad som virker. Måske får du en masse indgående trafik fra diverse kampagner, men måler du på, hvor meget af trafikken, der reelt fører til den ønskede handling? Måske kunne kunderne godt lide duften i bageriet, men løb skrigende bort, da de blev mødt af en sløv og klodset bagerjomfru?

Hvis du tracker dine brugeres adfærd, vil du være i stand til at identificere, hvor du mister prospects i processen. Er det på din landing page? Er det ved checkout? Der er mange muligheder, men hvis ikke du måler på det, kan det være svært at forbedre forretningen. Statistikker viser, at de virksomheder der formår at måle og handle på deres brugerdata, generelt klarer sig langt bedre.

7. Nudge brugerne til en bedre oplevelse

Det “nye”begreb, nudging, har vist sig yderst effektivt til at påvirke forbrugernes adfærd i den analoge verden. Det handler nemlig om at påvirke brugeres adfærd, uden at begrænse deres valgmuligheder. På den måde kan du give dine brugere et puf i den rigtige retning, og det kan sagtens overføres til det digitale.

Når vi taler om nudging digitalt, handler det kort sagt om at skabe en brugeroplevelse, der formår at prioritere indholdet for brugeren og samtidig skabe et gnidningsfrit flow fra A-B. Kan dette kombineres med humor og leg, kan man nå langt, og dermed højne den samlede oplevelse på platformen.

Små sjove twists gør det mere personligt og højner brugeroplevelsen. Der findes mange andre eksempler på nudging, læs dem her: http://bit.ly/1ALUUvi 

8. Stay updated!

Det kan være en fordel at investere i din digitale knowhow. Den hastige udvikling online, brager derudad. og holder du ikke din viden up to date, kan du hurtigt ryge bagud. Der findes en lang række muligheder for at holde sig opdateret, nogle endda helt gratis.

Vi har lavet en liste over de events, du bare ikke må gå glip af i 2015.
Du kan se den her: http://pentia360.dk/digitale-events-2015/

morgenmøde signup

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Tænk målgruppen ind i din SEO-indsats

Sproglig tilgang til SEO

En stor del af din SEO-indsats bør fokuseres på formidlingen på dit website. Søgemaskineoptimering af dit indhold bliver ofte brudt op i opgaver som nøgleordsprioritering og –densitet, som i bund og grund går ud på at identificere nogle nøgleord, som man anvender i sit indhold, for at man kan finde siderne på Google ved at søge på disse ord.

Men uanset om du laver en nøgleordsanalyse eller ej, så er det – som ved alle andre kommunikationsopgaver – vigtigt at tænke målgruppen ind fra start. Læs resten

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin