Dark Social: Hvordan håndterer vi den skjulte trafik?

Boss råber færdig

For virksomheder, der arbejder professionelt med online marketing, er vi nået til et punkt, hvor alle initiativer bliver målt og vejet. Et stigende pres ift. ROI og KPI’er er hverdagskost, for hvis du ikke måler på din indsats, hvordan ved du så om du scorer? Performance på Social Media bliver ofte opgjort i reach, engagement og konverteringer. Noget der ikke burde være så svært at måle på, når blot man bruger de rigtige tools. Men er det nu så let endda?

Lad os antage, at du har skabt nyt content på din virksomheds blog. Du deler indholdet på alle virksomhedens sociale kanaler. Lad os så forestille os, at folk gerne vil dele indholdet, ikke med alle deres venner, men måske kun et par stykker. De kopierer URL’en fra adressefeltet, og sender det til deres bekendte gennem private beskeder.

Og woops, lige der røg din tracking. Måske har dit indhold skabt en masse relevant trafik, og er faktisk nået ud til langt flere end du umiddelbart er klar over. Men du står tilbage med en masse trafik fra “Direct” i Google Analytics og aner ikke, hvor det kommer fra.

Dermed har vi også definitionen på Dark Social. Det er nemlig alle de delinger, vi ikke får ind på radaren, når vi tracker. Det gælder såvel email, mobil, sms og andre besked-funktioner.

Hvad siger eksperten om Dark Social?

Trafik under radaren kan være svært at håndtere strategisk, derfor har vi taget Astrid Haug fra Komfo, Social Media-ekspert og formand for Dansk Kommunikationsforening med på råd.

Ifølge Astrid ligger der et kæmpe potentiale i Dark Social. “Undersøgelser viser, at den trafik, vi får fra Social, kan være op til 4-5 gange højere, end hvad vi kan læse ud fra trafikken. Derfor kan det være svært at identificere, hvor stor indflydelse sociale medier har på vores samlede kommunikation som virksomhed” forklarer hun.

Det kan undre mange, at der først er kommet fokus på Dark Social inden for det sidste års tid, skønt Social Media efterhånden har en del år på bagen. Det har Astrid en god forklaring på. “Noget af det, der har fået Dark Social til at opstå, stammer fra mobiltrafik. Man har i lang tid været god til at tracke på trafik fra desktop, men mobiltrafikken har haltet bagefter. Meget af den trafik, der tidligere ikke har kunnet spores, stammer fra Facebooks mobil-app. Det øgede fokus på gemt trafik, har bragt Dark Social frem i lyset som begreb”.

signup 2

Hvordan håndterer vi Dark Social strategisk?

Når der netop er så meget fokus på tracking og ROI på online marketing-aktiviteter, kan Dark Social være svært at håndtere. Derfor giver Astrid to gode råd:

  • Bliv venner med webmasteren
  • Skabt relevant indhold, der indtænker privat og offentlig deling

Astrid anbefaler, at man sammen med webmasteren skaber en klar strategi for, hvordan man får sat den rette tracking op. Erfaringen siger, at man kan gøre meget ved at optimere brugen af widgets og links. Hun fortsætter: “Det handler om at vide mest muligt om vores trafik, og det opnås bedst i fællesskab. Men jeg tror ikke, at alle digitale handlinger og delinger vil komme 100% frem i lyset”.

Når vi nu ved, at der faktisk sker en masse dark social deling, så skal det også indtænkes i det content, der postes. Der er nemlig forskel på, hvilket indhold der ligger op til offentlig deling og privat deling. Kan man mellem linjerne italesætte, at indholdet henvender sig til deling blandt et specifikt publikum, øger man chancen for Dark Social deling.

Relevant content som taler ind til en fællesskabsfølelse, øger chancen for private delinger. Værdien i en privat deling er langt højere end en offentlig, da vi føler os forpligtede til at forholde os til privatbeskeders indhold. Og dermed bevæger vi os ind på et paradoks ved Dark Social. Vi ved ikke særligt meget om, hvor Dark Social kommer fra, men vi ved, at værdien af det potentielt er meget høj. Og dermed er der endnu større grund til at kaste lys over Dark Social.

Gossip

Effekten af en privat deling er langt højere

Vi har kun set toppen af isbjerget. Er du interesseret i at høre mere? 

Vi holder Webinar om Dark Social og Dark Patterns d. 18. juni. Hvor Astrid Haug vil uddybe Dark Social yderligere og give dig flere god råd. Vores egen art director, Tobias Andreasen, vil præsentere begrebet Dark Patterns, som er en lille digital fælde, der fanger den uopmærksomme eller travle bruger, og alligevel er det noget, som selv anerkendte virksomheder kan finde på at bruge i et eller andet omfang. Tobias vil snakke om hvordan man bruger Dark Patterns etisk korrekt.

Tilmeld dig webinaret her:

http://pentia.dk/Meetings/WebinarDarkSocialD

 

morgenmøde signup

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

De vigtigste digitale trends i 2015

Årets første måneder byder traditionen tro altid på en lang række forudsigelser om de kommende digitale trends. Nogle har vi hørt før, andre stopper vi op og tænker over, fordi forudsigelserne kan skabe værdi for os. Her følger en opsummering over nogle af de vigtigste digitale trends i 2015.

nyt-nyt-nyt

1. Mobiltilpas dit website! Platformen står i flammer.

Vi skriver 2015. De forbrugere, der endnu ikke har en smartphone eller tablet, har formentlig fået den i julegave af deres frustrerede børn. Behovet for mobiltilpasning er en realitet, som hamrer på døren. 70% ejer en smartphone, og de bruger den til alt. Er du ikke allerede igang, så start i morgen, for platformen brænder. Se bare på Google-søgninger, nu bliver websites også bedømt ud fra, om de er mobilvenlige. Bare se hvad det kan ende med, hvis du ikke mobilttilpasser:

responsive fail

Balloner eller…?

Hvis du vil vide mere om mobiltilpasning og responsive web design, kan du læse mere om det her: http://pentia360.dk/responsive-web-design-tre-faldgruber/

2. Bedre indhold. Teksterne skal på slankekur

Mobile brugere, mindre skærme og et generelt fald i vores attentionspan gør, at vores webtekster bør sendes på slankekur. Dine gamle tekster fungerer nemlig ikke længere, når vi læser dem på små skærme. Samtidig er der voldsom konkurrence om vores opmærksomhed, og det gør, at dit indhold skal være skarpere og mere relevant.

I toget bliver vi husket på at checke ud med rejsekortet, spurgt om en skilling af en hjemløs og får den seneste melding om signalfejl på Nørreport. Samtidig skal vi lige læse om det nye løbeur fra Garmin. Dine tekster er ude i hård konkurrence, og det bliver du nødt til at forholde dig til.

b-mand-på-toog

Hvis du vil have nogle gode råd til at skrive bedre webtekster, kan du læse mere her: http://bit.ly/1yJX3I4

3.  Forbrugeren har kontrollen. Hvad gør du ved det?

Forbrugerne vil ikke længere “sælges” til. De finder selv frem til oplysninger om de ting, de overvejer at købe, og først laaangt henne i købscyklussen tager de kontakt. Måske. Er din digitale kommunikation bygget op på en måde på tværs af platforme, så de oplysninger, forbrugerne søger, er tilgængelige? I følge Google foretager en forbruger i gennemsnit 12 søgninger før et køb, men 75% af de potentielle kunder besøger kun websites EN gang. Du har med andre ord kun et skud i bøssen, og dit indhold skal spredes.

4. Video. Video. Video

Videoer er det bedste værktøj til at fange og fastholde forbrugernes interesse. En undersøgelse udført af Google viste, at over 48% ser videoer i mere end 30 minutter, når de først starter. Samtidig er videoer noget af det indhold, vi elsker at dele. Videoerne behøver ikke at være state-of-the-art, men kan være praktiske how-to-videoer eller guru-videoer.

5. Konverteringsoptimering. Helt afgørende for bedre performance

Hvis du tænker efter, er jeg sikker på, du hurtigt kan nævne 3 steder, hvor du gerne ville have flere konverteringer på dit website. Signup til nyhedsbrev, checkout med en kurv fuld af varer eller en mere effektiv eksekvering af en service.

Identificer en række steder på dit website, du gerne vil have konvertere bedre og læg en plan for, hvordan du vil indfri dit mål. Pentia holder gratis morgenmøde d. 3. juni, hvor vi sætter fokus på 5 steder, du kan sætte ind, for at øge dine konverteringer. Der vil helt sikkert være inspiration at hente.

Du kan læse mere om morgenmødet og tilmelde dig her:

signup 2

 

6. Track din performance. Du skal ikke tro, du skal vide!

Vil du optimere dine konverteringer, vil du formenlig også gerne vide, hvad som virker. Måske får du en masse indgående trafik fra diverse kampagner, men måler du på, hvor meget af trafikken, der reelt fører til den ønskede handling? Måske kunne kunderne godt lide duften i bageriet, men løb skrigende bort, da de blev mødt af en sløv og klodset bagerjomfru?

Hvis du tracker dine brugeres adfærd, vil du være i stand til at identificere, hvor du mister prospects i processen. Er det på din landing page? Er det ved checkout? Der er mange muligheder, men hvis ikke du måler på det, kan det være svært at forbedre forretningen. Statistikker viser, at de virksomheder der formår at måle og handle på deres brugerdata, generelt klarer sig langt bedre.

7. Nudge brugerne til en bedre oplevelse

Det “nye”begreb, nudging, har vist sig yderst effektivt til at påvirke forbrugernes adfærd i den analoge verden. Det handler nemlig om at påvirke brugeres adfærd, uden at begrænse deres valgmuligheder. På den måde kan du give dine brugere et puf i den rigtige retning, og det kan sagtens overføres til det digitale.

Når vi taler om nudging digitalt, handler det kort sagt om at skabe en brugeroplevelse, der formår at prioritere indholdet for brugeren og samtidig skabe et gnidningsfrit flow fra A-B. Kan dette kombineres med humor og leg, kan man nå langt, og dermed højne den samlede oplevelse på platformen.

Små sjove twists gør det mere personligt og højner brugeroplevelsen. Der findes mange andre eksempler på nudging, læs dem her: http://bit.ly/1ALUUvi 

8. Stay updated!

Det kan være en fordel at investere i din digitale knowhow. Den hastige udvikling online, brager derudad. og holder du ikke din viden up to date, kan du hurtigt ryge bagud. Der findes en lang række muligheder for at holde sig opdateret, nogle endda helt gratis.

Vi har lavet en liste over de events, du bare ikke må gå glip af i 2015.
Du kan se den her: http://pentia360.dk/digitale-events-2015/

morgenmøde signup

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

En digital detox på sommerferien. Tør du?

panoramica de la orilla del mar

Der er et par ting, som jeg helst ikke vil indrømme. Den ene er, at jeg spiser for meget chokolade. Den anden er, at jeg bruger for meget tid på at være online på min smartphone og min tablet.

Det er jeg i øvrigt ikke alene om. Tre ud af fire danskere har nu en smartphone, og mængden af mobil datatrafik brager derudad (kilde: yougov). Samtidig viser en anden undersøgelse, at 91% af smartphone-ejere har mobilen inden for rækkevidde det meste af døgnet. (kilde:marketingcharts)

Krystalkuglen antyder, at vi er på vej til at blive en nation af smartphone addicts.

mobilepanic1

Er vi ved at være en nation af smartphone addicts?

Kan du lade mobilen være?

Måske kender du det selv. Det er sååå svært at lade være med lige at tjekke mobilen. Og hvor fedt er det ikke at sluge en serie eller to på Netflix, før du går i seng? For mig er hverdagen samtidig fuld af digitale medier, kommunikation og devices i kraft af mit job som kommunikationskonsulent i et digitalt hus. Ja, undskyldningerne for hele tiden at være på er mange.

Men på det seneste har jeg også følt noget nyt. Jeg er mættet. Jeg trænger til at være offline mere og mere. Jeg savner et digitalt pusterum.

En sommerferie uden smartphone

Derfor har jeg tænkt mig at holde en sommer offline. Ja, jeg tager simpelthen springet ud i det ikke-digitale dyb.

Jeg vil:

  • Ikke tjekke min mobil i 3 uger
  • ikke se en eneste serie på Netflix
  • Ikke læse online nyheder flere gange dagligt
  • Ikke spille Clash of clans eller andre spil

Det indebærer også, at jeg må finde mit gamle kamera frem og ikke læse bøger på min ipad – kald det bare old school – jeg kan tage det.

Jeg tager springet ud i det ikke-digitale dyb

Jeg tager springet ud i det ikke-digitale dyb. Digital detox, here I come

Det er ikke fordi, at jeg pludselig er blevet hellig. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil glæde mig som et lille barn til at se Netflix og tjekke nyheder igen, når ferien er slut. De digitale medier og devices er fantastiske og har gjort mange, mange ting meget nemmere og sjovere.

De to første dage er de værste

Jeg har bare brug for at være selvvalgt offline i en periode. Det har jeg prøvet før. Fuldkommen novice er jeg trods alt ikke. Derfor ved jeg også, hvor rastløst det føles de første to dage, når de digitale abstinenser for alvor sparker ind. Til gengæld ved jeg også, hvor forbavsende hurtigt, man er videre.

Og hvad med dig? Tager du også en digital detox her over sommeren? Går du offline? Det skulle faktisk være både sundt og afstressende – måske endda ligefrem trendy, hvis jeg skal tro denne artikel.

Jeg ser i alle fald frem til en digital detox. Men chokoladen den beholder jeg altså lidt endnu.

Ikke nogen selfie uploadet på Facebook, mens jeg er på sommerferie i år

Ikke nogen selfies uploadet på de sociale medier, mens jeg er på sommerferie i år. Men måske bagefter?

Klar til et digitalt vidensfix efter sommeren?

Når jeg kommer hjem, skal jeg til gengæld tanke ny viden. Og det kan du også. Meld dig eksempelvis til vores spændende gratis morgenmøder om digitale emner og trends. Første gang 27. august, hvor vi sætter digital nudging på programmet. Der er i øvrigt kun få pladser tilbage.

MELD DIG TIL HER:

Hmm. Gad vide hvilken blyant, de fleste vælger?

Hmm. Gad vide hvilken blyant, de fleste vælger? Lær mere om digital nudging d. 27. august.

 

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Videoer er guf for de sociale medier

Candy background

Tallene taler for sig selv. Ifølge Cisco vil online videoer stå for 55 % af webtrafikken på verdensplan i 2016. Et hurtigt scroll i min newsfeed på Instagram og et hav af ”six second videos” på Vine bekræfter da også, at brugerne er tossede med korte videoer. Men hvilken værdi kan videoen som medie få for din forretning? En hel del – faktisk:

  • 52% af forbrugerne føler sig mere sikre i online handel efter at have set en video (kilde: Inovodo).
  • 55% af de marketingfolk, der bruger videoer i email-kampagner, oplever øgede click-through rates (kilde: Emarketer).
  • Videoer på landing pages øger conversion rates med 86% (kilde: WebDAM).

Potentialet er enormt

Vi kan altså hurtigt blive enige om, at der ligger et stort potentiale i online videoer. Også selvom vi er ude i gammel vin på nye flasker. Hele tankegangen om at tænke visuelt i online marketing er nemlig efterhånden en gammel kending, hvor online videoer er den nye dreng på blokken. Formen er bare blevet hurtigere og skarpere.

Du kender klichéen: ”Et billede siger mere end 1000 ord”. Hvor meget kan vi så ikke fortælle på under 2 minutters videoklip? Det giver os ikke kun muligheden for at menneskeliggøre vores brand, men det gør os også i stand til at connecte med vores brugere i langt højere grad. Derfor kan det undre mange, at Facebook først har lanceret videoannoncering i deres newsfeed i denne måned. De burde om nogen være med på beatet?  Det understreger dog stadig vigtigheden af videoer, når den største spiller tager det til sig.

Hos Mannaz rider de på videobølgen

Mannaz leverer kompetenceudvikling til ledere, mellemledere og vidensmedarbejdere ved hjælp af innovative og effektive læringsteknikker. De gør brug af video i deres eksterne kommunikation og markedsføring. Ifølge Ida Winberg, Online Project Manager hos Mannaz, åbner brugen af video for en lang række muligheder ift. Mannaz’s markedsføring.

”Med video kan vi give en kommende kursist en oplevelse af, hvordan det er at være på kursus hos Mannaz. Video (og musik) skaber ikke billeder, men ER billeder.”
– Ida Winberg, Mannaz.

Videoer er guf for de sociale medier

Videoer er guf for de sociale medier. Og omvendt er de sociale medier fundamentet for eksplosionen i videoers popularitet. Symbiosen skaber en kraftfuld kommunikationsraket. Årsagerne er blandt andet:

  1. Videoer delt via sociale medier har taget føringen
    I dag er sociale medier den kanal, hvor der deles flest videoer set i forhold til seerantal. Antallet af seere er i fortsat vækst og forventes at fordobles i 2016, ifølge Cisco
  2. Teenagere elsker videoer
    Teenagere er den demografiske gruppe, som deler videoer mest fx via Vine. Buzzfeed, som er et nyhedswebsite med fokus på sociale medier, analyserede sig da også frem til, at ud af 152 videoer var 80% lagt ud af teenagere. Dette er vigtig viden for virksomheder, som har fokus på de trendsættende teenagere
  3. Sociale medier skaber de virale videoer
    Sociale medier er skaberen af de virale videoer, som alle marketingfolk har våde drømme om. Den lille unikke video, som bliver delt millioner af gange og skaber enorm brandingværdi.

Kilder: Businessinsider.com; Buzzfeed.com, Cisco

Mannaz fokuserer også på at skabe værdi for kunderne ved at inspirere og dele viden via videoer – noget der altsammen har til formål at styrke brandet som helhed. Her er et eksempel på en af Mannaz’ videoer:

Quality matters

Afslutningsvis kommer Ida Winberg med et godt råd i forhold til kvalitet:

”Personligt, mener jeg, at man som virksomhed skal producere ordentligt. Det vil sige, at lyd, lys og format skal sættes professionelt op. Og der skal bruges tid på at tænke over budskaberne og redigere videoen ordentligt. Jeg håber, at der kommer mere godt content og færre ”dagligstue” videoer fremover,” siger Ida Winberg fra Mannaz.

5 videostaldtips fra mig til dig

Hvis du var syg den dag de gennemgik de tre appelformer i folkeskolen, kan jeg måske bringe dig ”up to speed” ift. videoer i content marketing.

1. Dedikeret talsperson: Ethos
Får vi skabt tillid til afsender? Har jeres talsperson en følelsesmæssig connection til dit brand, vil han være den rette til at fortælle historien i videoen. Går personen igen i jeres videoer, vil I få skabt genkendelighed og bedre kontakt til brugeren. Choose the right person and stick to it!

2. Væk følelser hos folk: Pathos
Stil dig selv spørgsmålet: Har vi for meget fokus på: Køb NU! Er budskabet: “Du vil ikke fortryde det” eller “Vi er de bedste på markedet”? Hvis det er tilfældet, er du nok på vej i den gale retning, for forbrugerne er efterhånden immune over for den slags budskaber. Stil hellere dig selv spørgsmålet: Hvilke positive følelser er der forbundet med mit brand, og hvordan udtrykker vi dem i vores video? Et godt eksempel er Trygs reklame: ”Det handler om at være Tryg”.

3. Understøt dine facts: Logos
Vi elsker tal og grafer, hvis de er præsenteret på en indbydende måde. Man går aldrig galt i byen med relevante infographics i sine videoer. De understøtter både conversion rate og brand recognition, så bare kom i gang! Argumenterne står i kø.

4. Short and simple!
Det er langt fra tilfældigt, at Instagram kun tillader videoer på 2-15 sekunder og Vine 6 sekunder. Vi gider ikke se jeres lange videoer! Har du ikke taget dig selv i at finde en interessant video, men droppet det, fordi den var over 10 minutter lang? Ifølge Onemarketmedia er den generelle guideline for corporate videos mellem 60-120 sekunder. Dels fordi brugernes attention span bliver mindre, og dels fordi de i stigende grad bruger mobile devices til at se videoklip. Du kan læse mere om deres definitioner og analyser her: http://bit.ly/1g4Fwzw

5. Mål dine resultater
Når du har fået lavet en super fed video, er ønskescenariet selvfølgelig, at folk ser hele din video. Men hvis ikke du måler dine resultater, ved du ikke, om de reelt har set hele din video. Jeg tør fx vædde på, at du ikke har set alle de ovenstående videoer til ende. Hvis der er mange lækre pointer og oplevelser i din video, kan antal views ikke fortælle dig, om folk får det hele med. Vi er altså nødt til at vide mere om kvaliteten af dine views. Hvis du taber 50 % af folk efter 40 sekunder, er der måske noget, der skal ændres. Google analytics giver dig muligheden for at inddele din video i sekvenser og måle på, hvor meget af din video folk reelt ser. Her er en guide til, hvordan du gør: http://bit.ly/1g0BgMK

Videoparadokset

Nu hvor jeg har skrevet hele denne smøre, er det tid til at gribe i egen barm. Jeg burde jo i virkeligheden have lavet mine pointer som en video. Jeg ved det. Måske skulle jeg endda have lavet nogle lækre infographics, der viser videoens potentielle værdi for din virksomhed. Men måske havde du ikke set hele videoen? Det ville jeg ikke vide, medmindre jeg målte det.

Andre interessante links:

http://www.damforsitecore.com/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Er Facebook ved at dø?

end key

Det var som en stormende forelskelse, da danskerne for alvor kastede sig over sociale medier. Facebook var på alles læber, og vi kunne ikke få nok. Vi fik kontakt til gamle venner og postede fotos og sjove oplevelser. Vi delte.

Men så gik det som med mange forelskelser. Følelserne for Facebook begyndte at flade ud. Vi postede ikke længere så tit nyheder, og vi fik snart en følelse af, at andre havde det på samme måde. Vi “hypede” ikke længere. Facebook var efterhånden blevet noget, som vi tog for givet som mobilen eller fjernsynet.

Da min mand, børnene og jeg vendte tilbage fra sommerferie sidste år, sagde min mand da også konstaterende: “Facebook er jo nærmest død.” Virkelig, tænkte jeg?

broken heart

Derfor er Facebook ved at dø

For nylig begyndte jeg at undersøge, om der faktisk var noget om snakken. For måske var det bare mig, som var begyndt at miste interessen for Facebook?

Men nej. Den var god nok. For tilsyneladende ER Facebook på vej ned i USA. Og hvad der sker på den anden side af Atlanten, breder sig som regel som ringe i vandet. De kloge hoveder mener, hovedårsagerne er følgende:

1. HYPE er midlertidig
Facebook var den helt store hype i flere år, men vi er blevet mættede. Og vi er rykket videre. Tag bare dette års Superbowl i USA. Kun 8% af de berømte halvvejs-reklamefilm henviste til Facebook mod 50% til Twitter. Og et rekordstort antal af tweets blev skudt af sted under kampen. Måske var Facebook i virkeligheden den største taber og Ikke 49’ers?

2. Facebook-annoncer er irriterende og irrelevante
Annoncerne virker forstyrrende for mange, og det bliver ikke bedre af, at de samtidig tilbyder alt fra vinterdæk og computere til legetøj og kurser. Annoncerne har simpelthen ikke den relevans, der gør, at vi kan sluge det forstyrrende element, som er kommet i takt med, at Facebook er blevet mere kommerciel.

3. Bedstemor er også på Facebook
Facebook er blevet så populært, at mellem 2 og 3 millioner danskere har en profil. Alle fra teenagere til bedstemødre har fået en profil, og den store succes har paradoksalt nok været med til at dræbe interessen. Fotos, beskeder og links er blevet mere og mere uinteressante for hver enkelt af os, fordi spektret er blevet for bredt. Og det er i øvrigt ikke særligt smart at være på “Fb”, når bedstemor følger med.

4. Facebook app dræber interaktiviteten
Da Facebook lancerede sin app, kunne vi nemt følge opdateringerne døgnet rundt via vores smartphone. Men det blev samtidig lidt mere besværligt at poste i forhold til på computeren. Vi begyndte at læse inaktivt fremfor at deltage.

Broken Heart

Fra forelskelse til fornuftsægteskab

Tjaaa. Måske er vi bare gået fra forelskelse til fornuftsægteskab? Måske har niveauet bare nået et naturligt leje? En del amerikanske eksperter vurderer midlertidigt, at Facebook er død inden for 5-8 år. Ikke fordi Facebook som børsnoteret selskab vil gå bankerot, men fordi Facebook som medie ikke længere vil have tyngde.

Når det er sagt, så vokser Facebook stadig visse steder i verden. I Asien eksempelvis. Men i vores del af verden har “Fb” fået stærk konkurrence fra eksempelvis Twitter og Youtube. Sociale medier som form vil helt sikkert bestå, selvom vores forhold til Facebook muligvis dør ud.

Facebook – I liked

Hvordan det præcis kommer til at gå med Facebook, ved jeg ikke. Jeg har desværre ikke nogen krystalkugle. Og jeg hævder heller ikke at være Facebookekspert, selvom jeg bruger Facebook som en kommunikationsplatform i mit arbejde som kommunikationskonsulent.

Men jeg takker i alle fald Facebook for de gamle venner, jeg fik kontakt med igen, og de hyggelige stunder, jeg har delt med mine Fb-venner. I liked.

Læs mere her:

http://www.itworld.com/it-managementstrategy/295959/facebook-dying

http://www.business2community.com/facebook/basic-facts-about-why-facebook-is-dead-one-way-or-another-0183882

http://www.petersvarre.dk/the-blog/the-power-of-dislike-presentation-at-social-media-week-copenhagen/

goodbye copy

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin