Stinker din out-of-office besked stadig?

StinkerBW

Da jeg for et par år siden skrev min første artikel om de mange kedelige out-of-office-beskeder, var det nemmere at finde en parkeringsplads ved Ikea lørdag formiddag, end det var at opstøve et opfindsomt og personligt auto-reply. Det typiske svar så nogenlunde sådan her ud.

Boring

Desværre findes der stadig masser af de kedelige. Se bare den her knastørre besked fra en HR-chef på ferie. Får du lyst til at søge jobbet? Ikke rigtigt vel.

FerieHR

Den gode nyhed er, at der efterhånden også er rigtig mange af de personlige out-of-office-beskeder. I år har jeg set mange gode eksempler. Og bare rolig jeg bilder mig ikke ind, at det skyldes mine små artikler. Derimod tror jeg, at det simpelthen er begyndt at gå op for folk, hvor god en mulighed for at brande dig selv og virksomheden, der ligger i et personligt svar.

Gode sommerlige out-of-office-beskeder

Den første besked er en intern out-of-office-besked fra en af mine kollegaer, som netop er rejst til Australien. Den er kort men sjov, og jeg er da helt sikker på, at alle lige skal høre, om han nu kom helskindet igennem rejsen. Den er involverende og lidt af en cliffhanger.

OZ3

Mon min kollega kommer helskindet hjem.?#cliffhanger

Mon min kollega kommer helskindet hjem.?#cliffhanger

De næste to er fra sidste år, men de fortjener en gentagelse, for de er begge gode. Den første er kort, præcis med et touch af humor og sommerglæde.

Feta1

I den næste tilsætter afsenderen endnu mere humor, men henviser også dygtigt til sine søde kollegaer. Jeg føler i alle fald, at han tager ansvar for at hjælpe mig videre til en anden, nu han selv er sprunget i sine speedos.

ferieauto

Speedos

Er det bare for sjov med de speedos eller?

Fravær og sygdom er ikke altid trist

I år er jeg også faldet over et par ret sjove out-of-office-beskeder i forbindelse med sygdom og orlov. Se bare den her:

Manflu1

Og her er det en sympatisk nybagt far på vej til orlov. Med den besked tror jeg alle, vi forstår og billiger fraværet.

Orlov1

Der skal ikke så meget til

Nu sidder nogen af jer måske og tænker: Argh, det er for besværligt. Eller synes måske det er for tidskrævende. Men faktisk skal der ikke særlig meget til at ændre en meget kedelig, standardiseret besked.

Her er et godt eksempel, hvor få virkemidler tilsætter meget personlighed.

personlighed

 

I denne besked gør et enkelt “halløj” en stor forskel, fordi det ikke er standardiseret.

Der skal ikke så meget til at ændre tonen. Et lille "halløj" gør meget.

Jeg medtager også et eksempel, jeg fremhævede sidste gang, fordi hun så dygtigt får sat sit content i spil i sin besked.

Kilde: arbejdsglaede.dk

5 gode råd

Interesseret i at lave en mere personlig out-of-office-besked? Her er fem gode råd:

  1. Vær ikke en robot. Del en lille smule viden ud om dig selv uden at blive for personlig
  2. Skriv ikke for lang en tekst. Modtageren skal hurtigt kunne overskue hvorfor, hvordan og hvor længe. Gem fristilen og knækprosa til et andet medie
  3. Lav ikke fejl i datoerne. Det er kikset at have forkerte informationer stående hele ferien og brug den dato, du faktisk ER tilbage på kontoret, ikke din sidste feriedag. Ellers kan modtageren nemt tro, du er tilbage om fredagen, selvom det reelt først er om mandagen
  4. Fortæl præcis, hvor man kan få hjælp, nu du er væk. Helst mere end et hovednummer, for det er ikke ligefrem hjælp – men snarere en ansvarsfraskrivelse
  5. Tilføj eventuelt lidt information om, hvor man kan finde viden om dit område, mens du er væk. Gøres det rigtigt, virker det som service snarere end branding.

Bare kast dig ud i det og god sommer!

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

De 10 vigtigste digitale trends i 2016

De-10-vigtigste-trendsF

Fyrværkeriet lyser ikke længere den sorte nattehimmel op. Den gode mad er spist. Vinen er drukket. Vi er tilbage på kontorene – klar til endnu et år fyldt med både udfordringer og muligheder, som langt hen ad vejen er påvirket af den digitale udvikling. Men hvis du troede, at du kunne læne dig tilbage i stolen, smide benene op og tage en velfortjent puster, må vi desværre skuffe dig. 2016 bliver endnu et år, hvor den digitale udvikling buldrer derudad.

Vi har kigget i den digitale krystalkugle, og her er Pentias bud på 10 af de vigtigste digitale trends i 2016. Indsigten har vi fra vores daglige arbejde med at udfolde digitale forretningsmuligheder for danske og internationale virksomheder, og det er nogle af vores stærke fagfolk, digitale strateger og kreative tænkere, som har bidraget med input til artiklen.

1redThe Age of the Customer

I 2016 fortsætter kunden med at sætte dagsordenen. Det er os kunder, som bestemmer hvad, hvordan og hvornår. Vi afsøger markedet og finder viden om både lokale og globale produkter. En undersøgelse lavet af Google tilbage i 2014 viser, at det gennemsnitlige antal af informationskilder brugt af kunder før et køb blev fordoblet fra 2010 til 2013. Samtidig kan vi lynhurtigt finde ud af, hvad andre mener om din virksomhed. Du kan skrige dig hæs i forherligelse af dit produkt, men du taler for døve ører, når vi samtidig kan læse hundredvis af dårlige online anbefalinger. Vi tager også først kontakt, når VI er parate. Verden er kundens enorme tagselvbord, og virksomhederne bør tænke ”pull” snarere end ”push”. Sørg for, at din ret er lækker, velsmagende og iøjnefaldende. Men lad være med at smaske den i hovedet på kunden som en tyrkisk tæppesælger. Lad kunden selv tage for sig af retten. Vær nysgerrig og opmærksom på, hvad dine kunder egentlig vil have i stedet for at tage udgangspunkt i, hvad der er smart og praktisk for dig.

 2Butterfly users and the omnichannel net

Kender du sangen? Lille sommerfugl. Flyv fra blomst og til blomst. Fra skjul til skjul. Som sommerfugle er brugerne alle steder og ingen steder. Og det er en kæmpe udfordring for virksomhederne at følge med brugerne. Hele 98% af amerikanerne skifter eksempelvis mellem flere devices inden for en given dag (Google Research). Virksomhederne presses af brugernes digitale adfærd til at etablere en gennemtænkt, holistisk digital tilstedeværelse på tværs af kanaler. Eller det man med et lidt slidt buzzword kalder omnichannel. Alligevel er omnichannel stadig meget relevant og dødelig alvor for virksomhederne. For hvis man ikke følger med brugerne, så forlader de dig. Kunderne vil genkendes og genkende dig i alle kanaler. Omnichannel er ikke desto mindre stadig i puppestadiet. Virksomhederne kæmper nemlig med praktikken og organiseringen. Men tallene er meget lovende. Virksomheder, som er gået i gang med omnichannel, fastholder 89% af deres kunder i sammenligning med virksomheder, der ikke satser på omnichannel, hvor det kun lykkedes af fastholde 33% i gennemsnit. (Aberdeen Group). Vi mener, at omnichannel er nettet og nektaren, hvormed du kan fastholde dine sommerfugle-brugere.


3blueDigital Disruption

Som en løve, der gemmer sig i det lange græs på savannen, lurer en masse start ups derude. De tænker anderledes. De er hurtigere. De er født digitale. Og måske derfor kommer de til at ændre markedet fuldkomment. Kodak og Blockbusters skæbner har tørret de fleste arrogante smil af ansigterne, men alligevel er det ikke længere end et par måneder siden, at en stor spiller i transportbranchen i Børsen udtalte, at deres kunder ikke havde brug for digitale services? What? Really? 2016 bliver endnu et år, hvor der løbende vil dukke nye spillere op. Og den største øvelse for de etablerede virksomheder bliver at være nysgerrige og omstillingsparate i forhold til nye digitale forretningsmodeller og så have modet til at tænke som en start-up. ”Disrupt” dig selv og din forretningsmodel, før en anden gør det, må være et godt motto for 2016.

 4Offline First

Da TV2 for et par år siden bad seerne dele deres erfaringer med dårlig mobildækning, væltede mere end 2000 historier ind på få dage. Årsagerne var forskellige fra manglende antennedækning til nye velisolerede huse, men undersøgelsen viste, at der stadig er mange, som oplever periodevis dårlig dækning. Samtidig skal vi hellere ikke glemme ringe, ustabile forbindelser i fx tog, fly og metro. I en tid hvor vi forventer, nej kræver, at være forbundet 24/7, er der et uopdyrket potentiale for de virksomheder, som kan tilbyde funktionalitet selv uden forbindelse. Princippet er det samme, som du kender fra dine e-mails. Du har stadig adgang til eksisterende mailkorrespondance, og mails, du skriver offline, bliver placeret i outboxen klar til at blive sendt, når du igen har forbindelse. Offline-teknologien gør det nemlig muligt at gemme data i frontend-laget, og det åbner mange muligheder for de innovative.

 5Internet of Things. En forretningsmulighed. Ikke kun en teknologi

Det er fantastisk at forestille sig, at dit køleskab fortæller dig, når du løber tør for mælk, eller at din termostat i hjemmet bliver forbundet med din IPhone. The Internet of Things åbner et uanet antal af muligheder for at ”connecte” alting. Derfor bliver IoT også i 2016 en vigtig trend. Hele 76% af danske virksomheder tror da også på, at teknologien vil påvirke deres virksomhed, fortæller en undersøgelse fra Gartner Group, men det kniber alligevel lidt mere med at flytte tankegangen om IoT som en teknologisk mulighed til at anse den som en forretningsmulighed. Og det er først, når man gør det, at vi ser, at der kan opstå værdi. Mulighederne er mange, men virksomhederne skal være bedre til at finde de steder, hvor der virkelig opstår værdi for brugerne, og så skal de turde være de første. Heller ikke i 2016 er der sikre heste at ride på.

 6 Big Emotions. Big Experiences

Hvordan føles dit brand? Hvilken følelse skaber din kundeservice? Virksomheder, som formår at påvirke vores følelser, skaber bedre kundeoplevelser og styrker dermed deres brand (og bundlinje). Vi kommer derfor til at tale endnu mere om Experience og Emotion i 2016, for det er den bedste måde at skabe en relation til kunderne og dermed fastholde dem i en orkan af påvirkning fra omverden. Kæder som fx Humac har for nylig fokuseret på at styrke kundeoplevelsen, for det er her, at kunderne tabes og vindes. Man kan også tale om, at det i 2016 bliver mere påkrævet at udvikle en likeable corporate personality bl.a. via et stærkere design og bedre service. Som en opgraderet kæreste, der er både mere opmærksom og kønnere. Det handler om at turde være anderledes med de fravalg, det medfører, i stedet for at vælge den sikre mellemvej. En af de store udfordringer, vi ser, i forhold til at sætte følelser på dagsordenen er dog, at der skal ske et brud med den traditionelle tankegang på ledergangene. At tale om følelser og bundlinje i samme sætning vil udfordre nogle ledere.

 7Vigtigere end nogensinde

Sikkerhed kommer til at fylde langt mere i 2016. Og det bør det også gøre. Alt for mange historier har fundet vej til pressen om massive sikkerhedsbrud og blotlægning af følsomme data. Der skal fokus på elementer som data-ejerskab, opbevaring, klassificering og følsomhed. Vi er først lige begyndt at fatte konsekvenserne af cloud-arkitektur og dataintegrationer globalt. For ikke at nævne det væld af nye digitale værktøjer, som skal malke værdi ud af de så omtalte Big Data. Dertil kommer nye generationer af Machine Learning som med Googles åbne TensorFlow. God sikkerhed er ikke alene god stil. Det er et potentielt mareridt for din virksomhed, og der skal styr på det.

8Målbarhed. Digital strategi

Vores digitale strategier udvikler sig også i 2016 i retning af flere målbare mål. Dermed begynder vi at stille samme krav til den digitale verden, som vi gør det de fleste andre steder. Kravene til større målbarhed hænger sammen med, at vores digitale forretning er blevet mere forretningskritisk og investeringerne fylder mere. I e-commerce har der selvfølgelig hele tiden været stort fokus på konvertering og mål, men de krav breder sig nu til alle dele af vores digitale tilstedeværelse. Ifølge en amerikansk undersøgelse af ResearchNow mener bare 29% af virksomheder, at de er gode til at måle deres digitale indsats, så der er plads til forbedring.

9Personaliseret indhold. Nu kommer ketchuppen endelig

Vi har talt om personalisering de seneste par år, men realiteten er, at mange virksomheder har haft svært ved at komme i gang. I 2016 kommer der mere skred i tingene, selvom det ikke bliver i tsunami-form som mobilbølgen. Som nævnt tidligere er det kunden, der i fokus, og det giver derfor mere end nogensinde mening at skabe Individualiserede oplevelser på bought, earned og owned medier. Individualisering af både hvad, hvor, hvordan og hvornår-budskaber leveres til brugere, kunder og samarbejdspartnere. Personaliseret indhold stiller dog store krav til både dataindsamling, analyse og content-produktion, og der skal flere hænder til at jonglere med boldene for ikke at tabe dem på gulvet, end hvad vi oplever, der findes ude i de fleste virksomheder. Hvis I mener det, så bør ressourcerne også tilvejebringes.


10redTænk værdi frem for teknologi og produkt

2016 er også et år, hvor du bør udfordre den måde, du tænker og udvikler nye services og produkter på. Tendensen er nemlig, at forbrugerne bliver mere og mere digitalt forvænte. Hvis vi ikke hurtigt oplever en værdi, så er vi troløse som casanova. Vores gennemsnitlige attention span er da også faldet markant siden 2000, hvor vi kunne holde opmærksomheden i omkring 12 sekunder. Nu er det 8 sekunder. Til sammenligning kan en guldfisk holde opmærksomheden i 9. (Microsoft Study). Omvendt viser samme undersøgelse, at vores evne til at multitaske er steget, så det er ikke alt sammen skidt. Vi bør derfor holde et skarpt fokus på at udvikle services, features, apps, etc som giver omgående værdi.

 

Kilder fra Pentia:

Bo Madsen, UX Strategist

Brian Frisch, Head of Frontend development

Kristian Thrane, CTO

Mads-Peter Jakobsen, Head of UX

Peter Kræmmer, designchef

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Dine tekster skal på slankekur

Dine tekster er på vej på slankekur. Just saying...

Dine tekster skal på slankekur. Just saying… (illustration: Peter Kræmmer)

Arbejder du med indhold, så har du måske allerede bemærket, at tekstlængden og tekstformen er under pres. Teksterne skal være kortere med flere afsnit og flere billeder. Konvertering, engagement og deling er den hellige treenighed, vi alle stræber efter.

Det er først og fremmest teknologien, som kræver, at vores tekster går på slankekur. Tykke, lange tekster fungerer nemlig ikke særligt godt, når de presses ned i en stram lille sag, som en smartphone er. Men der er også andre grunde, som jeg vil gennemgå i denne artikel.

Here we go:
Grund nr. 1: Små skærme = kortere tekster

Vi tilgår indhold fra smartphones og tablets som aldrig før. Og de små skærme sætter en naturlig begrænsning for tekstmængden. En tekst virker betydeligt længere på en lille skærm. Bare se her, hvor vi har indført en Mobile First-tilgang til tekstmængden. Det er med andre ord læsevenligheden på en smartphone, som har sat begrænsningen for teksten på desktoppen.

mobil intro pentia

Sådan ser introtekst ud på mobil

Sådan ser introtekst ud på desktoppen

Sådan ser introtekst ud på desktoppen

Det bliver endnu tydligere, når det drejer sig om brødtekst.

Brødtekst på desktoppen

Brødtekst på desktoppen

Mobilskærmen gør, at teksten virker meget længere

Mobilskærmen gør, at teksten virker meget længere. Der skal scrolles 2 gange for at se den samme mængde tekst

Grund nr. 2. Læsning fra skærmen gør dig trættere

Undersøgelser viser, at du bliver op til 30% hurtigere træt af at læse via en skærm end en bog. Det presser også tekstlængden, fordi du ikke har den samme læse-udholdenhed på skærmen.

Hvorfor det er sådan, kan du læse mere om her.

Du bliver op til 30% trættere af at læse fra skærmen

Du bliver op til 30% hurtigere træt af at læse fra skærmen end fra papir.

Grund nr. 3:  Zapp. Zapp. Zapp

Let’s face it. Vi er blevet en generation af zappere, som efterhånden har et attention span på niveau med en guldfisk. Virker teksten lang, så har mange af os svært ved at holde fokus, særligt hvis teksten er af nice-to-know-typen. Undersøgelser viser da også, at vores evne til at fastholde opmærksomhed på skærmen er faldet med omkring 25% de seneste 10 år.

attention span

Vores attention span på computeren er på niveau med en guldfisk

Vores attention span på computeren er på niveau med en guldfisk, hvis disse tal er korrekte. Scary stuff

Kilde: http://www.statisticbrain.com/attention-span-statistics/

nb cta

Grund nr. 4. Der er så meget støj.

Der er mange og meget, som kæmper om vores opmærksomhed, og det stjæler opmærksomhed fra bogstaverne og teksterne. Igen noget, som jeg oplever, sætter tekstlængden og tekstformen under pres.

mobile night

Der er mange og meget, som gerne vil have vores opmærksomhed. Teksten er op imod hård konkurrence.

Men hvad så? Skal vi, der skriver og elsker at skabe indhold, bare kaste håndklædet og skrive Mickey Mouse-tekster. Nej. Slet ikke.

Som alle andre skal vi bare også tilpasse vores arbejde. Social media-guruen, Astrid Haug, er eksempelvis fortaler for mindre men bedre indhold. Det, synes jeg, giver mening.

Personligt har jeg fundet det udfordrende og spændende at skulle skrive kortere og mere præcist. Vi må bare indse, at vores tekster i mange sammenhænge ikke skal være så tykke som før…men derfor kan de jo stadig være fede, ikke.

Du kan i øvrigt læse nogle af mine konkrete råd om kortere, bedre webtekster her.

nb ctaVi afholder gratis morgenmøder om mange spændende emner: Meld dig til her:

Sign up

 Gode links:

Astrid Haugs nye bog: http://astridhaug.dk/bogen/

Her finder du altid gode informationer om indhold og kommunikation: http://www.kommunikationsforum.dk/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

3 hurtige råd om digital nudging

Energy saving light bulb

Til vores morgenmøde om nudging gav vores Designchef, Peter Kræmmer, deltagerne en interessant gennemgang af, hvordan man kan indtænke nudging i design af digitale løsninger.

Hvis du ikke allerede har helt styr på nudging begrebet, vil jeg anbefale dig at læse dette blogindlæg først, før du læser videre: http://pentia360.dk/nudging/

Her er hans tre hurtige staldtips, du kan bruge i forhold til din egen løsning:

  1. Identificer din “digitale flue”. Hvad vil du gerne have, brugeren sigter efter i kummen? Hvad er det præcis, som skal konverteres?
  2. Prioriter dit indhold og gør det overskueligt. Sæt dit indhold på slankekur og styr efter dine vigtigste budskaber.
  3. Motiver brugerne med personlighed, humor og leg.

Nu tænker du sikkert: digital flue… Undskyld hvad? Men der er mening med galskaben. Fluen i kummen er nemlig et klassisk eksempel på nudging. Et princip du faktisk kan indtænke i din egen digitale løsning.

flue pissoir

Ram fluen, undgå rekyl-stænk og spar på rengøringen.

newsletter

Identificer din digitale flue

Folk kender efterhånden det klassiske eksempel med fluen i pissoiret. Men det geniale ved dette princip er, at vi kan styre brugerens fokus. Stil dig selv spørgsmålet: Hvor vil du have brugeren af din hjemmesides fokus hen? Hvad skal brugeren ramme?

Spotify har regnet den ud.

Spotify grøn

Kan du spotte den digitale flue hos Spotify?

Spotify flue

Hvad mon Spotify forsøger at få dig til?

Prioriter dit indhold og gør det overskueligt

Det andet punkt handler kort sagt om at fjerne alt støj på linjen og gøre oplevelsen overskuelig for brugeren. Hvad er brugerens formål? Og hvad forhindrer brugeren i at nå sit mål? Det er faktisk en svær øvelse at prioritere indhold, som kan skabe en masse organisatorisk støj, for hvis noget indhold skal prioriteres først, betyder det samtidig af andet indhold får en plads på bagsædet.

Uanset om det handler om ecommerce, services eller noget helt tredje, så hav brugeren i fokus. Nudge dem i den rigtige retning og skab den bedst mulige oplevelse. At the end of the day vil du opleve, at det også skaber resultater på bundlinjen. Hellere én god oplevelse end tre middelmådige.

Personligt vil jeg ikke tilbydes et Iphone-cover med Hello Kitty, når jeg nu er så stor fan af Batman.

confusion

Vi bliver bombarderet med indtryk på internettet. Fjern støjen og skab den gode brugeroplevelse.

Motiver brugerne med personlighed, humor og leg

Gør det legende let for brugeren. Og det er ikke en gang for sjov. Eller lidt måske. Det handler om at skabe en god oplevelse for brugeren.

Der er et skjult legebarn gemt i os alle. Se bare hvad der sker, når man får muligheden for at gå på klavertangenter, fremfor trappetrin. Ja, man bliver nudget til at skippe rulletrappen:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

 

Kan vi overføre dette eksempel fra den analoge verden til den digitale? Ja.

Her er et eksempel fra Pentias egen hjemmeside, hvor vi forsøger at tilføje lidt humor, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Ofte er det de simple små features, der kan gøre hele oplevelsen lidt bedre.

email

Signup til nyhedsbrev skal være nemt og bekvemt. Får man lavet en tastefejl, er det sidste man har lyst til, en kedelig fejlmelding.

Et andet eksempel er koncertanbefalingstjenesten, Songkick, der har gjort brug af humor i forsøget på at motivere deres brugere til at tracke flere af deres favoritkunstnere. Jeg ved ikke med jer, men jeg vil gerne se en tegning af en hund i en jakke, der ridder på en giraf. Lur mig, om der ikke er andre der har fået samme tanke.

 

nudging app1pilnudgin app2

 

Følg Pentia og hold dig opdateret

Hvis du er interesseret mere viden omkring digitalt design, UX, E-commerce, Sitecoreviden eller Social Media. Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, eller følg os på de sociale medier, vi har linket til alle vores kanaler nederst i indlægget.

newsletter

 

Nudge Nudge!

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Nudging – et mindfuck der virker

Vælg en blyant...

Vælg en blyant. Her er forsøget på nudging både effektivt og tydeligt

De taler om det allesammen. Nudging er det nye buzzword. Den præcise definition af begrebet varierer lidt, men den generelle forståelse er, at nudging er et lille ”skub” i den ”rigtige” retning, uden at begrænse eller fratage menneskets valgmuligheder.

Hvad “den rigtige retning” betyder, er naturligvis et vidt begreb, men forestil dig, at du kunne skubbe dine kunder eller digitale brugere en lille smule i retning af mere salg eller højere konvertering på dit website. Hvor fedt ville det ikke være? Og set i den kontekst, bliver denne form for adfærdspåvirkning pludselig både relevant og særdeles interessant for alle former for danske virksomheder.

Princippet med nudging er, at man kan påvirke psykologiske mekanismer hos mennesket og derigennem få os til at ændre adfærd, vel og mærke i en ønsket retning. Nudging er vel det, man populært kalder et lille ”mindfuck”, selvom det på ingen måde handler om, at vi ønsker at manipulere nogen imod deres vilje. Nudging baserer sig udelukkende på den frie vilje. (altså næsten – men det vender vi tilbage til)

Eksempler på nudging

Hvor møder vi nudging i dag? Det mest gængse eksempel på nudging er nok den lille flue, eller det lille fodboldmål i pissoiret på mandetoilettet. Denne lille adfærdspåvirkning har reduceret mængden af, ”missdirected urine” med 80% i lufthavne verden over. You do the math, der er noget at hente på nudging. Ikke mindst rengøringsfolk verden over må bøje sig i støvet af taknemmelighed over alt det arbejde forsøget på at ramme fluen sparer dem.

nudging_toilet

Sigt efter fluen.

Nogle steder i USA har man også gjort brug af nudging i forsøget på at få billisterne til at sænke farten. Tegneseriefigurer på vejbanen er blandt forsøgene:

Snoopy-Illusion1 (2)

Kører du med fuld fart over os? Tegneseriefigurerne giver farten et skub nedad uden løftede pegefingre.

Der findes mange flere eksempler på nudging, og du kan være sikker på, at du også har været udsat for nudging, måske endda uden at du selv vidste det.

Fartmåleren fucker med din hjerne. Heldigvis

Hvis jeg skal nævne et eksempel, alle kender, så prøv at tænke på, hvordan du reagerer, når du kører forbi en fartmåler. Hvis den blinker, plejer de fleste af os at sænke farten. Og hvorfor egentlig? Der er jo ikke nogen, der tvinger dig til at sænke farten, og du er heller ikke blevet frataget muligheden for at holde hastigheden, du er bare blevet nudget til at tænke dig om og sænke farten. Vi ved jo godt, at høj fart er skidt, nogen gange skal vi bare lige have et lille skub i den rigtige retning…..

De psykologiske mekanismer

Siger man nudging, siger man også, at mennesket ikke altid handler rationelt. Mennesket er nemlig et vanedyr. Nogle har kritiseret nudging-tilgangen for at anskue mennesket som et hovedløst får, der kan manipuleres i hvilken som helst retning. Og med fare for at modsige mig selv, så er der et element af sandhed i kritikken.

En af de mekanismer, nudgingen kører på, er nemlig ”Lemming-effekten” Altså tankegangen om at vi i høj grad stoler på andres anbefalinger, og vi derfor følger deres adfærd. Derfor kan man også nudge ved at vise, hvor mange mennesker, der har været tilfredse med et bestemt valg eller produkt. Når mange, som ligner mig, har gjort brug af noget, må det være ensbetydende med, at det er godt, ikke?

 

lemmings

Får nudging dig også til at tænke på spillet Lemmings?

Adfærdsarkitektur er også et buzzword, når vi taler nudging. Begrebet bygger på, at vi som mennesker i udgangspunktet har gode intentioner med vores handlinger. Dog bliver disse gode intentioner ofte forstyrret af dårlige vaner osv. Derfor er opgaven med nudging at bryde disse vaner, for at finde frem til de gode intentioner, mennesket har med dets handlinger. Det kan fx. være at huske at slukke lyset.

nudging stik

Sluk nu lyset, ellers koster det CO2.

Vi skal kunne se os selv i øjnene

Når man beskæftiger sig med psykologiske mekanismer hos mennesket, er det selvfølgelig vigtigt at kunne se sig selv i øjnene. Nudging handler også om etik. Man har længe talt om Dark Patterns i forbindelse med design af UX på hjemmesider.

Hvis du ikke helt ved, hvad Dark Patterns er, så forestil dig, at du skal købe en Ipad fra en E-handelsside. Når du har lagt Ipadden i din indkøbskurv, lægger firmaet et ekstra Ipad-cover ned i kurven. Argumentet for at pådutte dig et ekstra køb er, at de handler i din interesse, fordi de gerne vil have, du beskytter din Ipad. Måske synes du også, det er en god idé, måske havde du andre planer? Måske opdagede du ikke engang, at der pludselig var et ekstra produkt i din kurv? Uanset hvad, skal du gøre noget aktivt for at fravælge det ekstra produkt.

Dark pattern

Man kan diskutere om denne slags Dark Patterns er etisk korrekte. Jeg synes personligt, at denne tilgang til Dark Patterns og nudging er uheldig. Og det irriterer mig, når jeg oplever det. Nok må man mindfucke, men det må aldrig blive til “mind rape”.

En overordnet guideline må være aktivt tilvalg fremfor aktivt fravalg. Ipadcoveret skal ikke lægges i kurven uopfordret, men det er okay at præsentere relaterede produkter. Vi skal selv putte det i kurven.

Hold din digitale viden opdateret

Hvis du vil modtage opdateringer mht. vores morgenmøder, eller bare vil holde din digitale viden opdateret, så følg os på de sociale medier, via links i bunden i af indlægget.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev her:

Nudge Nudge!

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Responsive web design: Pas på faldgruberne

Man using smartphone

Her er nogle af de typiske digitale faldgruber i forbindelse med overgang til responsive web design:

1. Navigation fylder for meget

Når du bevæger dig fra en desktop-skærm til en mobil-skærm, er det en udfordring i forhold til navigationen. Navigationen skal naturligvis være der, men den skal samtidig fylde mindre.

Her er det gået galt for Gentofte kommune, hvis du spørger os. Deres mobiltilpasning præsenterer navigationen som hovedpunktet, og man skal scrolle langt for at komme til indhold.

Man ser kun navigationen, når man tilgår Gentofte kommunes mobile løsning

Man ser kun navigationen, når man tilgår Gentofte kommunes mobile løsning

Meget bedre går det ikke for Sony Music. Der er laangt til indhold, fordi navigationen fylder for meget.

Navigationen fylder meget i Sonys mobiltilpasning

Navigationen fylder meget i Sonys mobiltilpasning

2. Du glemmer vores fede fingre

En anden klassisk fejl er, at du glemmer at tage højde for, at på mobilen sker navigation ved hjælp af fingrene. Fingre fylder meget mere end en musepil, og selvom du har en mindre skærm skal der være mere luft mellem dine elementer.

Dit design skal tage højde for omkredsen af en gennemsnitlig finger. Ellers saboterer du brugervenligheden

Dit design skal tage højde for omkredsen af en gennemsnitlig finger. Ellers saboterer du brugervenligheden

3. Du tør ikke prioritere dit indhold

Hvad gør du, hvis chefen mener, at vigtige nyheder om virksomhedens strategi og nye aftaler skal vises i forreste række, og du samtidig kan se, at nyhederne er noget af det, dine brugere læser mindst? Tør du sige nej?

Her har DSB løst deres mobiltilpasning godt ved at gå direkte til den tjeneste, som deres brugere efterspørger aller mest: Nemlig selve rejsen og prisen. Deres fokus er på brugerens behov.

DSB prioriterer sit indhold ved at give brugerene det, de efetrspørger aller mest.

DSB prioriterer sit indhold godt ved at give brugerne det, de efterpørger aller mest.

Sidst kan du se, hvordan vi selv har løst at skabe et digitalt design til Magisterbladet på tværs af platforme. Metoden er: mobile first

MB-rwd

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Hvor kedelig er din out-of-office besked?

Roof of prefabricated houseBoring

Ferien nærmer sig. Og traditionen tro vil vores mailboxe endnu en gang vrimle med hamrende kedelige standard out-of-office-beskeder. Hvorfor det ender sådan, er der flere gode grunde til:

  1. Vi har ikke tiden til at skrive en mere personlig besked
  2. Vi glemmer det
  3. Vi ved ikke hvordan
  4. Vi må ikke, fordi virksomheden har ensartede regler på området

Selvom årsagerne er forståelige, er det synd. For når vi vælger standardbeskeden, spilder vi en oplagt mulighed for at skabe både branding, dialog og interesse. Vores digitale brand er summen af den digitale tilstedeværelse, og e-mail er en af vores absolut foretrukne kommunikationskanaler.

Mette er glad for sit arbejde

Se nu bare den her lille korte besked:

mette

Bliver man ikke helt glad på Mettes vegne over, at hun har så god en arbejdsplads, at hun kan skrive sådan en besked. Jeg gør i alle fald. I rekrutteringssammenhæng må den besked da være guld værd.

En lille smule branding er OK

Man kan også bruge sin out-of-office besked til at brande sig selv og sin virksomhed lidt, uden det behøver at blive for meget. Det, synes jeg, egentlig nedenstående besked illustrerer temmelig godt.

Kilde: arbejdsglaede.dk

Kilde: arbejdsglaedenu.dk

Del lidt af dit liv med omverdenen

Jeg interviewede for nylig en virksomhedsleder, som i forbindelse med et lederkursus havde skrevet i sin out-of-office-besked, at hun var på kursus for at dygtiggøre sig inden for strategi og ledelse.

Det var et bevidst valg, fordi hun var stolt af at videreudvikle sig, men det kom alligevel lidt bag på hende hvor meget positiv interesse, beskeden skabte. Hendes kontakter ville nemlig gerne høre, hvad hun havde lært, og hvordan det havde været, og det skabte en positiv dialog, hun aldrig havde fået uden at have skrevet en personlig out-of-office-besked.

Alt med måde…selvfølgelig

Før jeg priser personaliserede out-of-office-beskeder til månen, er det på sin plads at nævne, at der selvfølgelig er grænser. I min søgen efter eksempler faldt jeg over en del beskeder, som jeg vil betegne som rene fristile eller sågar knækprosa. De var alt for lange og for personlige. Så det handler selvfølgelig også om at finde en grænse.

Som virksomhed synes jeg heller ikke, at man kan diktere disse personlige beskeder. De fungerer jo netop, fordi de er ægte og individuelle.

Nedenfor er et sjovt eksempel fra USA, hvor afsenderen er blevet så uformel, at det går over i slang. Og i det andet eksempel deler afsenderen med os, at hun gennemgår en knyste-operation, hvilket klart må komme i kategorien: too much information.

Slang

Bunion

5 gode råd

Interesseret i at lave en mere personlig out-of-office-besked? Her er fem gode råd:

  1. Vær ikke en robot. Del en lille smule viden ud om dig selv uden at blive for personlig
  2. Skriv ikke for lang en tekst. Modtageren skal hurtigt kunne overskue hvorfor, hvordan og hvor længe. Gem fristilen og knækprosa til et andet medie
  3. Lav ikke fejl i datoerne. Det er kikset at have forkerte informationer stående hele ferien og brug den dato, du faktisk ER tilbage på kontoret, ikke din sidste feriedag. Ellers kan modtageren nemt tro, du er tilbage om fredagen, selvom det reelt først er om mandagen
  4. Fortæl præcis, hvor man kan få hjælp, nu du er væk. Helst mere end et hovednummer, for det er ikke ligefrem hjælp – men snarere en ansvarsfraskrivelse
  5. Tilføj eventuelt lidt information om, hvor man kan finde viden om dit område, mens du er væk. Gøres det rigtigt, virker det som service snarere end branding.
Skil dig ud med en anderledes out-of-office-besked

Skil dig ud med en anderledes out-of-office-besked

Yderligere inspiration:

  • Vil du gerne holde din viden opdateret? Vi afholder gratis morgenmøder om digitale trends til efteråret. Meld dig til her.
Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Den konfliktsky karrusel

Indholdskarrusel

For mindre end 10 år siden blev vi hærget af de såkaldte tag clouds, som blev ført frem af progressive blogs som en del af Web 2.0-æraen og siden populariseret af flickr. Det var et rodet forsøg på at få brugerne til at kaste sig ud en form for emnebaseret tombolanavigation, hvor indhold blev forvandlet til et uoverskueligt tag-selv-bord af links.Resultatet var forvirrende websites.

Desværre tyder intet på, at vi er blevet klogere i forhold til opbygning af websites. Der er nemlig stadig et tilsvarende overforbrug af karuseller, sliders, rotatorer og advancerede akkordeoner, som skyder budskaberne på websitet i hovedet på brugeren med spredhagl. Det er som den absurde brugsvejledning på 22 sprog, som Braun leverer med deres ellers gennemdesignede barbermaskiner. Naturligvis gør de overvældende websites det ikke lettere at være bruger.

Alt kan ikke være lige vigtigt

Hvorfor bliver vi ved med at skabe forvirrende websites med tivoli-agtige karrusseller? Anledningen er egentlig åbenbar, og handler hverken om teknik eller brugerne. Det handler i stedet om den essentielle prioritering og brugersegmentering. Svære discipliner, som kan give selv den mest hårdføre projektleder politiske panikanfald – og det kulminerer, når projektejeren har lovet baglandet, at der sagtens kan være seks lige vigtige historier i toppen af siden og “above-the-fold”. Nu forstår du måske bedre hvorfor, løsningen hurtigt bliver en karrussel.

Vi overser budskaberne i karrussellerne

Men det virker som om, at den – for billedgallerier glimrende navigationsstruktur – ikke fungerer for billeder med tekstuelle og handlingsmotiverende budskaber. Sandsynligvis fordi det roterende element påfører brugeren et kognitivt stressmoment i den intuitive visuelle skanning af siden, hvorved elementet risikerer at blive ignoreret.

Tilsæt hertil animation hver sjette sekund, og du finder Jakob Nielsen udtale følgende:

The user’s target was at the top of the page in 98-point font. But she failed to find it because the panel auto-rotated instead of staying still.

Der er altså en stor risiko for, at brugerne overser budskaberne i karrusellerne.

Læs hele undersøgelsen: Auto-Forwarding Carousels and Accordions Annoy Users and Reduce Visibility.

Confused man

Er karruseller gode til at konvertere?

En anden aktuel analyse går i kødet på karrusellerne og deres konverteringsevne. Erik Runyon skriver således i Carousel Interaction Stats, at antallet af elementer i en karrusel er afgørende for klikraten:

I might suggest keeping the number of features to a maximum of four (or better yet, three), as it appears that as the number of features increases, the click-throughs on sub-features decreases dramatically.

Ikke alle karruseller er onde, men der er brug for, at den modige projektdeltager træder frem og udfordrer dette efterhånden bevidstløse mønster. Der skal sorteres, prioriteres og segmenteres, og hvis de tre vigtigste USP’er skal være på forsiden, så foretag en tydelig rangordning – et visuelt hierarki, som giver brugeren en mulighed for at kategorisere og udvælge fokus.

Læs Mads-Peters beslægtede indlæg Hvorfor er prioritering så svært.

Og gå i dybden med følgende artikler:

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Sådan skriver du gode webtekster

Computer typing740

Der er alt for langt i mellem gode webtekster, hvis du spørger mig.  Det er næsten som om, at vi ikke gør os lige så meget umage, når teksten ”bare” skal på nettet.

Men faktum er, at vi i dag i langt højere grad tilegner os viden via computeren end via skriftlige kilder. Bare spørg dagbladene, som konstant taber terræn til de online medier. Og hvornår har du egentlig sidst IKKE googlet et nyt begreb?

Så hvad er det, jeg prøver på at sige? At webtekster ikke er mindre vigtige. Måske snarere tværtimod. Og at vi stadig kan gøre meget for at skrive bedre tekster til nettet. I denne artikel kan du læse lidt om, hvad jeg, baseret på min viden som kommunikationskonsulent gennem 10 år, har samlet af viden om at skrive til nettet.

Det er sværere at læse på skærmen

Først må vi lige starte et andet sted. For der gælder nemlig nogle særlige rammebetingelser for de tekster, du læser på computeren. Undersøgelser viser følgende:

  • Vi mister hurtigere fokus, når vi læser tekster på skærmen
  • Vi bliver trættere af at læse tekster på skærmen sammenlignet med en tekst af tilsvarende længde i en bog
  • Vi læser væsentligt langsommere på skærmen. Undersøgelser viser helt op til 30 %    Se: Kilde

Hvorfor egentlig? Grundene er flere, men vinklen, skærmopløsning og afstand til skærmen er med til at gøre læsning på computeren sværere. Den præmis er det vigtigt, at vi tager højde for i vores tekster.

Dertil kommer det faktum, at antallet af mobile brugere eksploderer.  Mere end halvdelen af danskerne ejer i dag en smartphone eller en tablet ifølge Gallup, og de bruger den til at læse dine webtekster med, mens de sidder i sofaen, i toget eller i haven. Og det er vel ikke nogen hemmelighed, at skærmstørrelsen på en smartphone også er en udfordring for dine tekster.

Computer man

Jamen, hvordan skriver jeg så?

Okay. Jeg har fattet budskabet, tænker du måske. Mediet har altså stor indflydelse på mine tekster, men hvad betyder det helt konkret for udformningen af mine tekster til nettet. Her kommer mine fem bedste råd:

  1. Bryd teksten op. Brug mange afsnit, overskrifter og punkter for at gøre teksten nemmere at læse. Undgå en samlet brødtekst, som står ugennemtrængelig som Berlin-muren. Lad ikke afsnit være meget længere end 3-4 skærmlinjer, og indsæt en overskrift ind efter typisk 3-4 afsnit. Skal du forklare noget, så brug gerne punkter.
  2. Kommuniker i øjenhøjde. Skriv direkte og personligt til din målgruppe. Den stil passer langt bedre til det uformelle univers, internettet er. Og jeg vil påstå hårdnakket, at det er nemmere at læse. Bliv endelig ikke for formel, med mindre du ønsker at kede læseren ihjel.
  3. Skriv kortere sætninger. Bryd budskabet op, så det bliver nemmere at både skimme og læse teksten. Put gerne en meget kort sætning ind efter en lang. Har du en tendens til at skrive lange sætninger, så øv dig. Det bliver lettere.
  4. Fat dig i korthed. Skriv væsentlig kortere tekster.  Mindst 30 % kortere tekster.  Less is so much more på internettet. Byg eventuelt dine tekster op i niveauer, så man kan hente yderligere informationer om interessante punkter andre steder.
  5. Brug det visuelle. Brug energi på overskrifter, billeder og billedtekster. Vi zapper tekster, som vi zapper tv-programmer. Altså hurtigt. Giv læseren et hurtigt overblik og få dem til at nærlæse teksten via fængende overskrifter, billeder og billedtekster.

good-ideas

Og hvad med dig selv?

Nej. Jeg er heller ikke perfekt.  Jeg glemmer også, når jeg har travlt, og jeg lærer hele tiden. Samtidig er det også subjektivt, hvad vi hver især opfatter som en god tekst. Det vigtigste er nok, at vi forholder os til, at det er noget andet at skrive webtekster, end det er at skrive til en brochure eller et magasin. Selvom jeg også ser nogle begyndende tilsvarende tendenser her.

Prøv dig frem og mål på dine tekster. Internettet giver os nemlig nogle fantastiske muligheder for at vurdere os selv og vores tekster. Det er virkelig brugbar læring.

OG SÅ LIGE EN HUSKEREGEL MERE. Læs din tekst igennem på det website eller blogformat, den skal præsenteres på, og tilpas eventuelt teksten igen. Måske ser din tekst okay ud i et word-dokument, men ikke på skærmen?

Glemte du ikke SEO?

Og hvad så med SEO? Nej, jeg har ikke glemt SEO. Vi skal nemlig også have i baghovedet, at de tekster, vi skriver, skal gøre det lettere for vores målgrupper at finde frem til os via Google.

Heldigvis har jeg lige skrevet mine fem gode råd, og jeg ved, at less is more – og derfor bliver det først næste gang, at jeg dykker ned i SEO. Nemlig  når jeg skriver om, hvorfor jeg både hader og elsker SEO.

Learn something new

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin