En ny Albert på Bryggen

albert1

Albert var i erhvervspraktik hos Pentia på Islands Brygge i København

I sidste uge fik vi en ny Albert på Bryggen. Han var vores erhvervspraktikant og derfor desværre kun til låns. Albert går til daglig i 9. d. på Katrinedals Skolen i Vanløse.

Albert fandt frem til Pentia via vores arbejde med Coding Pirates.

”Jeg kan godt lide at programmere og har derfor været med til Coding Pirates hos Pentia.  Så jeg kendte godt virksomheden og syntes, det virkede som et spændende og hyggeligt sted, og derfor skrev jeg til dem”, fortæller Albert.

albert2

Albert var med til at teste en løsning bl.a. på forskellige mobiler.

Hjemme sidder Albert også tit og programmerer. Typisk spil og små programmer. Og der bliver også lagt nogle gamer-timer sammen med vennerne. Favoritspillet p.t. er Battlefield 1, som stadig kun er i Beta, så der bliver set frem til spillets release d. 28. oktober.

Hvad har Albert lavet hos Pentia?

Hos Pentia har Albert været rundt i husets forskellige afdelinger fra backendprogrammering til reception og oprydning.

”Jeg har både prøvet at rydde op i serverrummet og hjulpet med at beta teste en kundeløsning. Og så teste den igen. Det har været sjovt og interessant at se, hvor mange fejl, der er i sådan en løsning, før man retter til” fortæller Albert.

Han fortsætter: ”Jeg har også været med til møder og fået et indblik i design, UX og Sitecore”.

albert3

Albert fik også prøvet arbejdet i receptionen.

Programmering var sjovest

Albert er ikke i tvivl om, hvad der har været sjovest at prøve:

”Det mest interessante var at teste løsningen og så at være på kursus i Sitecore. Jeg har fundet ud af, at design og ux ikke lige er mig. Der er projektledelse eller at sidde i receptionen heller ikke. Så min interesse for programmering føles stadig helt rigtig”.

Ugen hos Pentia har også budt på overraskelser.

”Jeg har været overrasket over at se, hvor mange ting, der skal til, for at få huset til at virke. Tingene hænger sammen, og det er vigtigt at være organiseret”.

Albert tilføjer:

Selvom jeg har været her på fuldtid, har dagene ikke føltes lange. I skolen bliver jeg træt allerede ved spisepausen, men her jeg prøvet nogle sjove ting, og så er tiden gået hurtigt”.

Alberts gode råd til den næste erhvervspraktikant

Ha’ en lille smule tålmodighed og husk at stille spørgsmål.

albert4

Fælles frokost hver dag kl. 12:00

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Sporty erhvervspraktikant

OSkar trapper

Oskar på trappen i fuld fart.

Op. Ned. Op. Ned. Det er ikke hver dag, at der bliver løbet så hurtigt på trapper, som i den uge hvor erhvervspraktikant, Oskar Kistrup, var hos Pentia.

Oskar går til dagligt i 8. klasse på Hampelandskolen i Ølstykke, og han havde længe haft kig på Pentia som stedet, hvor han ville i erhvervspraktik. Heldigvis for begge parter lykkedes det.

Om sin hverdag fortæller Oskar:

”Mine yndlingsfag i skolen er fotolære og idræt. Jeg kan særligt godt lide at tage fotos af natur og landskaber. I min fritid dyrker jeg springgymnastik og parkour, men jeg kan også rigtig godt lide at spille på computer”.

Lige nu er favorit-computerspillene League of Legends, World og Warcraft og Heartstone. Oskar kalder sig selv en sporty nørd.

Alle har været søde

Den første dag var Oskar ret nervøs, men efter et par dage var det helt væk.

”Pentia er et vildt fedt sted at være. Man lærer hurtigt alle at kende, og man får lov til at lave rigtige arbejdsopgaver. Jeg har oprettet domæner og mail, registreret computere og lavet en blog. Det har været sjovt, og jeg har slet ikke kedet mig”, fortæller Oskar.

Oskar nævner også frokosten som et plus.

”Jeg har spist godt og drukket en del sodavand. Og jeg har også været i slikbaren. Det er underligt men fedt, at man bare må tage”, siger han.

OSKARBW

I 10. klasse skal Oskar på en efterskole med speciale i springgymnastik og parkour.

Fremtiden

I 10. klasse skal Oskar på efterskole i Jylland, BGI Akademiet, som er en af Danmarks største sportsefterskoler. Skolen har specialiseret sig inden for springgymnastik og parkour. Herefter skal han i gymnasiet.

Om Oskar senere vil gå efter en boglig eller mere fysisk uddannelse, ved han ikke endnu. Men det har været en god oplevelse for ham at være hos Pentia.

”Hos Pentia har jeg oplevet, at et skrivebordsjob sagtens kan være sjovt. Pentia er et anderledes sted – på den gode måde”, slutter han.

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Lille nørd i praktik hos de store nørder

Ahmad fra Usserød Skole har været i erhvervspraktik hos Pentia

Ahmad fra Usserød Skole har været i erhvervspraktik hos Pentia. Afgjort en kommende programmør.

Her er en historie om at være i erhvervspraktik hos Pentia.

Til daglig går 15-årige Ahmad i 9. klasse på Usserød Skolen, men i denne uge har Ahmad været i erhvervspraktik hos IT-huset Pentia. Vi spørger Ahmad, hvad han interesserer sig for til daglig?

”Jeg er en stor computer-entusiast. Når jeg får fri fra skole, så bygger jeg computere, spiller og programmerer. Det er sjovt, og jeg kan godt lide følelsen af at lave noget som virker. Jeg er helt sikkert en nørd, og det samme er mine venner”.

Sådan fandt Ahmad frem til Pentia

Ahmad var derfor heller ikke i tvivl om, at hans erhvervspraktik skulle have med computere og programmering at gøre. Han ledte på nettet efter muligheder (selvfølgelig), og fandt frem til Pentia.

”Jeg fandt et blogindlæg om en tidligere erhvervspraktikant hos Pentia og tænkte, at det lød som noget for mig. Jeg ville nemlig gerne finde ud af, hvordan det var at arbejde i et team og med programmering – sådan rigtigt.”

Vi må have gjort et eller andet rigtigt, for Ahmad synes, vi har været både søde og hjælpsomme. Han mener heller ikke, at fri sodavand og slikbar har forringet oplevelsen.

Ahmad ved computeren.

Ahmad ved computeren.

Både sjovt og svært

”Det har været både svært og spændende at være her men mest af alt har det været sjovt. Min interesse for programmering er blevet styrket. Det er helt sikkert noget for mig”, fortæller Ahmad.

Om Pentia har Ahmad også et par pæne ord. ”Her er hyggeligt, og alle har taget godt imod mig. Der er noget familieagtigt over Pentia, som jeg godt kan lide. Det er en glad dreng, som færdiggør sit praktikophold i dag hos Pentia.”

Ahmads gode råd til den næste praktikant.

Spørg bare, hvis der er problemer. Alle vil gerne hjælpe. De bider ikke.

Det her har Ahmad lavet under sin erhvervspraktik.

Ahmad har i den uge, han har været her:

  • Lavet et indtastnings- og præsentationssystem til Pentias frokostmenu, hostet på en NodeJS webserver med intregration til NoSQL-database og WebSockets.
  • Hjulpet Isa med en svær opgave ift. at få et design af digitalt julekort til at spille på utaknemmelige e-mailklienter.

 

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin