3 hurtige råd om digital nudging

Energy saving light bulb

Til vores morgenmøde om nudging gav vores Designchef, Peter Kræmmer, deltagerne en interessant gennemgang af, hvordan man kan indtænke nudging i design af digitale løsninger.

Hvis du ikke allerede har helt styr på nudging begrebet, vil jeg anbefale dig at læse dette blogindlæg først, før du læser videre: http://pentia360.dk/nudging/

Her er hans tre hurtige staldtips, du kan bruge i forhold til din egen løsning:

  1. Identificer din “digitale flue”. Hvad vil du gerne have, brugeren sigter efter i kummen? Hvad er det præcis, som skal konverteres?
  2. Prioriter dit indhold og gør det overskueligt. Sæt dit indhold på slankekur og styr efter dine vigtigste budskaber.
  3. Motiver brugerne med personlighed, humor og leg.

Nu tænker du sikkert: digital flue… Undskyld hvad? Men der er mening med galskaben. Fluen i kummen er nemlig et klassisk eksempel på nudging. Et princip du faktisk kan indtænke i din egen digitale løsning.

flue pissoir

Ram fluen, undgå rekyl-stænk og spar på rengøringen.

newsletter

Identificer din digitale flue

Folk kender efterhånden det klassiske eksempel med fluen i pissoiret. Men det geniale ved dette princip er, at vi kan styre brugerens fokus. Stil dig selv spørgsmålet: Hvor vil du have brugeren af din hjemmesides fokus hen? Hvad skal brugeren ramme?

Spotify har regnet den ud.

Spotify grøn

Kan du spotte den digitale flue hos Spotify?

Spotify flue

Hvad mon Spotify forsøger at få dig til?

Prioriter dit indhold og gør det overskueligt

Det andet punkt handler kort sagt om at fjerne alt støj på linjen og gøre oplevelsen overskuelig for brugeren. Hvad er brugerens formål? Og hvad forhindrer brugeren i at nå sit mål? Det er faktisk en svær øvelse at prioritere indhold, som kan skabe en masse organisatorisk støj, for hvis noget indhold skal prioriteres først, betyder det samtidig af andet indhold får en plads på bagsædet.

Uanset om det handler om ecommerce, services eller noget helt tredje, så hav brugeren i fokus. Nudge dem i den rigtige retning og skab den bedst mulige oplevelse. At the end of the day vil du opleve, at det også skaber resultater på bundlinjen. Hellere én god oplevelse end tre middelmådige.

Personligt vil jeg ikke tilbydes et Iphone-cover med Hello Kitty, når jeg nu er så stor fan af Batman.

confusion

Vi bliver bombarderet med indtryk på internettet. Fjern støjen og skab den gode brugeroplevelse.

Motiver brugerne med personlighed, humor og leg

Gør det legende let for brugeren. Og det er ikke en gang for sjov. Eller lidt måske. Det handler om at skabe en god oplevelse for brugeren.

Der er et skjult legebarn gemt i os alle. Se bare hvad der sker, når man får muligheden for at gå på klavertangenter, fremfor trappetrin. Ja, man bliver nudget til at skippe rulletrappen:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

 

Kan vi overføre dette eksempel fra den analoge verden til den digitale? Ja.

Her er et eksempel fra Pentias egen hjemmeside, hvor vi forsøger at tilføje lidt humor, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Ofte er det de simple små features, der kan gøre hele oplevelsen lidt bedre.

email

Signup til nyhedsbrev skal være nemt og bekvemt. Får man lavet en tastefejl, er det sidste man har lyst til, en kedelig fejlmelding.

Et andet eksempel er koncertanbefalingstjenesten, Songkick, der har gjort brug af humor i forsøget på at motivere deres brugere til at tracke flere af deres favoritkunstnere. Jeg ved ikke med jer, men jeg vil gerne se en tegning af en hund i en jakke, der ridder på en giraf. Lur mig, om der ikke er andre der har fået samme tanke.

 

nudging app1pilnudgin app2

 

Følg Pentia og hold dig opdateret

Hvis du er interesseret mere viden omkring digitalt design, UX, E-commerce, Sitecoreviden eller Social Media. Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, eller følg os på de sociale medier, vi har linket til alle vores kanaler nederst i indlægget.

newsletter

 

Nudge Nudge!

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Responsive web design: Pas på faldgruberne

Man using smartphone

Her er nogle af de typiske digitale faldgruber i forbindelse med overgang til responsive web design:

1. Navigation fylder for meget

Når du bevæger dig fra en desktop-skærm til en mobil-skærm, er det en udfordring i forhold til navigationen. Navigationen skal naturligvis være der, men den skal samtidig fylde mindre.

Her er det gået galt for Gentofte kommune, hvis du spørger os. Deres mobiltilpasning præsenterer navigationen som hovedpunktet, og man skal scrolle langt for at komme til indhold.

Man ser kun navigationen, når man tilgår Gentofte kommunes mobile løsning

Man ser kun navigationen, når man tilgår Gentofte kommunes mobile løsning

Meget bedre går det ikke for Sony Music. Der er laangt til indhold, fordi navigationen fylder for meget.

Navigationen fylder meget i Sonys mobiltilpasning

Navigationen fylder meget i Sonys mobiltilpasning

2. Du glemmer vores fede fingre

En anden klassisk fejl er, at du glemmer at tage højde for, at på mobilen sker navigation ved hjælp af fingrene. Fingre fylder meget mere end en musepil, og selvom du har en mindre skærm skal der være mere luft mellem dine elementer.

Dit design skal tage højde for omkredsen af en gennemsnitlig finger. Ellers saboterer du brugervenligheden

Dit design skal tage højde for omkredsen af en gennemsnitlig finger. Ellers saboterer du brugervenligheden

3. Du tør ikke prioritere dit indhold

Hvad gør du, hvis chefen mener, at vigtige nyheder om virksomhedens strategi og nye aftaler skal vises i forreste række, og du samtidig kan se, at nyhederne er noget af det, dine brugere læser mindst? Tør du sige nej?

Her har DSB løst deres mobiltilpasning godt ved at gå direkte til den tjeneste, som deres brugere efterspørger aller mest: Nemlig selve rejsen og prisen. Deres fokus er på brugerens behov.

DSB prioriterer sit indhold ved at give brugerene det, de efetrspørger aller mest.

DSB prioriterer sit indhold godt ved at give brugerne det, de efterpørger aller mest.

Sidst kan du se, hvordan vi selv har løst at skabe et digitalt design til Magisterbladet på tværs af platforme. Metoden er: mobile first

MB-rwd

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Prioritering er dyrt – men det betaler sig

Businessman choosing the right door

Det er svært at lave en hård prioritering på websitet. Ikke fordi det er svært at udvælge. Men fordi det er svært at fravælge.

En god prioritering afspejler, at der er taget stilling til i hvert fald to ting:

  1. Hvad er websitets formål?
  2. Hvad kan brugeren få ud af at bruge websitet?

Dermed ikke sagt, at websitets formål er at tjene brugerne. I mange tilfælde er det primære formål at tjene penge eller skaffe leads.

Glade brugere er god forretning

Men det er en afprøvet og valideret taktik at satse på at gøre brugerne tilfredse. Hvis ikke du har brugerne med dig, har du ikke noget eksistensgrundlag.

Men der er ofte flere forskellige idéer om, hvordan man skal drive forretning med sin digitale løsning. Og flere idéer om, hvad brugerne ville anvende disse features til. Resultatet bliver ofte, at organisationen bag websitet kæmper om at få deres features fremhævet.

Først til mølle om brugernes opmærksomhed

Og med en kamp om at komme først til møllen bliver resultatet mudrede løsninger, hvor brugeren ikke får en klar rute gennem et website.

Det svarer til, at man kommer ind radio/tv-butik for at købe et tv, og inden man er kommet ned til væggen af fladskærme, bliver man angrebet af forskellige sælgere, der vil sælge en nespresso-maskiner, gaming-headsets og serviceaftaler. I nogle tilfælde virker det.

Men personligt ville jeg nok vælge at handle i en anden butik.

Prioritering koster

Når prioritering er svær, er det ikke fordi, det er svært at finde ud af, hvad der skal være prioriteret højest. Det svære er at skabe afstand ned til anden- og tredjeprioriteten. Det er at vælge features fra, man ved, man også kunne tjene penge på.

Men når vi alligevel skal prøve, er det fordi, vi i sidste ende tror på, at en virkelig god oplevelse slår to ligegyldige. Når vi bliver i stand til at vælge fra, holder vi også op med at konkurrere med os selv om vores eget indhold.

Mads-Peter er gæsteskribent på vores blog i denne uge

Mads-Peter er UX-chef hos Pentia og brænder for digitale løsninger, som både har fokus på den stærke brugeroplevelse og bundlinjen.

Læs flere af Mads-Peters andre blogindlæg her: (http://mpjakobsen.dk/)

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Tør du tænke som en designer?

designthinking_01

Blogindlæg om hvad Design Thinking kan gøre for din forretning.

For mig er design meget mere. End lækre detaljer. End branding.  Design er en måde at arbejde på, som du kan bruge på tværs af organisationen, som frigiver innovation og skaber nye forretningsmuligheder.

Design Thinking, som koncept er ikke nyt. Det nye er, at tankegangen er ved at vokse ud over branchen, fordi det er en effektiv måde at løse problemer på ude i forretningen.

Design Thinking er modpolen til Scientific Thinking, som bruger analyser og viden som fundamentet for konklusionen. Med Design Thinking starter du derimod med løsningen. Du tager altså ikke udgangspunkt i problemet men i det, du mener, kan være løsningen.

Start med at sige nej til nej

Styrken i Design Thinking ligger i arbejdsprocessen. Den starter med inspiration og research. Her handler det om at zoome ud og se på det store perspektiv, og det er vigtigt at være åbensindet, empatisk og aldrig tro, at man kender sin målgruppe. En grundig research vil nemlig altid indeholde overraskelser.

Når der så er tilstrækkelig viden og information at bygge videre på, så begynder ide-udviklingen. I den proces er der ikke er noget, som hedder nej.  I starten forholder vi os nemlig slet ikke til, om det kan lade sig gøre at realisere idéen. Vi sparker praktikken ud og lader inspirationen strømme. Alle ideer er lige velkomne. Ingen er bedre end andre på dette niveau.

Design Thinking er ja til andres idéer

Et andet vigtigt element i Design Thinking er at skabe nye idéer ud fra andres. Min idé. Din idé. Vores idé. Kreativiteten må ikke dræbes af idé-ejerskab. Eller fordi man er bange for, hvad nogen vil sige til, at man drejer en tankegang i en ny vinkel. På den måde begynder ideerne at formere sig og knopskyde, og du ender med at have afdækket et utal af muligheder.

Denne proces kan virke ustruktureret og kaotisk, og mange gange kan man selv være i tvivl om, der er brugbart indhold i alle ideerne. Men jeg har alligevel aldrig oplevet, at der i sidste ende ikke var et utal af fantastiske og uventede løsninger.

budding

Så bliver vi realistiske

Efter inspirationsfasen inviterer vi realismen indenfor. Vi zoomer ind igen og bliver specifikke. Vi gentager arbejdsprocessen. Hvad er egentlig muligt? Praktisk. Økonomisk. Organisatorisk? Med de briller på starter vi forfra og arbejder os nærmere på et produkt, en løsning eller en konklusion. Vi skærer mulighederne ned og ender med et resultat, vi kan implementere.

En stor legetøjsproducent inviterede eksempelvis alle deres medarbejdere, fra bogholdere til lagermedarbejdere, med i en udviklingsproces baseret på Design Thinking. Formålet var at udvikle idéer til nyt legetøj. Det kom der en masse godt legetøj ud af, men der var også en bagside.

Ikke i forhold til produktudvikling men derimod organisatorisk. Det viste sig nemlig, at det var svært for de ansatte at gå tilbage til deres almindelige funktioner igen. Man kan sige, at da kreativiteten først var sluppet løs, blev det svært at passe ned i kassen igen. Den faktor må man som virksomhed forholde sig til og bruge positivt fremadrettet.

Tør du lade være?

Design Thinking er en arbejdsproces, som lader dig udforske og vende alle muligheder. I en tid hvor virksomhederne skriger på innovation, virker det helt oplagt, men det kan hurtigt lyde nemmere, end det reelt er. Design Thinking kræver, at virksomheden tør slippe processen og kreativiteten løs og siden stole på idéerne og implementere dem.

Design Thinking bliver også hurtigt en organisatorisk forandringsproces. Fordi der åbnes et rum for kreativitet, man ikke bare kan låse igen og så finde frem, når det passer virksomheden. Derfor skal man som virksomhed være klar til at opsamle kreativiteten løbende, når man først lukker døren op for Design Thinking.

Interesseret i mere viden om Design Thinking. Bliv inspireret her: http://www.youtube.com/watch?v=0fKBhvDjuy0

workshop

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin