Two is enough. Styrk dit brand!

Brand2

Et stærkt brand handler ikke (kun) om budget

Vedholdenhed, originalitet og økonomi er sammenhængende størrelser, når vi taler branding. Og de er indbyrdes afhængige – men har også hver deres autonomi –  forstået på den måde, at de er forbundne størrelser, der er indbyrdes afhængige, men ikke nødvendigvis proportionelt.

Som jeg vil gennemgå i denne artikel, er præmissen for et godt brand ikke bare at hælde en masse penge i sine kampagner eller at følge den nyeste trend inden for brugeroplevelser. Derimod kan man komme langt med opbygningen af et brand, som forbrugerne har en følelsesmæssig relation til,  ved at skabe en balance mellem de rigtige komponenter. Som ansvarlig for brandet skal man nemlig nøje prioritere balancen mellem originaliteten, vedholdenheden og budgettet og samtidig sammenholde balancen med brandets unikke værdier. Har man ikke styr på denne balance, kommer man hurtigt til at bruge for mange ressourcer de forkerte steder. Det er aldrig godt.

Brand, kultur og socialt hierarki

For at forstå mekanismerne bag tilknytningen til et brand, giver det mening at se på vores tilknytning til forskellige kulturer og subkulturer. Derfor skal du som brandansvarlig forstå dit brands kulturelle bånd. Et succesrigt brand er nemlig en kulturel grundfortælling og essensen af en kultur, som taler til bestemte gruppers fællesforståelse.

Når brugere benytter sig af en kultur og bliver brandbærere, tror jeg på, at de oftest gør dette meget bevidst ud fra, hvordan fællesskabet skal se dem. De fleste mennesker er dygtige til at afkode fællesskabets økonomier og gør, hvad de kan for at bruge de tilgængelige virkemidler og dermed stige i det sociale hierarki. Eksempelvis ved at købe de nyeste løbesko, den helt rigtige økologiske babymos eller køre i den rigtige bil.

Nike1

Styrk brandet fra tre vinkler

Hvis du arbejder med branding, er der flere måder at tale ind i dette kulturelle rum på. Hvis målet blot er at sælge mere hurtigst muligt, er det slet ikke sikkert, man har brug for et godt brand. Men hvis målet er at skabe en loyalitet, der gør, at forbrugeren kommer igen og igen, er der tre parametre, der er afgørende for at bygge denne loyalitet. Nemlig: Vedholdenhed, økonomi, og originalitet, uden disse tre parametre er der ikke et brand.

  1. Vedholdenhed

Betyder at varemærket bliver ved med at opføre sig på samme måde år efter år. Der bliver skiftet mange identiteter ud, fordi marketingafdelingen synes, at det er kedeligt efter et stykke tid. Men det er ikke nødvendigvis en oplevelse, som deles af forbrugeren, der højest ser varemærket en gang om måneden. (LEGO – der betyder Leg Godt  er kendetegnet ved, at selve navnet indeholder deres inderste kernefortælling. Det er et mantra, de har forfulgt hen over de sidste 80 år, med nogle enkelte afstikkere. Det gør det væsentligt nemmere at holde en konsistent fortælling igennem så mange år).

  1. Økonomi

Er den faktor, der er synes mest åbenlys, men budget er ikke nødvendigvis den vigtigste faktor. Der skal selvfølgelig nogle midler til for at kunne købe opmærksomhed på diverse medier, og jo flere økonomiske midler en organisation har, desto mere opmærksomhed kan man købe, men økonomi som virkemiddel kan meget sjældent stå alene. Alligevel vil den typiske klage i marketingafdelingen være det manglende budget.

  1. Originalitet

Det kan diskuteres, hvad der er originalt, men at forbrugere kan skelne dit varemærke fra konkurrenternes er åbenlyst en nødvendighed. Jo mere originalt et varemærke kan fremstå, jo større opmærksomhed vil man høste, og måske oven i købet få en masse gratis opmærksomhed i form af priser og delinger blandt forbrugere. Originalitet er klart den sværeste parameter at skrue på, da det kræver, at organisationen er i stand at være originale, handle i forhold til det, og sidenhen være i stand til at kommunikere originaliteten.

Porsche Design Sport named Most Innovative Brand 2012

Porsche Design Sport named Most Innovative Brand 2012

To ER nok. Budget er ikke alt

Og så er vi fremme ved denne artikels hovedpointe. Det er nemlig nok at fokusere på to af disse tre elementer under opbygningen af et stærkt brand. Lad mig uddybe:

Når to er nok: Vedholden & original

Man kan godt nøjes med at være vedholdende og original i opbygning af et brand, selvom man mangler midler. For hvis en organisation bliver ved med at sige det samme igen og igen, og det bliver sagt på en original måde, skal det nok bliver husket, og i sidste ende skabe den loyalitet, som organisationer drømmer om.

Når to er nok: Økonomi & vedholden

Man kan også nøjes med at være konsistent og have en stor pengepung i opbygningen af et brand. For hvis du bliver ved med at presse dit budskab ud igennem de stor dyre kanaler og gentager budskabet, ejer man på et tidspunkt det budskab, man kommer med, uanset originaliteten af budskabet. Brugen af gode billeder og et konsistent valg af copy og logobrug kommer man langt med. Jeg mener, at Coca Cola, B&O og Danske Bank ligger i denne kategori.

Når to er nok: Originalitet & økonomi

Man kan også finde på nye idéer hele tiden og ændre sit brand, men det koster. For ændringen skal understøttes i kanalerne. Om denne kombination kan betale sig er dog spørgsmålet, og det er helt sikkert den dyreste måde at markedsføre sig på, og nok den, der giver mindst loyalitet. Google er dog eksemplet, som modbeviser dette. Til trods for store brandmæssige ændringer, har Google alligevel bibeholdt deres troværdighed og kendskab. Årsagen er, at de har været gode til at fastholde deres kernefortælling uanset udtrykket.

Brand1

Brandværdi

Selvfølgelig er det fantastisk, hvis man har mulighed for at arbejde med sit brand på alle tre parametre,men det er yderst sjældent hverdagen i marketingafdelingerne. Det betyder, at man skal vælge, om det er økonomi, originaliteten eller konsistensen, der kan tåle at blive mindre. Men for at vælge rigtigt, skal man kende sit brand og vide hvilken historie, der bære identiteten oppe.

Gode Råd

  • Kend organisationens kernefortælling, og formiddel den gennem de valg, der fortages
  • Sørg for at den værdi dit brand har, afspejles i den måde parametrene forvaltes på
  • Lav gerne et dogme om, hvor energien og arbejdsindsatsen skal lægges
  • Skab en sammenhæng mellem produktet og brandet

GRATIS WEBINAR 14. september med Claus Lillerup

http://pentia.dk/Meetings/BrandingWebinar

CLL

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Vindervirksomheder har en stærk kernefortælling

Pentia sætter fokus på branding.

Nike

Just do it. Nike er mere end bare sko

Kald det gammel vin på nye flasker. Eller same, same – but different. Sagen er den, at nogle af de nyeste tendenser inden for branding og marketing i virkeligheden handler om, at vi genopdager noget gammelt og giver det et nyt twist. Det mener Claus Lillerup i alle fald. Han har arbejdet med branding i mange år og arbejder som Art Director hos Pentia. Claus underviser samtidig i branding på Medie- og Journalisthøjskolen.

”Vi puster liv i det gamle, fordi det ”gamle” er fundamentale mekanismer, som vi så sætter nutidens aftryk på” fortæller han.

”I 90erne og starten af 0erne begyndte virksomhederne at forfølge kunderne så meget, at vi glemte vores egen fortælling. Det er der stadig rigtig mange virksomheder som gør, men der er også en modbølge. En søgen tilbage til kernen. Udfordringen er, at virksomhederne så må finde frem til hvad, man vil ændre i verden. Og det er et stort og udfordrende spørgsmål”, uddyber han.

Det handler ikke om produktet

Ifølge Claus Lillerup taler mange virksomheder alt for meget om produkter og for lidt om idéer og formål.

Han fortsætter:

”Produktet er i virkeligheden bare et biprodukt af det formål, virksomheden har i verden. Det er virksomhedens kernefortælling, vi skal tro på”.

Claus understreger, at det ikke handler om at opfinde en kernefortælling men om at finde ind til den kernefortælling, som allerede eksisterer i virksomheden. Samtidig er det en fortælling, alle i virksomheden skal tro på. Ikke kun ledelsen. Eller marketing.

”En videre fortolkning af et citat af forfatteren, Ifeanyi Enoch Onuoha, handler om, at når man har vundet indadtil, så har man også vundet udadtil. Det, tror jeg på, er rigtigt. Alle medarbejdere er vigtige ambassadører”, tilføjer Claus.

carlsberg

Carlsberg er også mere end “bare” øl.

Kernefortællingen vigtig i omnichannel

Jo flere kanaler din virksomhed bevæger sig i, jo vigtigere er det, at der er klarhed om kernefortællingen, mener Claus Lillerup.

”Det bliver nemmere at definere, hvem man er, når kernefortællingen står skarpt. Så vakler virksomheden ikke i tonen, og det er vigtigt, for forbrugeren skal kunne genkende virksomheden tydeligt på tværs af kanaler”, siger han.

Men hvad nu hvis forbrugeren ikke synes om kernefortællingen? Hvad gør man så? Claus Lillerup giver et kontant svar.

”Hvis du som virksomhed ikke har en eksistensberettigelse med din kernefortælling, så skal du dø. Der er ikke en plads til dig. Sådan er det nu. Sådan har det altid været”.

CLLcitat

Vindervirksomhederne har stærke kernefortællinger

Claus Lillerup mener, at mange virksomheder ikke ved, at de har en stærk kernefortælling. De gør det, de gør, fordi de brænder for det.

Han giver nogle eksempler på danske virksomheder, som har stærke kernefortællinger og dermed stærkere brands end mange af konkurrenterne.

”Jeg mener fx, at Danske Bank har et stærkere brand som bank end de andre. De har bedre fat i kernefortællingen, og hvor de er anderledes. B&O gør det også relativt godt, fordi man kan mærke, hvor meget de brænder, for det de skaber. Man føler, at de vil noget andet end så mange andre”.

BO

Vi går i døden for idéer

Retter man blikket mod udlandet, kommer man ikke uden om Apple.

”Apples kernefortælling og brand er stærkere end deres produkter. Og det er det, man ser i vindervirksomheder. De har en stærk idé om, hvad deres mission er i verden. Kernefortællingen er kompasset i alle led. Og det giver mening. Missioner og idéer skaber store følelser. Mennesker er villige til at gå i døden for ideer. Det er vi ikke for produkter”, slutter han.

young hipster superhero under a dark skyVil du høre mere om digital branding?

Claus Lillerup sætter fokus på 4 stærke branding tendenser i tiden.

Meld dig til her.

Læs mere om Claus Lillerup.

Nike1

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Dark Social: Hvordan håndterer vi den skjulte trafik?

Boss råber færdig

For virksomheder, der arbejder professionelt med online marketing, er vi nået til et punkt, hvor alle initiativer bliver målt og vejet. Et stigende pres ift. ROI og KPI’er er hverdagskost, for hvis du ikke måler på din indsats, hvordan ved du så om du scorer? Performance på Social Media bliver ofte opgjort i reach, engagement og konverteringer. Noget der ikke burde være så svært at måle på, når blot man bruger de rigtige tools. Men er det nu så let endda?

Lad os antage, at du har skabt nyt content på din virksomheds blog. Du deler indholdet på alle virksomhedens sociale kanaler. Lad os så forestille os, at folk gerne vil dele indholdet, ikke med alle deres venner, men måske kun et par stykker. De kopierer URL’en fra adressefeltet, og sender det til deres bekendte gennem private beskeder.

Og woops, lige der røg din tracking. Måske har dit indhold skabt en masse relevant trafik, og er faktisk nået ud til langt flere end du umiddelbart er klar over. Men du står tilbage med en masse trafik fra “Direct” i Google Analytics og aner ikke, hvor det kommer fra.

Dermed har vi også definitionen på Dark Social. Det er nemlig alle de delinger, vi ikke får ind på radaren, når vi tracker. Det gælder såvel email, mobil, sms og andre besked-funktioner.

Hvad siger eksperten om Dark Social?

Trafik under radaren kan være svært at håndtere strategisk, derfor har vi taget Astrid Haug fra Komfo, Social Media-ekspert og formand for Dansk Kommunikationsforening med på råd.

Ifølge Astrid ligger der et kæmpe potentiale i Dark Social. “Undersøgelser viser, at den trafik, vi får fra Social, kan være op til 4-5 gange højere, end hvad vi kan læse ud fra trafikken. Derfor kan det være svært at identificere, hvor stor indflydelse sociale medier har på vores samlede kommunikation som virksomhed” forklarer hun.

Det kan undre mange, at der først er kommet fokus på Dark Social inden for det sidste års tid, skønt Social Media efterhånden har en del år på bagen. Det har Astrid en god forklaring på. “Noget af det, der har fået Dark Social til at opstå, stammer fra mobiltrafik. Man har i lang tid været god til at tracke på trafik fra desktop, men mobiltrafikken har haltet bagefter. Meget af den trafik, der tidligere ikke har kunnet spores, stammer fra Facebooks mobil-app. Det øgede fokus på gemt trafik, har bragt Dark Social frem i lyset som begreb”.

signup 2

Hvordan håndterer vi Dark Social strategisk?

Når der netop er så meget fokus på tracking og ROI på online marketing-aktiviteter, kan Dark Social være svært at håndtere. Derfor giver Astrid to gode råd:

  • Bliv venner med webmasteren
  • Skabt relevant indhold, der indtænker privat og offentlig deling

Astrid anbefaler, at man sammen med webmasteren skaber en klar strategi for, hvordan man får sat den rette tracking op. Erfaringen siger, at man kan gøre meget ved at optimere brugen af widgets og links. Hun fortsætter: “Det handler om at vide mest muligt om vores trafik, og det opnås bedst i fællesskab. Men jeg tror ikke, at alle digitale handlinger og delinger vil komme 100% frem i lyset”.

Når vi nu ved, at der faktisk sker en masse dark social deling, så skal det også indtænkes i det content, der postes. Der er nemlig forskel på, hvilket indhold der ligger op til offentlig deling og privat deling. Kan man mellem linjerne italesætte, at indholdet henvender sig til deling blandt et specifikt publikum, øger man chancen for Dark Social deling.

Relevant content som taler ind til en fællesskabsfølelse, øger chancen for private delinger. Værdien i en privat deling er langt højere end en offentlig, da vi føler os forpligtede til at forholde os til privatbeskeders indhold. Og dermed bevæger vi os ind på et paradoks ved Dark Social. Vi ved ikke særligt meget om, hvor Dark Social kommer fra, men vi ved, at værdien af det potentielt er meget høj. Og dermed er der endnu større grund til at kaste lys over Dark Social.

Gossip

Effekten af en privat deling er langt højere

Vi har kun set toppen af isbjerget. Er du interesseret i at høre mere? 

Vi holder Webinar om Dark Social og Dark Patterns d. 18. juni. Hvor Astrid Haug vil uddybe Dark Social yderligere og give dig flere god råd. Vores egen art director, Tobias Andreasen, vil præsentere begrebet Dark Patterns, som er en lille digital fælde, der fanger den uopmærksomme eller travle bruger, og alligevel er det noget, som selv anerkendte virksomheder kan finde på at bruge i et eller andet omfang. Tobias vil snakke om hvordan man bruger Dark Patterns etisk korrekt.

Tilmeld dig webinaret her:

http://pentia.dk/Meetings/WebinarDarkSocialD

 

morgenmøde signup

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Har din virksomhed taget stilling til Dark Patterns?

Dark Metal Background

Dark Patterns berører os alle sammen. Vi møder nemlig Dark Patterns hele tiden – og påvirkes af fænomenet – selvom vi måske ikke tænker over det. Dark Patterns er nemlig en integreret del af det digitale univers, du dagligt bevæger dig i.

Hvis du ikke allerede ved, hvad Dark Patterns er, så er det kort fortalt snyd. En lille digital fælde, som fanger den uopmærksomme eller travle bruger, og alligevel er det noget, som selv anerkendte virksomheder kan finde på at bruge i et eller andet omfang.

Flyselskabet ”hjælper” dig med at vælge

Et af de bedst kendte eksempler er flyselskaber, som reklamerer med en pris og som så hen ad vejen under bestillingsprocessen har ”defaulted” en række valg. Afbudsforsikring – selvom mange allerede er dækket af deres indboforsikring. Ekstra tillæg for at vælge sæde, som du ikke opdager koster en merpris.

Pludselig er den lille billetpris vokset til en anden. Irriterende tænker du måske, men i virkeligheden også en form for Dark Patterns, fordi du bliver fanget af noget, du ikke kan gennemskue eller overser i farten.

Dark Patterns vildleder brugeren

Dark Patterns er problematisk, fordi metoden sætter virksomhedens interesse før brugerens. Dark Patterns er nemlig ikke nogen hjælp men derimod en vildledning af brugeren, selvom jeg er sikker på, at mange selskaber vil holde hårdt på, at de skam kun gør det i brugerens interesse.

Tja. Det vil jeg tillade mig at tvivle på. Hvis bare nogle få procent booker en afbestillingsforsikring, de ikke har brug for, så lander en stor klump penge lige ned på bundlinjen. Og hvem har mest glæde af det: brugeren eller virksomheden? Det er vist en no-brainer.

Annonce eller artikel?

Et andet eksempel på Dark Patterns kan ses på Ekstra Bladets mobile webavis. Her er annoncer kamufleret som artikler med grafik, der minder om Ekstra Bladets, og et forsvindende lille ”annonce” skrevet ovenover. Ja, prøv selv at finde annoncen.

Den form for kamuflerede annoncer er også Dark Patterns, fordi de snyder læseren til at klikke på en annonce i den tro, at det er en artikel fra Ekstrabladet.

Ekstra

Dark Patterns er en gråzone

Dark Patterns er som sådan ikke ulovligt, selvom man kan hævde, at det er en gråzone. Dog er det ifølge dansk lovgivning ulovligt at ”defaulte” accept af fx nyhedsbrev, og Dark Patterns bruges da også klart mere aggressivt i udlandet.

For mig at se handler Dark Patterns alligevel først og fremmest om virksomhedens etik. Hvor grænsen går for, hvad man vil finde på, for at tjene lidt ekstra? For at få flere til at klikke? Hvordan brugeren er til for virksomheden og ikke omvendt. For mig, er det lige meget, om det er lovligt, hvis det gør brugeren til taberen.

Jeg forstår godt, at det er fristende at bruge Dark Patterns. Og måske sker det bare snigende, så det pludselig er noget virksomheden gør, uden man reelt er klar over det.

Men jeg vil stadig hævde, at det er som at tisse i bukserne. Det er måske rart i starten, men det er det ikke i længden. Brugerne vil på et tidspunkt opdage metoden, og de vil tænke ringere om virksomheden. Det er helt naturligt, for vi kan ikke lide folk, som prøver at snyde os – heller ikke selvom det kun er en lille smule.

Brug Light Patterns i stedet

Som jeg ser det, griber virksomheder, som bruger Dark Patterns, det galt an. Det handler om at have gode, gennemskuelige tilbud, der er så attraktive, at du ikke behøver at snyde. Du kan jo stadig prøve at friste brugeren via fx nudging, som jeg kalder Light Patterns, så længe det objektivt set er et gennemskueligt tilbud, som brugeren selv aktivt vælger.

Dark Patterns er noget, vi må forholde os til, fordi mange virksomheder vil opleve det som en reel problemstilling i deres egen forretningsdrift. Derfor synes jeg også, at virksomhedens ledelse må på banen, for det her handler om virksomhedens etik og brand.

Hvad synes din virksomhed er god online opførsel? Hvor sætter I barren? Ved du det? Eller er der mere fokus på de gode tal, som marketingafdelingen leverer, så ledelsen glemmer, at man ved at bruge Dark Patterns i virkeligheden langsomt underminerer virksomhedens brand. Og så er den hurtige succes pludselig dyr i længden.

WEBINAR om DARK PATTERNS

Hør mere fra Art Director, Tobias Andreasen, på vores webinar om Dark Social og Dark Patterns d. 18. juni.

darksocial

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Hvor kedelig er din out-of-office besked?

Roof of prefabricated houseBoring

Ferien nærmer sig. Og traditionen tro vil vores mailboxe endnu en gang vrimle med hamrende kedelige standard out-of-office-beskeder. Hvorfor det ender sådan, er der flere gode grunde til:

  1. Vi har ikke tiden til at skrive en mere personlig besked
  2. Vi glemmer det
  3. Vi ved ikke hvordan
  4. Vi må ikke, fordi virksomheden har ensartede regler på området

Selvom årsagerne er forståelige, er det synd. For når vi vælger standardbeskeden, spilder vi en oplagt mulighed for at skabe både branding, dialog og interesse. Vores digitale brand er summen af den digitale tilstedeværelse, og e-mail er en af vores absolut foretrukne kommunikationskanaler.

Mette er glad for sit arbejde

Se nu bare den her lille korte besked:

mette

Bliver man ikke helt glad på Mettes vegne over, at hun har så god en arbejdsplads, at hun kan skrive sådan en besked. Jeg gør i alle fald. I rekrutteringssammenhæng må den besked da være guld værd.

En lille smule branding er OK

Man kan også bruge sin out-of-office besked til at brande sig selv og sin virksomhed lidt, uden det behøver at blive for meget. Det, synes jeg, egentlig nedenstående besked illustrerer temmelig godt.

Kilde: arbejdsglaede.dk

Kilde: arbejdsglaedenu.dk

Del lidt af dit liv med omverdenen

Jeg interviewede for nylig en virksomhedsleder, som i forbindelse med et lederkursus havde skrevet i sin out-of-office-besked, at hun var på kursus for at dygtiggøre sig inden for strategi og ledelse.

Det var et bevidst valg, fordi hun var stolt af at videreudvikle sig, men det kom alligevel lidt bag på hende hvor meget positiv interesse, beskeden skabte. Hendes kontakter ville nemlig gerne høre, hvad hun havde lært, og hvordan det havde været, og det skabte en positiv dialog, hun aldrig havde fået uden at have skrevet en personlig out-of-office-besked.

Alt med måde…selvfølgelig

Før jeg priser personaliserede out-of-office-beskeder til månen, er det på sin plads at nævne, at der selvfølgelig er grænser. I min søgen efter eksempler faldt jeg over en del beskeder, som jeg vil betegne som rene fristile eller sågar knækprosa. De var alt for lange og for personlige. Så det handler selvfølgelig også om at finde en grænse.

Som virksomhed synes jeg heller ikke, at man kan diktere disse personlige beskeder. De fungerer jo netop, fordi de er ægte og individuelle.

Nedenfor er et sjovt eksempel fra USA, hvor afsenderen er blevet så uformel, at det går over i slang. Og i det andet eksempel deler afsenderen med os, at hun gennemgår en knyste-operation, hvilket klart må komme i kategorien: too much information.

Slang

Bunion

5 gode råd

Interesseret i at lave en mere personlig out-of-office-besked? Her er fem gode råd:

  1. Vær ikke en robot. Del en lille smule viden ud om dig selv uden at blive for personlig
  2. Skriv ikke for lang en tekst. Modtageren skal hurtigt kunne overskue hvorfor, hvordan og hvor længe. Gem fristilen og knækprosa til et andet medie
  3. Lav ikke fejl i datoerne. Det er kikset at have forkerte informationer stående hele ferien og brug den dato, du faktisk ER tilbage på kontoret, ikke din sidste feriedag. Ellers kan modtageren nemt tro, du er tilbage om fredagen, selvom det reelt først er om mandagen
  4. Fortæl præcis, hvor man kan få hjælp, nu du er væk. Helst mere end et hovednummer, for det er ikke ligefrem hjælp – men snarere en ansvarsfraskrivelse
  5. Tilføj eventuelt lidt information om, hvor man kan finde viden om dit område, mens du er væk. Gøres det rigtigt, virker det som service snarere end branding.
Skil dig ud med en anderledes out-of-office-besked

Skil dig ud med en anderledes out-of-office-besked

Yderligere inspiration:

  • Vil du gerne holde din viden opdateret? Vi afholder gratis morgenmøder om digitale trends til efteråret. Meld dig til her.
Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Videoer er guf for de sociale medier

Candy background

Tallene taler for sig selv. Ifølge Cisco vil online videoer stå for 55 % af webtrafikken på verdensplan i 2016. Et hurtigt scroll i min newsfeed på Instagram og et hav af ”six second videos” på Vine bekræfter da også, at brugerne er tossede med korte videoer. Men hvilken værdi kan videoen som medie få for din forretning? En hel del – faktisk:

  • 52% af forbrugerne føler sig mere sikre i online handel efter at have set en video (kilde: Inovodo).
  • 55% af de marketingfolk, der bruger videoer i email-kampagner, oplever øgede click-through rates (kilde: Emarketer).
  • Videoer på landing pages øger conversion rates med 86% (kilde: WebDAM).

Potentialet er enormt

Vi kan altså hurtigt blive enige om, at der ligger et stort potentiale i online videoer. Også selvom vi er ude i gammel vin på nye flasker. Hele tankegangen om at tænke visuelt i online marketing er nemlig efterhånden en gammel kending, hvor online videoer er den nye dreng på blokken. Formen er bare blevet hurtigere og skarpere.

Du kender klichéen: ”Et billede siger mere end 1000 ord”. Hvor meget kan vi så ikke fortælle på under 2 minutters videoklip? Det giver os ikke kun muligheden for at menneskeliggøre vores brand, men det gør os også i stand til at connecte med vores brugere i langt højere grad. Derfor kan det undre mange, at Facebook først har lanceret videoannoncering i deres newsfeed i denne måned. De burde om nogen være med på beatet?  Det understreger dog stadig vigtigheden af videoer, når den største spiller tager det til sig.

Hos Mannaz rider de på videobølgen

Mannaz leverer kompetenceudvikling til ledere, mellemledere og vidensmedarbejdere ved hjælp af innovative og effektive læringsteknikker. De gør brug af video i deres eksterne kommunikation og markedsføring. Ifølge Ida Winberg, Online Project Manager hos Mannaz, åbner brugen af video for en lang række muligheder ift. Mannaz’s markedsføring.

”Med video kan vi give en kommende kursist en oplevelse af, hvordan det er at være på kursus hos Mannaz. Video (og musik) skaber ikke billeder, men ER billeder.”
– Ida Winberg, Mannaz.

Videoer er guf for de sociale medier

Videoer er guf for de sociale medier. Og omvendt er de sociale medier fundamentet for eksplosionen i videoers popularitet. Symbiosen skaber en kraftfuld kommunikationsraket. Årsagerne er blandt andet:

  1. Videoer delt via sociale medier har taget føringen
    I dag er sociale medier den kanal, hvor der deles flest videoer set i forhold til seerantal. Antallet af seere er i fortsat vækst og forventes at fordobles i 2016, ifølge Cisco
  2. Teenagere elsker videoer
    Teenagere er den demografiske gruppe, som deler videoer mest fx via Vine. Buzzfeed, som er et nyhedswebsite med fokus på sociale medier, analyserede sig da også frem til, at ud af 152 videoer var 80% lagt ud af teenagere. Dette er vigtig viden for virksomheder, som har fokus på de trendsættende teenagere
  3. Sociale medier skaber de virale videoer
    Sociale medier er skaberen af de virale videoer, som alle marketingfolk har våde drømme om. Den lille unikke video, som bliver delt millioner af gange og skaber enorm brandingværdi.

Kilder: Businessinsider.com; Buzzfeed.com, Cisco

Mannaz fokuserer også på at skabe værdi for kunderne ved at inspirere og dele viden via videoer – noget der altsammen har til formål at styrke brandet som helhed. Her er et eksempel på en af Mannaz’ videoer:

Quality matters

Afslutningsvis kommer Ida Winberg med et godt råd i forhold til kvalitet:

”Personligt, mener jeg, at man som virksomhed skal producere ordentligt. Det vil sige, at lyd, lys og format skal sættes professionelt op. Og der skal bruges tid på at tænke over budskaberne og redigere videoen ordentligt. Jeg håber, at der kommer mere godt content og færre ”dagligstue” videoer fremover,” siger Ida Winberg fra Mannaz.

5 videostaldtips fra mig til dig

Hvis du var syg den dag de gennemgik de tre appelformer i folkeskolen, kan jeg måske bringe dig ”up to speed” ift. videoer i content marketing.

1. Dedikeret talsperson: Ethos
Får vi skabt tillid til afsender? Har jeres talsperson en følelsesmæssig connection til dit brand, vil han være den rette til at fortælle historien i videoen. Går personen igen i jeres videoer, vil I få skabt genkendelighed og bedre kontakt til brugeren. Choose the right person and stick to it!

2. Væk følelser hos folk: Pathos
Stil dig selv spørgsmålet: Har vi for meget fokus på: Køb NU! Er budskabet: “Du vil ikke fortryde det” eller “Vi er de bedste på markedet”? Hvis det er tilfældet, er du nok på vej i den gale retning, for forbrugerne er efterhånden immune over for den slags budskaber. Stil hellere dig selv spørgsmålet: Hvilke positive følelser er der forbundet med mit brand, og hvordan udtrykker vi dem i vores video? Et godt eksempel er Trygs reklame: ”Det handler om at være Tryg”.

3. Understøt dine facts: Logos
Vi elsker tal og grafer, hvis de er præsenteret på en indbydende måde. Man går aldrig galt i byen med relevante infographics i sine videoer. De understøtter både conversion rate og brand recognition, så bare kom i gang! Argumenterne står i kø.

4. Short and simple!
Det er langt fra tilfældigt, at Instagram kun tillader videoer på 2-15 sekunder og Vine 6 sekunder. Vi gider ikke se jeres lange videoer! Har du ikke taget dig selv i at finde en interessant video, men droppet det, fordi den var over 10 minutter lang? Ifølge Onemarketmedia er den generelle guideline for corporate videos mellem 60-120 sekunder. Dels fordi brugernes attention span bliver mindre, og dels fordi de i stigende grad bruger mobile devices til at se videoklip. Du kan læse mere om deres definitioner og analyser her: http://bit.ly/1g4Fwzw

5. Mål dine resultater
Når du har fået lavet en super fed video, er ønskescenariet selvfølgelig, at folk ser hele din video. Men hvis ikke du måler dine resultater, ved du ikke, om de reelt har set hele din video. Jeg tør fx vædde på, at du ikke har set alle de ovenstående videoer til ende. Hvis der er mange lækre pointer og oplevelser i din video, kan antal views ikke fortælle dig, om folk får det hele med. Vi er altså nødt til at vide mere om kvaliteten af dine views. Hvis du taber 50 % af folk efter 40 sekunder, er der måske noget, der skal ændres. Google analytics giver dig muligheden for at inddele din video i sekvenser og måle på, hvor meget af din video folk reelt ser. Her er en guide til, hvordan du gør: http://bit.ly/1g0BgMK

Videoparadokset

Nu hvor jeg har skrevet hele denne smøre, er det tid til at gribe i egen barm. Jeg burde jo i virkeligheden have lavet mine pointer som en video. Jeg ved det. Måske skulle jeg endda have lavet nogle lækre infographics, der viser videoens potentielle værdi for din virksomhed. Men måske havde du ikke set hele videoen? Det ville jeg ikke vide, medmindre jeg målte det.

Andre interessante links:

http://www.damforsitecore.com/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin