Om Isa Lindbæk

Isa Lindbæk sætter digitale emner på dagsorden i et sprog, som er til at forstå. Hun har i mere end 15 år skrevet artikler, tekster, cases med videre for virksomheder som Aller, Egmont, Berlingske M/S, Mannaz og Danmarks Lungeforening. Siden 2011 har hun arbejdet hos Pentia, hvor hun er senior kommunikationskonsulent

Omnichannel vil forandre dit job

 

against the stream - opposite concept - leader goldfishOmnichannel vil ændre dit job. Men det er faktisk godt nyt.

Omnichannel. Multichannel. Cross Channel.  Den digitale verden flyder sammen i takt med, at brugerne er alle steder og ingen steder. Som smukke sommerfugle flakser brugerne rundt, mens du står med et hullet net og korte arme. De smutter fra dig, selvom du måske har det rigtige budskab men lancerer det i den forkerte kanal. Eller har en usammenhængende, inkonsekvent firmaprofil, fordi du ikke helt ved, hvordan dine brugere klikker rundt?

Et godt eksempel er mailen om den lækre iPhone 6, du modtager fra Apple en uge efter, du købte den i deres webbutik. Det havde jo givet langt mere mening (og bundlinje) med info om iPhone6-tilbehør, men det forudsætter, at Apple både kender dig og genkender dig. Guddommelige Apple kan meget, men ikke omnichannel. Endnu.

Tja. Det er sgu ikke nemt. Man kan hurtigt drømme sødt om, dengang en direct mail ramte direkte i postkassen og en konverteringsrate over 5% var fantastisk.

Omnichannel er en bulldozer

I år er det helt store buzzword: omnichannel. Og med god grund.

Omnichannel handler bl.a. om at skabe en sammenhængende, stærk kundeoplevelse på tværs af kanaler. For mig giver det faktisk mening for omnichannel-perspektivet reflekterer den verden, vi befinder os i, og vi er tvunget til at tænke anderledes. Omni-channel-perspektivet giver dig et nyt sommerfuglenet, så det bliver nemmere at ”connecte” med dine sommerfugle-brugere.

Men jeg anerkender også, at det er en stor opgave, som vi ikke kan løfte alene i marketing. Omnichannel handler nemlig om at tænke holistisk i forhold til kundeoplevelsen på tværs, og det involverer HELE virksomheden. Omnichannel er ikke et marketingprojekt – det er et corporate project.

Hvorfor? Fordi du skal bruge data for økonomiafdelingen til at personalisere brugeroplevelsen og skabe relevans. Fordi du skal have IT til at genkende dine brugere. Og fordi der skal kommunikeres det samme i kundeservice, som der står på websitet. Og så videre.

Omnichannel er et fælles projekt, som kræver ledelsens opbakning. Omnichannel er bulldozeren (på den gode måde), som for alvor vil rive siloerne ned, for du kan ikke tænke i omnichannel, hvis virksomheden er opdelt i kongedømmer.

Der er ændringer på vej. Igen

Der er ændringer på vej. Igen

Omnichannel vil ændre dit job

Omnichannel kommer også til at forandre dit job i takt med, at data flyder i virksomheden, og I bliver klogere på, hvad der skaber den gode kundeoplevelse. Tværfagligheden vil herske, og os i marketing kommer til at arbejde med andre faggrupper, fordi vi i fællesskab skaber større værdi for vores kunder – og os selv.

Tallene taler for sig selv. Virksomheder, som formår at tænke i omnichannel og customer experience omsætter 43% mere end gennemsnittet. (kilde: Watermark Consulting)

Målgrupper, som begreb vil også visne, for omnichannel og udviklingen gør, at vi skal forholde os til individer ikke grupper. Heldigvis gør den digitale udvikling det muligt at binde data sammen og følge brugernes digitale fodspor, så vi kan skabe relevans og værdi.

For os i marketing medfører omnichannel, at vi bliver nødt til at forholde os til det tekniske element. Måske ikke med en dybdeforståelse, men vi skal have en overordnet forståelse for, hvad der er af muligheder, sammenhænge og touch points. IT er ikke noget, som sker nede i IT-afdelingen, men lige så meget et værktøj for marketing. Så glem berøringsangsten og vær nysgerrig. Der er guld gemt her. Ikke mindst i data både small og big.

Masser af muligheder

I forsommeren var jeg på et par konferencer om omnichannel, og det stod klart for mig, at mange har set lyset, men selv de mest fremmelige og dygtige virksomheder som Saxo Bøger og Sportsmaster stadig kun har trådt de første trin på omnichannel-rejsen.

Men det er godt nyt, for det betyder, at du kan nå at være med. Spark døren ind til din direktørs dør, kig hende dybt i øjnene og spørg om, hun ikke har lyst til at lave noget omnichannel sammen med dig.

Tag teten, så marketing bliver bannerfører for omnichannel. Vi kan bidrage med så meget godt, for vi har erfaringen fra den kommunikative frontlinje.

Omnichannel vil ændre dit job på disse fem måder.

  1. Sig goddag til tværfaglige samarbejder, som har lange fangarme i organisationen. Alle der har viden om eller berøring med kunderne har viden, som skal bindes sammen.
  2. Vær nysgerrig på det digitale univers. Omnichannel er båret på et fundament af digitale touchpoints og data, og du bliver nødt til at forstå sammenhænge og potentialer.
  3. Data-analyse af bl.a. brugernes digitale adfærd bliver din nye bibel. Det er på grundlag af datadreven viden, at du forstår, hvordan tingene hænger sammen og kan se, hvordan du bedst skaber værdi. Data ER (også) marketing.
  4. Du skal tænke langt mere holistisk. Der er ikke mere kun sociale medier. Eller kun nyhedsbreve. Eller kun butiksbesøg. Eller kun konvertering. Der er brugerrejser og sammenhænge. Dem må du forstå, så du ikke isolerer dig på din egen lille kompetenceø.
  5. Omnichannel rummer et kæmpepotentiale for at connecte med kunderne. Nyd det. Det er kommet for at blive
Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Før ferien: Sørg for din out-of-office ikke stinker

BodyArnold

Vi er blevet bedre til at skrive sjove, personlige out-of-office-beskeder.

Da jeg for et par år siden skrev en artikel om, hvor kedelige og upersonlige vores out-of-office-beskeder var, begav jeg mig ud på en ørkenvandring i min søgen efter de få oaser af fantasifulde auto-replies, der var. Det typiske svar, så nogenlunde sådan her ud.

Boring

Men hold op, der er sket noget siden. Denne gang var der mange flere gode eksempler at vælge mellem. Og bare rolig jeg bilder mig ikke ind, at det skyldes min lille artikel. Derimod tror jeg, at det simpelthen er begyndt at gå op for folk, hvor god en mulighed for at brande dig selv og virksomheden, der ligger i et personligt svar.

Gode sommerlige out-of-office-beskeder

Se bare disse to gode out-of-office-beskeder. Den første er kort, præcis med et touch af humor og sommerglæde.

En kort men personlig besked

En kort men personlig besked

I den næste tilsætter afsenderen endnu mere humor, men henviser også dygtigt til sine søde kollegaer. Jeg føler i alle fald, at han tager ansvar for at hjælpe mig videre til en anden, nu han selv er sprunget i sine speedos.

ferieauto

Speedos

Afsenderen maler med selvironi, når han tegner et billede af sine feriespeedos. Eller det vælger jeg i hvert tilfald at tro. :-)

Der skal ikke så meget til

Nu sidder nogen af jer måske og tænker: Argh, det er for besværligt. Eller synes måske det er for tidskrævende. Men faktisk skal der ikke særlig meget til at ændre en meget kedelig, standardiseret besked.

Jeg føler eksempelvis allerede lidt mere personlighed i denne besked, blot fordi afsenderen har skrevet “Halløj”.

Der skal ikke så meget til at ændre tonen. Et lille "halløj" gør meget.

Der skal ikke så meget til at ændre tonen. Et lille “halløj” gør meget.

Jeg medtager også et eksempel, jeg fremhævede sidste gang, fordi hun så dygtigt får sat sit content i spil i sin besked.

Kilde: arbejdsglaede.dk

Kilde: arbejdsglaede.dk

5 gode råd

Interesseret i at lave en mere personlig out-of-office-besked? Her er fem gode råd:

  1. Vær ikke en robot. Del en lille smule viden ud om dig selv uden at blive for personlig
  2. Skriv ikke for lang en tekst. Modtageren skal hurtigt kunne overskue hvorfor, hvordan og hvor længe. Gem fristilen og knækprosa til et andet medie
  3. Lav ikke fejl i datoerne. Det er kikset at have forkerte informationer stående hele ferien og brug den dato, du faktisk ER tilbage på kontoret, ikke din sidste feriedag. Ellers kan modtageren nemt tro, du er tilbage om fredagen, selvom det reelt først er om mandagen
  4. Fortæl præcis, hvor man kan få hjælp, nu du er væk. Helst mere end et hovednummer, for det er ikke ligefrem hjælp – men snarere en ansvarsfraskrivelse
  5. Tilføj eventuelt lidt information om, hvor man kan finde viden om dit område, mens du er væk. Gøres det rigtigt, virker det som service snarere end branding.

Bare kast dig ud i det og god sommer!

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Sporty erhvervspraktikant

OSkar trapper

Oskar på trappen i fuld fart.

Op. Ned. Op. Ned. Det er ikke hver dag, at der bliver løbet så hurtigt på trapper, som i den uge hvor erhvervspraktikant, Oskar Kistrup, var hos Pentia.

Oskar går til dagligt i 8. klasse på Hampelandskolen i Ølstykke, og han havde længe haft kig på Pentia som stedet, hvor han ville i erhvervspraktik. Heldigvis for begge parter lykkedes det.

Om sin hverdag fortæller Oskar:

”Mine yndlingsfag i skolen er fotolære og idræt. Jeg kan særligt godt lide at tage fotos af natur og landskaber. I min fritid dyrker jeg springgymnastik og parkour, men jeg kan også rigtig godt lide at spille på computer”.

Lige nu er favorit-computerspillene League of Legends, World og Warcraft og Heartstone. Oskar kalder sig selv en sporty nørd.

Alle har været søde

Den første dag var Oskar ret nervøs, men efter et par dage var det helt væk.

”Pentia er et vildt fedt sted at være. Man lærer hurtigt alle at kende, og man får lov til at lave rigtige arbejdsopgaver. Jeg har oprettet domæner og mail, registreret computere og lavet en blog. Det har været sjovt, og jeg har slet ikke kedet mig”, fortæller Oskar.

Oskar nævner også frokosten som et plus.

”Jeg har spist godt og drukket en del sodavand. Og jeg har også været i slikbaren. Det er underligt men fedt, at man bare må tage”, siger han.

OSKARBW

I 10. klasse skal Oskar på en efterskole med speciale i springgymnastik og parkour.

Fremtiden

I 10. klasse skal Oskar på efterskole i Jylland, BGI Akademiet, som er en af Danmarks største sportsefterskoler. Skolen har specialiseret sig inden for springgymnastik og parkour. Herefter skal han i gymnasiet.

Om Oskar senere vil gå efter en boglig eller mere fysisk uddannelse, ved han ikke endnu. Men det har været en god oplevelse for ham at være hos Pentia.

”Hos Pentia har jeg oplevet, at et skrivebordsjob sagtens kan være sjovt. Pentia er et anderledes sted – på den gode måde”, slutter han.

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Lille nørd i praktik hos de store nørder

Ahmad fra Usserød Skole har været i erhvervspraktik hos Pentia

Ahmad fra Usserød Skole har været i erhvervspraktik hos Pentia. Afgjort en kommende programmør.

Her er en historie om at være i erhvervspraktik hos Pentia.

Til daglig går 15-årige Ahmad i 9. klasse på Usserød Skolen, men i denne uge har Ahmad været i erhvervspraktik hos IT-huset Pentia. Vi spørger Ahmad, hvad han interesserer sig for til daglig?

”Jeg er en stor computer-entusiast. Når jeg får fri fra skole, så bygger jeg computere, spiller og programmerer. Det er sjovt, og jeg kan godt lide følelsen af at lave noget som virker. Jeg er helt sikkert en nørd, og det samme er mine venner”.

Sådan fandt Ahmad frem til Pentia

Ahmad var derfor heller ikke i tvivl om, at hans erhvervspraktik skulle have med computere og programmering at gøre. Han ledte på nettet efter muligheder (selvfølgelig), og fandt frem til Pentia.

”Jeg fandt et blogindlæg om en tidligere erhvervspraktikant hos Pentia og tænkte, at det lød som noget for mig. Jeg ville nemlig gerne finde ud af, hvordan det var at arbejde i et team og med programmering – sådan rigtigt.”

Vi må have gjort et eller andet rigtigt, for Ahmad synes, vi har været både søde og hjælpsomme. Han mener heller ikke, at fri sodavand og slikbar har forringet oplevelsen.

Ahmad ved computeren.

Ahmad ved computeren.

Både sjovt og svært

”Det har været både svært og spændende at være her men mest af alt har det været sjovt. Min interesse for programmering er blevet styrket. Det er helt sikkert noget for mig”, fortæller Ahmad.

Om Pentia har Ahmad også et par pæne ord. ”Her er hyggeligt, og alle har taget godt imod mig. Der er noget familieagtigt over Pentia, som jeg godt kan lide. Det er en glad dreng, som færdiggør sit praktikophold i dag hos Pentia.”

Ahmads gode råd til den næste praktikant.

Spørg bare, hvis der er problemer. Alle vil gerne hjælpe. De bider ikke.

Det her har Ahmad lavet under sin erhvervspraktik.

Ahmad har i den uge, han har været her:

  • Lavet et indtastnings- og præsentationssystem til Pentias frokostmenu, hostet på en NodeJS webserver med intregration til NoSQL-database og WebSockets.
  • Hjulpet Isa med en svær opgave ift. at få et design af digitalt julekort til at spille på utaknemmelige e-mailklienter.

 

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Dine tekster skal på slankekur

Dine tekster er på vej på slankekur. Just saying...

Dine tekster skal på slankekur. Just saying… (illustration: Peter Kræmmer)

Arbejder du med indhold, så har du måske allerede bemærket, at tekstlængden og tekstformen er under pres. Teksterne skal være kortere med flere afsnit og flere billeder. Konvertering, engagement og deling er den hellige treenighed, vi alle stræber efter.

Det er først og fremmest teknologien, som kræver, at vores tekster går på slankekur. Tykke, lange tekster fungerer nemlig ikke særligt godt, når de presses ned i en stram lille sag, som en smartphone er. Men der er også andre grunde, som jeg vil gennemgå i denne artikel.

Here we go:
Grund nr. 1: Små skærme = kortere tekster

Vi tilgår indhold fra smartphones og tablets som aldrig før. Og de små skærme sætter en naturlig begrænsning for tekstmængden. En tekst virker betydeligt længere på en lille skærm. Bare se her, hvor vi har indført en Mobile First-tilgang til tekstmængden. Det er med andre ord læsevenligheden på en smartphone, som har sat begrænsningen for teksten på desktoppen.

mobil intro pentia

Sådan ser introtekst ud på mobil

Sådan ser introtekst ud på desktoppen

Sådan ser introtekst ud på desktoppen

Det bliver endnu tydligere, når det drejer sig om brødtekst.

Brødtekst på desktoppen

Brødtekst på desktoppen

Mobilskærmen gør, at teksten virker meget længere

Mobilskærmen gør, at teksten virker meget længere. Der skal scrolles 2 gange for at se den samme mængde tekst

Grund nr. 2. Læsning fra skærmen gør dig trættere

Undersøgelser viser, at du bliver op til 30% hurtigere træt af at læse via en skærm end en bog. Det presser også tekstlængden, fordi du ikke har den samme læse-udholdenhed på skærmen.

Hvorfor det er sådan, kan du læse mere om her.

Du bliver op til 30% trættere af at læse fra skærmen

Du bliver op til 30% hurtigere træt af at læse fra skærmen end fra papir.

Grund nr. 3:  Zapp. Zapp. Zapp

Let’s face it. Vi er blevet en generation af zappere, som efterhånden har et attention span på niveau med en guldfisk. Virker teksten lang, så har mange af os svært ved at holde fokus, særligt hvis teksten er af nice-to-know-typen. Undersøgelser viser da også, at vores evne til at fastholde opmærksomhed på skærmen er faldet med omkring 25% de seneste 10 år.

attention span

Vores attention span på computeren er på niveau med en guldfisk

Vores attention span på computeren er på niveau med en guldfisk, hvis disse tal er korrekte. Scary stuff

Kilde: http://www.statisticbrain.com/attention-span-statistics/

nb cta

Grund nr. 4. Der er så meget støj.

Der er mange og meget, som kæmper om vores opmærksomhed, og det stjæler opmærksomhed fra bogstaverne og teksterne. Igen noget, som jeg oplever, sætter tekstlængden og tekstformen under pres.

mobile night

Der er mange og meget, som gerne vil have vores opmærksomhed. Teksten er op imod hård konkurrence.

Men hvad så? Skal vi, der skriver og elsker at skabe indhold, bare kaste håndklædet og skrive Mickey Mouse-tekster. Nej. Slet ikke.

Som alle andre skal vi bare også tilpasse vores arbejde. Social media-guruen, Astrid Haug, er eksempelvis fortaler for mindre men bedre indhold. Det, synes jeg, giver mening.

Personligt har jeg fundet det udfordrende og spændende at skulle skrive kortere og mere præcist. Vi må bare indse, at vores tekster i mange sammenhænge ikke skal være så tykke som før…men derfor kan de jo stadig være fede, ikke.

Du kan i øvrigt læse nogle af mine konkrete råd om kortere, bedre webtekster her.

nb ctaVi afholder gratis morgenmøder om mange spændende emner: Meld dig til her:

Sign up

 Gode links:

Astrid Haugs nye bog: http://astridhaug.dk/bogen/

Her finder du altid gode informationer om indhold og kommunikation: http://www.kommunikationsforum.dk/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Dit website har brug for en psykolog

Dit website har brug for en psykolog

Dit website har brug for en psykolog

Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, når jeg påstår, at dit website har brug for en psykolog. Og så alligevel ikke. For den nyeste forskning* viser, at de websites og e-commerce-løsninger, som kender os og sætter vores følelser i gang, de konverterer bedre. Følelser, forståelse og oplevelser er simpelthen kroner og ører på bundlinjen.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan vi så skaber disse følelser hos brugeren? Hvordan påvirker vi brugeren i den rigtige retning, og hvordan måler vi, hvad som virker? Vel og mærke uden at gå på kompromis med etikken. Det er på dette felt, at en webpsykolog kunne være handy, tænker jeg.

Lad os starte med følelserne først.

Du må give noget, før du får igen

Følelserne, vi så gerne vil vække hos brugerne, opstår ikke af sig selv. Forståeligt nok, for vi kaster heller ikke vores kærlighed på en intetsigende person in real life, som hverken er tiltrækkende, interessant, forstår os – eller ved hvad vi kan lide. Som virksomhed bliver du nødt til at give noget af værdi, før du kan høste engagement. Fuldstændig som i en helt almindelig relation mellem mennesker.

“Noget af værdi” kan være forskellige ting, alt efter hvilken branche du er i. Det klassiske eksempel er et super flot, gennemført design, som repræsenterer en livsstil eller en stemning, du gerne vil opnå. Apple, Nike og Dolce Gabbana er nogle oplagte eksempler på dette. En af årsagerne til, at deres brands er så stærke, er, at de formår at skabe disse følelser på tværs af produkter, kanaler og digitale platforme. Ingen tvivl om, at brandgiganterne ved, hvad som virker og får os til at “connecte”.

Hvem vil ikke gerne være en del af denne über cool gruppe?

Hvem vil ikke gerne være en del af denne über cool gruppe?

Hvem vil ikke gerne se sådan ud, når der trænes. Fra Nikes e-commerce-løsning

Hvem vil ikke gerne se sådan ud, når der trænes. Fra Nikes e-commerce-løsning

Big emotions, Big money

Reklamerne fra superbowl, som er kendt for at være trendsættende havde i øvrigt også gang i de helt store følelser i år. Du kan måske genkende den her film med soldaten nedenfor. En reklamefilm, som er skabt for at sælge deodorant, men som bruger det helt store og sympatiske verdensfredbudskab for at nå sit mål. Der er vist ingen tvivl om, at digitale og filmiske oplevelser, som sætter følelser i gang hos os, er på radaren hos bureauerne.

axe

https://www.youtube.com/watch?v=UIecNEIaPao

Vis noget corporate personality

Men okay, for alle os andre dødelige virksomheder med et menneskeligt budget kan det være svært at opnå denne virkning. En anden løsning kan derfor være at vise en sympatisk corporate story, som reflekteres digitalt. Hvis vi oversætter det til menneskeudtryk, handler det om at vise noget personlighed og karisma, for en sympatisk corporate story kan tilføje dine ydelser og produkter værdi. Hvis vi kan lide en virksomhed, er det nemlig nemmere for os brugere at engagere os.

Formår man at bruge og indarbejde en likeable corporate story i sit webdesign og kommunikation, så kan man lige frem tale om “emotional webdesign”. Det er dog vigtigt at understrege i den sammenhæng, at den corporate personality, der fremstilles digitalt også skal have rod i virkeligheden, ellers bliver det hurtigt hult og overfladisk.

Nedenfor har jeg brugt et eksempel fra Virgin Air, som viser en skæv, sjov corporate personality med et anderledes farvevalg og små animationer.

Virgin airs lille figur er sjov og laver pinlige små fejl, vi allesammen kan smile af

Virgin airs lille figur er sjov og laver pinlige små fejl, vi allesammen kan smile af. Ups her kom han til at vise et selfie i stedet for Virgins nye website.

Vi bliver også bekræftet på en sjov måde, når vi indtaster vores bestilling.

Vi bliver også bekræftet på en sjov måde, når vi indtaster vores bestilling.

Hvorfor gør vi det ikke?

Men hvis det er en relativ billig måde at skabe engagement og dermed konvertering ved at vise noget corporate karisma, hvorfor gør alle det så ikke?

I mine øjne er svaret todelt. For det første mangler mange virksomheder at definere, hvad deres corporate soul består af. Og med corporate soul mener jeg en langt klarere forståelse af virksomheden, end de obligatoriske slides om mission og værdier giver.

For det andet mangler vi mod. Du skal turde vise din corporate personality, og du skal kunne rumme, at ikke alle vil kunne lide dig, hvis du gør. Derfor vælger mange den sikre (og kedelige) mellemvej med det resultat, at alle brugere er lunkne. Ingen er begejstrerede. Samtidig har mange af os ikke værktøjerne eller platformen, der kan måle, hvad brugerne kan lide og reagerer på.  Og uden effektive analyseværktøjer, så famler du altså i blinde.

Test hvad som virker

En undersøgelse* viste allerede i 2011, at konvertering steg med 6% hos 77% af dem, som brugte A/B-splittesting og at hele 46% oplevede en stigning på 11% eller mere. Med andre ord kan virksomheder, som måler og sammenligner virkemidler på deres website høste en bedre konvertering, fordi de ved, hvad der virker.

Det er eksempelvis næppe alle, som vil kunne lide Virgin Airs nye website, men hvis dem som køber og konverterer kan, så er det jo lige meget. Virgin Air vil gerne være anderledes. Men det vil deres kunder også, og derfor virker det.

Tilsæt lidt humor

Hvis du gerne vil skabe engagement hos dine brugere, er humor også en mulighed. Det var ikke tilfældigt, at Victor Borge sagde, at den korteste afstand mellem to mennesker er et smil. En udtalelse, som jeg vil tillade mig at omformulere til den korteste afstand mellem en bruger og en virksomhed. Filmen nedenfor er et sjovt bud fra en ngo’er på jagt efter funding.

At humor er et mægtigt værktøj ved mange af jer allerede. Nettet flyder over med sjove film, men der er omvendt langt mellem virksomheder, som bruger humor som en integreret del af deres webdesign og virkemiddel til direkte konvertering. Virgin er et af de få eksempler, vi har fundet. Jeg tror, at der er et kæmpe uhøstet potentiale her i forhold til at engagere og skabe relation. Selvom jeg skynder mig at tilføje, at vi taler om LIDT humor, og at det naturligvis ikke virker i alle brancher

Vi har faktisk selv prøvet at tilføje lidt humor på vores nye website.

Lille sjov kommentar fra os, hvis du allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev

Lille sjov kommentar fra os, hvis du allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev

E-commerce handler om følelser – ikke logik

E-commerce handler i høj grad også om følelser. Det er eksempelvis vigtigt at føle tillid og tryghed, før du hiver kreditkortet frem. Men da mange e-commerceløsninger efterhånden har luret det, skal der mere til at skille sig ud. Samtidig skal der måles ned på marginaler, hvad som bedst fører brugerne hen til købet, så løsningen løbende kan tilpasses.

Her er en interessant præsentation om psykologien i e-commerce:

E-commerce handler også om følelser

E-commerce handler også om følelser

http://www.slideshare.net/3pointross/designing-with-emotion-for-ecommerce

Tre gode råd

1. Bliv ven med din bruger
Hvis du gerne vil påvirke dine brugere og sætte nogle positive følelser i gang, er det vigtigt, at du kender dine brugere og ved, hvad som virker. Og her tænker jeg på et kendskabsniveau, som rækker ud over en generaliserende målgruppering. Hold af dine brugere og interesser dig for det, de kan lide. Vær nysgerrig og kom ud af kontoret.

2. Giv noget igen
Hvem er I og viser I jeres corporate personality online? Vær modig og vis personlighed. Rum, at man ikke kan nå alle brugere. Find ud af, hvem I helst vil have en relation til og ræk ud over det sædvanlige kedelige corporate design og tørvetriller kommunikation.

3. Mål på alting
Følg dine brugeres digitale fodspor og lær dem at kende gennem deres præferencer og valg. Mål på budskaber, placering, indhold, formularer, etc. og find ud af hvad som virker. På den måde kan vi give vores brugere et kvalificeret modspil, så sandsynligheden for en relation stiger.

Spørger du mig, så er webpsykologi kommet for at blive.

nathalie

Bliv klogere:

Vil du gerne vide noget mere om emotional web design, webpsykologi og web experiences, så afholder vi morgenmøde om experience marketing i december.

Meld dig til i København her. Og i Aarhus lige her.

Andre interessante links

Bedste reklamer fra Superbowl 2014, kan du se her.

Sitecores nye experience platform er en af de få platforme, som har hele oplevelsestankegangen indbygget. Mere om Sitecores Experience Platform her

Interessant læsning om følelser og digitalt design, kan du læse her

Omtalte kilder:

* Webpsykolog, Nathalie Nahais bog: Webs of Influence. Se mere her.
* (Source: “The State Of Online Testing 2011”, Forrester Research, Inc.)

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Prioritering af indhold hjælper brugerne

Folketinget

Vision for folketinget.dk: At brugerne oplever Folketingets hjemmeside som en central kilde i den politiske og demokratiske debat.

Folketinget på vej med nyt multisite:

Hvordan skaber du en bedre og mere relevant hjemmeside? Du spørger naturligvis dem, som skal bruge den. Og det er da også præcis det, som Folketinget har gjort som forarbejde til det nye multisite, der i løbet af 2015 bliver Folketingets digitale vindue ud mod verden.

På brugernes ønskeliste for folketinget.dk er bl.a. bedre navigation, lettere søgning, et mindre statisk udtryk og ikke mindst en afspejling af de aktuelle emner, som fylder i samfundsdebatten.

Disse ønsker skal holdes op mod Folketingets tunge dokumentdatabase og to meget forskellige målgrupper.

To helt forskellige målgrupper

Kommunikationskonsulent, Henrik Skovmark, fra Folketinget beskriver de to overordnede målgrupper:

”Vores to målgrupper er meget forskellige. Første gruppe er de professionelle, som fx er fra medier, ministerier, styrelser og interesseorganisationer. De er hyppige brugere, og vi kender dem godt. Den anden gruppe er de almindelige danskere over en bred kam. Fra 9. klasses elever, som laver en opgave, til politisk interesserede borgere”.

Fællestrækket for begge målgrupper er, at de søger viden i en eller anden form.

Ulla Møller, webkoordinator hos Folketinget, fortsætter. ”Vi har 1,4 millioner dokumenter i vores database. Dokumenter, som har betydning for Folketingets arbejde. Hidtil har det været svært, særligt for de mindre hyppige brugere, at finde frem til det, de søger. Med en forbedret søgning på vores nye website kommer vi dem i møde”.

Fællestrækket for brugerne af folketinget.dk er søgen efter viden

Fællestrækket for brugerne af folketinget.dk er søgen efter viden

Prioritering – en digital håndsrækning

Udover at forbedre selve søgefunktionen og filtreringen har Folketinget også valgt at fremhæve visse emner på det nye website. Emner, som fylder i samfundsdebatten, og som mange brugere søger viden om.

”Vi kommer til at arbejde mere aktuelt og til at prioritere indhold på vores nye website. Det bliver en hjælp for mange brugere og en mere redaktionel tilgang. Med vores adgang til dokumentation kan vi give en anden form for indspark til aktuelle debatter, selvom vi på ingen måde skal konkurrere med medierne”, siger Ulla Møller.

Beslutningen om at arbejde mere redaktionelt, sker som reaktion på brugernes feedback, og er nu en integreret del af Folketingets webstrategi.

En ny måde at arbejde på

Henrik Skovmark nævner Dong-sagen og lærernes lockout som oplagte eksempler på, hvor Folketingets website kunne have tilføjet en dokumentationsbåren vinkel i debatterne, som mange danskere var optaget af.

”Vi beriger vores website og sætter fokus på en udvalgt del af vores servicetilbud ved at prioritere indhold, men det er samtidig utroligt vigtigt, at vi er grundige, afbalancerede og vores input er korrekte”, fortsætter han.

Nye platforme og sociale medier

Ulla Møller beskriver forskellen på det nye website kontra det eksisterende.

”Vi vil gerne være endnu mere modtagerfokuseret. Brugeren og vores services er i centrum af vores strategi. Samtidig bliver vi i stand til at møde brugeren på tværs af platforme som tablet og mobil”.

Henrik Skovmark tilføjer: ”Udover at blive mere aktuelle og prioritere indhold kommer der  også en integration til sociale medier, så der på vores website vil være en afspejling af dialogen  – ikke kun blandt medlemmerne af Folketinget, men også blandt borgerne – om de forskellige emner. Med vores nye tiltag, som styrker brugeroplevelsen, håber vi at kunne styrke vores rolle som central kilde i samfundsdebatten”.

Fakta om Folketingets website

  • Foketinget.dk har haft 1.352.719 besøg det seneste år
  • Mest populære mobile operativsystem: ipad
  • Folketingets søgemaskine rummer omkring 1,4 millioner dokumenter med en årlig tilvækst på ca. 60.000 dokumenter
  • Det nye folketinget.dk lanceres i 2016. Samtidig optimeres designet til tablet og smartphone
  • Folketinget.dk er baseret på et multisite som bl.a. inkluderer eu.dk

 

Foketinget.dk vil gerne bidrgae til samfundsdebatten som central kilde

Foketinget.dk vil gerne bidrage til samfundsdebatten som central kilde

 

 

 

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

En digital detox på sommerferien. Tør du?

panoramica de la orilla del mar

Der er et par ting, som jeg helst ikke vil indrømme. Den ene er, at jeg spiser for meget chokolade. Den anden er, at jeg bruger for meget tid på at være online på min smartphone og min tablet.

Det er jeg i øvrigt ikke alene om. Tre ud af fire danskere har nu en smartphone, og mængden af mobil datatrafik brager derudad (kilde: yougov). Samtidig viser en anden undersøgelse, at 91% af smartphone-ejere har mobilen inden for rækkevidde det meste af døgnet. (kilde:marketingcharts)

Krystalkuglen antyder, at vi er på vej til at blive en nation af smartphone addicts.

mobilepanic1

Er vi ved at være en nation af smartphone addicts?

Kan du lade mobilen være?

Måske kender du det selv. Det er sååå svært at lade være med lige at tjekke mobilen. Og hvor fedt er det ikke at sluge en serie eller to på Netflix, før du går i seng? For mig er hverdagen samtidig fuld af digitale medier, kommunikation og devices i kraft af mit job som kommunikationskonsulent i et digitalt hus. Ja, undskyldningerne for hele tiden at være på er mange.

Men på det seneste har jeg også følt noget nyt. Jeg er mættet. Jeg trænger til at være offline mere og mere. Jeg savner et digitalt pusterum.

En sommerferie uden smartphone

Derfor har jeg tænkt mig at holde en sommer offline. Ja, jeg tager simpelthen springet ud i det ikke-digitale dyb.

Jeg vil:

  • Ikke tjekke min mobil i 3 uger
  • ikke se en eneste serie på Netflix
  • Ikke læse online nyheder flere gange dagligt
  • Ikke spille Clash of clans eller andre spil

Det indebærer også, at jeg må finde mit gamle kamera frem og ikke læse bøger på min ipad – kald det bare old school – jeg kan tage det.

Jeg tager springet ud i det ikke-digitale dyb

Jeg tager springet ud i det ikke-digitale dyb. Digital detox, here I come

Det er ikke fordi, at jeg pludselig er blevet hellig. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil glæde mig som et lille barn til at se Netflix og tjekke nyheder igen, når ferien er slut. De digitale medier og devices er fantastiske og har gjort mange, mange ting meget nemmere og sjovere.

De to første dage er de værste

Jeg har bare brug for at være selvvalgt offline i en periode. Det har jeg prøvet før. Fuldkommen novice er jeg trods alt ikke. Derfor ved jeg også, hvor rastløst det føles de første to dage, når de digitale abstinenser for alvor sparker ind. Til gengæld ved jeg også, hvor forbavsende hurtigt, man er videre.

Og hvad med dig? Tager du også en digital detox her over sommeren? Går du offline? Det skulle faktisk være både sundt og afstressende – måske endda ligefrem trendy, hvis jeg skal tro denne artikel.

Jeg ser i alle fald frem til en digital detox. Men chokoladen den beholder jeg altså lidt endnu.

Ikke nogen selfie uploadet på Facebook, mens jeg er på sommerferie i år

Ikke nogen selfies uploadet på de sociale medier, mens jeg er på sommerferie i år. Men måske bagefter?

Klar til et digitalt vidensfix efter sommeren?

Når jeg kommer hjem, skal jeg til gengæld tanke ny viden. Og det kan du også. Meld dig eksempelvis til vores spændende gratis morgenmøder om digitale emner og trends. Første gang 27. august, hvor vi sætter digital nudging på programmet. Der er i øvrigt kun få pladser tilbage.

MELD DIG TIL HER:

Hmm. Gad vide hvilken blyant, de fleste vælger?

Hmm. Gad vide hvilken blyant, de fleste vælger? Lær mere om digital nudging d. 27. august.

 

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Responsive web design: Pas på faldgruberne

Man using smartphone

Her er nogle af de typiske digitale faldgruber i forbindelse med overgang til responsive web design:

1. Navigation fylder for meget

Når du bevæger dig fra en desktop-skærm til en mobil-skærm, er det en udfordring i forhold til navigationen. Navigationen skal naturligvis være der, men den skal samtidig fylde mindre.

Her er det gået galt for Gentofte kommune, hvis du spørger os. Deres mobiltilpasning præsenterer navigationen som hovedpunktet, og man skal scrolle langt for at komme til indhold.

Man ser kun navigationen, når man tilgår Gentofte kommunes mobile løsning

Man ser kun navigationen, når man tilgår Gentofte kommunes mobile løsning

Meget bedre går det ikke for Sony Music. Der er laangt til indhold, fordi navigationen fylder for meget.

Navigationen fylder meget i Sonys mobiltilpasning

Navigationen fylder meget i Sonys mobiltilpasning

2. Du glemmer vores fede fingre

En anden klassisk fejl er, at du glemmer at tage højde for, at på mobilen sker navigation ved hjælp af fingrene. Fingre fylder meget mere end en musepil, og selvom du har en mindre skærm skal der være mere luft mellem dine elementer.

Dit design skal tage højde for omkredsen af en gennemsnitlig finger. Ellers saboterer du brugervenligheden

Dit design skal tage højde for omkredsen af en gennemsnitlig finger. Ellers saboterer du brugervenligheden

3. Du tør ikke prioritere dit indhold

Hvad gør du, hvis chefen mener, at vigtige nyheder om virksomhedens strategi og nye aftaler skal vises i forreste række, og du samtidig kan se, at nyhederne er noget af det, dine brugere læser mindst? Tør du sige nej?

Her har DSB løst deres mobiltilpasning godt ved at gå direkte til den tjeneste, som deres brugere efterspørger aller mest: Nemlig selve rejsen og prisen. Deres fokus er på brugerens behov.

DSB prioriterer sit indhold ved at give brugerene det, de efetrspørger aller mest.

DSB prioriterer sit indhold godt ved at give brugerne det, de efterpørger aller mest.

Sidst kan du se, hvordan vi selv har løst at skabe et digitalt design til Magisterbladet på tværs af platforme. Metoden er: mobile first

MB-rwd

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

3 ting om Responsive Web Design, du ikke vidste

Har du sovet i timen? Er dit website stadig ikke mobiltilpasset?

Har du sovet i timen? Er dit website stadig ikke mobiltilpasset?

Hvis du ikke allerede har opdaget, at andelen af mobile brugere, som tilgår dit website, er stærkt stigende, så har du snorksovet i timen. Beklager. Der er bare ikke nogen pæn måde at sige det på.

En af årsagerne til stigningen er naturligvis, at vi bruger vores smartphones og tablets til mere og mere. De mobile devices er ikke længere en praktisk nødvendighed på farten, men snarere vores første valg. Eksempelvis elsker mange af os at bruge vores smartphones og tablets i sofaen og sengen – få meter fra computeren.

Faktisk er ejere af smartphones så glade for deres mobil, at 91% af dem holder den inden for 1 meters afstand 24 timer i døgnet. (kilde: Our Mobile planet)

TabletuseC

RWD som branchestandard

Eksperterne taler da efterhånden også om, at mobiltilpasning som fx responsive web design bør blive en branchestandard. Alligevel tyder noget på, at beskeden stadig ikke er nået helt frem, for de mobile brugere nedprioriteres fortsat mange steder. Se nu bare eksemplet nedenfor, hvor brugervenligheden mildest talt er i bund.

Masser af små tekster og en zoom-funktion, som ikke giver dig et overblik skaber en ringe brugeroplevelse

Masser af små tekster og en zoom-funktion, som ikke giver dig et overblik, skaber en ringe brugeroplevelse

Måske skyldes sneglefarten, at mobiltilpasning opfattes som et IT-projekt og dermed en omkostning? Intet kunne være mere forkert. Mobiltilpasning er nemlig et branding-, kundeservice- og salgsprojekt, som flytter og sikrer markedsandele, hvis du spørger os.

Samtidig er tre af de største udfordringer i forhold til responsive web design faktisk ikke engang digitale men relateret til organisationen og indholdet.

3 ikke-digitale udfordringer, du bør vide om RWD

Før vi dykker ned i de tre gode råd, vi gerne vil give dig om responsive web design, så antager vi, at du allerede har en idé om, hvad forskellen er på RWD, apps og et mobile websites. Hvis ikke, kan du læse mere her eller her.

1. RWD afslører kvaliteten af indholdet på websitet
Når du tilpasser dit indhold til en langt mindre skærm, bliver kvaliteten og mængden af dit indhold sat under pres. Lange tekster uden afsnitsinddeling, tabeller, utallige sidetyper, gammelt rod og store fotos vil fx hurtigt spænde ben for brugeroplevelsen. Derfor kræver en succesfuld overgang til RWD, at organisationen gennemgår både tekster og fotos og får luget ud. Har din organisation ikke allerede en content strategy, så er det oplagt at få en nu. Det er ikke ualmindeligt at skære 30% rod og unødvendigt indhold væk i forbindelse med en RWD-proces.

2. RWD kræver prioritering
Når skærmen pludselig er væsentlig mindre, så giver det også sig selv, at du ikke længere har plads til at vise den samme mængde indhold på samme tid. Naturligvis, tænker du, men konsekvensen af pladsbegrænsningen er, at der er afdelinger, nyheder og produkter, som der så IKKE længere vil være plads til i første omgang. For mange organisationer, bliver det hurtigt en langt større positionskrig og armlægning, end de havde forventet. For hvem er det så, der skal nedprioriteres? Dokumentation for brugertrafik og forståelse for hvilke digitale services,som skal i spil, er afgørende i den proces.

RWD kræver, at organisationen tager stilling til, hvad som er det VIGTIGSTE budskab

RWD kræver, at organisationen tager stilling til, hvad som er det VIGTIGSTE budskab

Hvad skal ikke længere være på forsiden?

Hvad skal ikke længere være på forsiden?

3. Giv et mandat og hold fast
I de efterhånden mange RWD-projekter, vi har været involveret i, har vi oplevet, at nogle organisationer er kommet lettere i mål end andre. Nemlig de virksomheder, som har uddelt et mandat til styregruppen og så har ladet denne gruppe tage beslutninger om indhold, prioritering, navigation og så videre. I disse projekter har brugerens behov været i fokus og ikke interne interesser. Det kan klart anbefales.

Hvad med de digitale udfordringer?

I dette indlæg har vi beskæftiget os med tre ikke-digitale udfordringer, som du bliver nødt til at forholde dig til i forbindelse med overgangen til Responsive Web Design. Men der er naturligvis også en lang række digitale udfordringer. Dem kan du læse mere om i denne præsentation.

RWD20

 

Ovenstående præsentation er fra et af vores gratis morgenmøder. Hvis du følger os på LinkedIn, får du nemt besked om, hvornår vi afholder morgenmøder næste gang. Bare klik nedenfor på LinkedIn-logo og følg os.

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin