Prioritering af indhold hjælper brugerne

Folketinget

Vision for folketinget.dk: At brugerne oplever Folketingets hjemmeside som en central kilde i den politiske og demokratiske debat.

Folketinget på vej med nyt multisite:

Hvordan skaber du en bedre og mere relevant hjemmeside? Du spørger naturligvis dem, som skal bruge den. Og det er da også præcis det, som Folketinget har gjort som forarbejde til det nye multisite, der i løbet af 2015 bliver Folketingets digitale vindue ud mod verden.

På brugernes ønskeliste for folketinget.dk er bl.a. bedre navigation, lettere søgning, et mindre statisk udtryk og ikke mindst en afspejling af de aktuelle emner, som fylder i samfundsdebatten.

Disse ønsker skal holdes op mod Folketingets tunge dokumentdatabase og to meget forskellige målgrupper.

To helt forskellige målgrupper

Kommunikationskonsulent, Henrik Skovmark, fra Folketinget beskriver de to overordnede målgrupper:

”Vores to målgrupper er meget forskellige. Første gruppe er de professionelle, som fx er fra medier, ministerier, styrelser og interesseorganisationer. De er hyppige brugere, og vi kender dem godt. Den anden gruppe er de almindelige danskere over en bred kam. Fra 9. klasses elever, som laver en opgave, til politisk interesserede borgere”.

Fællestrækket for begge målgrupper er, at de søger viden i en eller anden form.

Ulla Møller, webkoordinator hos Folketinget, fortsætter. ”Vi har 1,4 millioner dokumenter i vores database. Dokumenter, som har betydning for Folketingets arbejde. Hidtil har det været svært, særligt for de mindre hyppige brugere, at finde frem til det, de søger. Med en forbedret søgning på vores nye website kommer vi dem i møde”.

Fællestrækket for brugerne af folketinget.dk er søgen efter viden

Fællestrækket for brugerne af folketinget.dk er søgen efter viden

Prioritering – en digital håndsrækning

Udover at forbedre selve søgefunktionen og filtreringen har Folketinget også valgt at fremhæve visse emner på det nye website. Emner, som fylder i samfundsdebatten, og som mange brugere søger viden om.

”Vi kommer til at arbejde mere aktuelt og til at prioritere indhold på vores nye website. Det bliver en hjælp for mange brugere og en mere redaktionel tilgang. Med vores adgang til dokumentation kan vi give en anden form for indspark til aktuelle debatter, selvom vi på ingen måde skal konkurrere med medierne”, siger Ulla Møller.

Beslutningen om at arbejde mere redaktionelt, sker som reaktion på brugernes feedback, og er nu en integreret del af Folketingets webstrategi.

En ny måde at arbejde på

Henrik Skovmark nævner Dong-sagen og lærernes lockout som oplagte eksempler på, hvor Folketingets website kunne have tilføjet en dokumentationsbåren vinkel i debatterne, som mange danskere var optaget af.

”Vi beriger vores website og sætter fokus på en udvalgt del af vores servicetilbud ved at prioritere indhold, men det er samtidig utroligt vigtigt, at vi er grundige, afbalancerede og vores input er korrekte”, fortsætter han.

Nye platforme og sociale medier

Ulla Møller beskriver forskellen på det nye website kontra det eksisterende.

”Vi vil gerne være endnu mere modtagerfokuseret. Brugeren og vores services er i centrum af vores strategi. Samtidig bliver vi i stand til at møde brugeren på tværs af platforme som tablet og mobil”.

Henrik Skovmark tilføjer: ”Udover at blive mere aktuelle og prioritere indhold kommer der  også en integration til sociale medier, så der på vores website vil være en afspejling af dialogen  – ikke kun blandt medlemmerne af Folketinget, men også blandt borgerne – om de forskellige emner. Med vores nye tiltag, som styrker brugeroplevelsen, håber vi at kunne styrke vores rolle som central kilde i samfundsdebatten”.

Fakta om Folketingets website

  • Foketinget.dk har haft 1.352.719 besøg det seneste år
  • Mest populære mobile operativsystem: ipad
  • Folketingets søgemaskine rummer omkring 1,4 millioner dokumenter med en årlig tilvækst på ca. 60.000 dokumenter
  • Det nye folketinget.dk lanceres i 2016. Samtidig optimeres designet til tablet og smartphone
  • Folketinget.dk er baseret på et multisite som bl.a. inkluderer eu.dk

 

Foketinget.dk vil gerne bidrgae til samfundsdebatten som central kilde

Foketinget.dk vil gerne bidrage til samfundsdebatten som central kilde

 

 

 

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Nudging – et mindfuck der virker

Vælg en blyant...

Vælg en blyant. Her er forsøget på nudging både effektivt og tydeligt

De taler om det allesammen. Nudging er det nye buzzword. Den præcise definition af begrebet varierer lidt, men den generelle forståelse er, at nudging er et lille ”skub” i den ”rigtige” retning, uden at begrænse eller fratage menneskets valgmuligheder.

Hvad “den rigtige retning” betyder, er naturligvis et vidt begreb, men forestil dig, at du kunne skubbe dine kunder eller digitale brugere en lille smule i retning af mere salg eller højere konvertering på dit website. Hvor fedt ville det ikke være? Og set i den kontekst, bliver denne form for adfærdspåvirkning pludselig både relevant og særdeles interessant for alle former for danske virksomheder.

Princippet med nudging er, at man kan påvirke psykologiske mekanismer hos mennesket og derigennem få os til at ændre adfærd, vel og mærke i en ønsket retning. Nudging er vel det, man populært kalder et lille ”mindfuck”, selvom det på ingen måde handler om, at vi ønsker at manipulere nogen imod deres vilje. Nudging baserer sig udelukkende på den frie vilje. (altså næsten – men det vender vi tilbage til)

Eksempler på nudging

Hvor møder vi nudging i dag? Det mest gængse eksempel på nudging er nok den lille flue, eller det lille fodboldmål i pissoiret på mandetoilettet. Denne lille adfærdspåvirkning har reduceret mængden af, ”missdirected urine” med 80% i lufthavne verden over. You do the math, der er noget at hente på nudging. Ikke mindst rengøringsfolk verden over må bøje sig i støvet af taknemmelighed over alt det arbejde forsøget på at ramme fluen sparer dem.

nudging_toilet

Sigt efter fluen.

Nogle steder i USA har man også gjort brug af nudging i forsøget på at få billisterne til at sænke farten. Tegneseriefigurer på vejbanen er blandt forsøgene:

Snoopy-Illusion1 (2)

Kører du med fuld fart over os? Tegneseriefigurerne giver farten et skub nedad uden løftede pegefingre.

Der findes mange flere eksempler på nudging, og du kan være sikker på, at du også har været udsat for nudging, måske endda uden at du selv vidste det.

Fartmåleren fucker med din hjerne. Heldigvis

Hvis jeg skal nævne et eksempel, alle kender, så prøv at tænke på, hvordan du reagerer, når du kører forbi en fartmåler. Hvis den blinker, plejer de fleste af os at sænke farten. Og hvorfor egentlig? Der er jo ikke nogen, der tvinger dig til at sænke farten, og du er heller ikke blevet frataget muligheden for at holde hastigheden, du er bare blevet nudget til at tænke dig om og sænke farten. Vi ved jo godt, at høj fart er skidt, nogen gange skal vi bare lige have et lille skub i den rigtige retning…..

De psykologiske mekanismer

Siger man nudging, siger man også, at mennesket ikke altid handler rationelt. Mennesket er nemlig et vanedyr. Nogle har kritiseret nudging-tilgangen for at anskue mennesket som et hovedløst får, der kan manipuleres i hvilken som helst retning. Og med fare for at modsige mig selv, så er der et element af sandhed i kritikken.

En af de mekanismer, nudgingen kører på, er nemlig ”Lemming-effekten” Altså tankegangen om at vi i høj grad stoler på andres anbefalinger, og vi derfor følger deres adfærd. Derfor kan man også nudge ved at vise, hvor mange mennesker, der har været tilfredse med et bestemt valg eller produkt. Når mange, som ligner mig, har gjort brug af noget, må det være ensbetydende med, at det er godt, ikke?

 

lemmings

Får nudging dig også til at tænke på spillet Lemmings?

Adfærdsarkitektur er også et buzzword, når vi taler nudging. Begrebet bygger på, at vi som mennesker i udgangspunktet har gode intentioner med vores handlinger. Dog bliver disse gode intentioner ofte forstyrret af dårlige vaner osv. Derfor er opgaven med nudging at bryde disse vaner, for at finde frem til de gode intentioner, mennesket har med dets handlinger. Det kan fx. være at huske at slukke lyset.

nudging stik

Sluk nu lyset, ellers koster det CO2.

Vi skal kunne se os selv i øjnene

Når man beskæftiger sig med psykologiske mekanismer hos mennesket, er det selvfølgelig vigtigt at kunne se sig selv i øjnene. Nudging handler også om etik. Man har længe talt om Dark Patterns i forbindelse med design af UX på hjemmesider.

Hvis du ikke helt ved, hvad Dark Patterns er, så forestil dig, at du skal købe en Ipad fra en E-handelsside. Når du har lagt Ipadden i din indkøbskurv, lægger firmaet et ekstra Ipad-cover ned i kurven. Argumentet for at pådutte dig et ekstra køb er, at de handler i din interesse, fordi de gerne vil have, du beskytter din Ipad. Måske synes du også, det er en god idé, måske havde du andre planer? Måske opdagede du ikke engang, at der pludselig var et ekstra produkt i din kurv? Uanset hvad, skal du gøre noget aktivt for at fravælge det ekstra produkt.

Dark pattern

Man kan diskutere om denne slags Dark Patterns er etisk korrekte. Jeg synes personligt, at denne tilgang til Dark Patterns og nudging er uheldig. Og det irriterer mig, når jeg oplever det. Nok må man mindfucke, men det må aldrig blive til “mind rape”.

En overordnet guideline må være aktivt tilvalg fremfor aktivt fravalg. Ipadcoveret skal ikke lægges i kurven uopfordret, men det er okay at præsentere relaterede produkter. Vi skal selv putte det i kurven.

Hold din digitale viden opdateret

Hvis du vil modtage opdateringer mht. vores morgenmøder, eller bare vil holde din digitale viden opdateret, så følg os på de sociale medier, via links i bunden i af indlægget.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev her:

Nudge Nudge!

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin