Videoer er guf for de sociale medier

Candy background

Tallene taler for sig selv. Ifølge Cisco vil online videoer stå for 55 % af webtrafikken på verdensplan i 2016. Et hurtigt scroll i min newsfeed på Instagram og et hav af ”six second videos” på Vine bekræfter da også, at brugerne er tossede med korte videoer. Men hvilken værdi kan videoen som medie få for din forretning? En hel del – faktisk:

  • 52% af forbrugerne føler sig mere sikre i online handel efter at have set en video (kilde: Inovodo).
  • 55% af de marketingfolk, der bruger videoer i email-kampagner, oplever øgede click-through rates (kilde: Emarketer).
  • Videoer på landing pages øger conversion rates med 86% (kilde: WebDAM).

Potentialet er enormt

Vi kan altså hurtigt blive enige om, at der ligger et stort potentiale i online videoer. Også selvom vi er ude i gammel vin på nye flasker. Hele tankegangen om at tænke visuelt i online marketing er nemlig efterhånden en gammel kending, hvor online videoer er den nye dreng på blokken. Formen er bare blevet hurtigere og skarpere.

Du kender klichéen: ”Et billede siger mere end 1000 ord”. Hvor meget kan vi så ikke fortælle på under 2 minutters videoklip? Det giver os ikke kun muligheden for at menneskeliggøre vores brand, men det gør os også i stand til at connecte med vores brugere i langt højere grad. Derfor kan det undre mange, at Facebook først har lanceret videoannoncering i deres newsfeed i denne måned. De burde om nogen være med på beatet?  Det understreger dog stadig vigtigheden af videoer, når den største spiller tager det til sig.

Hos Mannaz rider de på videobølgen

Mannaz leverer kompetenceudvikling til ledere, mellemledere og vidensmedarbejdere ved hjælp af innovative og effektive læringsteknikker. De gør brug af video i deres eksterne kommunikation og markedsføring. Ifølge Ida Winberg, Online Project Manager hos Mannaz, åbner brugen af video for en lang række muligheder ift. Mannaz’s markedsføring.

”Med video kan vi give en kommende kursist en oplevelse af, hvordan det er at være på kursus hos Mannaz. Video (og musik) skaber ikke billeder, men ER billeder.”
– Ida Winberg, Mannaz.

Videoer er guf for de sociale medier

Videoer er guf for de sociale medier. Og omvendt er de sociale medier fundamentet for eksplosionen i videoers popularitet. Symbiosen skaber en kraftfuld kommunikationsraket. Årsagerne er blandt andet:

  1. Videoer delt via sociale medier har taget føringen
    I dag er sociale medier den kanal, hvor der deles flest videoer set i forhold til seerantal. Antallet af seere er i fortsat vækst og forventes at fordobles i 2016, ifølge Cisco
  2. Teenagere elsker videoer
    Teenagere er den demografiske gruppe, som deler videoer mest fx via Vine. Buzzfeed, som er et nyhedswebsite med fokus på sociale medier, analyserede sig da også frem til, at ud af 152 videoer var 80% lagt ud af teenagere. Dette er vigtig viden for virksomheder, som har fokus på de trendsættende teenagere
  3. Sociale medier skaber de virale videoer
    Sociale medier er skaberen af de virale videoer, som alle marketingfolk har våde drømme om. Den lille unikke video, som bliver delt millioner af gange og skaber enorm brandingværdi.

Kilder: Businessinsider.com; Buzzfeed.com, Cisco

Mannaz fokuserer også på at skabe værdi for kunderne ved at inspirere og dele viden via videoer – noget der altsammen har til formål at styrke brandet som helhed. Her er et eksempel på en af Mannaz’ videoer:

Quality matters

Afslutningsvis kommer Ida Winberg med et godt råd i forhold til kvalitet:

”Personligt, mener jeg, at man som virksomhed skal producere ordentligt. Det vil sige, at lyd, lys og format skal sættes professionelt op. Og der skal bruges tid på at tænke over budskaberne og redigere videoen ordentligt. Jeg håber, at der kommer mere godt content og færre ”dagligstue” videoer fremover,” siger Ida Winberg fra Mannaz.

5 videostaldtips fra mig til dig

Hvis du var syg den dag de gennemgik de tre appelformer i folkeskolen, kan jeg måske bringe dig ”up to speed” ift. videoer i content marketing.

1. Dedikeret talsperson: Ethos
Får vi skabt tillid til afsender? Har jeres talsperson en følelsesmæssig connection til dit brand, vil han være den rette til at fortælle historien i videoen. Går personen igen i jeres videoer, vil I få skabt genkendelighed og bedre kontakt til brugeren. Choose the right person and stick to it!

2. Væk følelser hos folk: Pathos
Stil dig selv spørgsmålet: Har vi for meget fokus på: Køb NU! Er budskabet: “Du vil ikke fortryde det” eller “Vi er de bedste på markedet”? Hvis det er tilfældet, er du nok på vej i den gale retning, for forbrugerne er efterhånden immune over for den slags budskaber. Stil hellere dig selv spørgsmålet: Hvilke positive følelser er der forbundet med mit brand, og hvordan udtrykker vi dem i vores video? Et godt eksempel er Trygs reklame: ”Det handler om at være Tryg”.

3. Understøt dine facts: Logos
Vi elsker tal og grafer, hvis de er præsenteret på en indbydende måde. Man går aldrig galt i byen med relevante infographics i sine videoer. De understøtter både conversion rate og brand recognition, så bare kom i gang! Argumenterne står i kø.

4. Short and simple!
Det er langt fra tilfældigt, at Instagram kun tillader videoer på 2-15 sekunder og Vine 6 sekunder. Vi gider ikke se jeres lange videoer! Har du ikke taget dig selv i at finde en interessant video, men droppet det, fordi den var over 10 minutter lang? Ifølge Onemarketmedia er den generelle guideline for corporate videos mellem 60-120 sekunder. Dels fordi brugernes attention span bliver mindre, og dels fordi de i stigende grad bruger mobile devices til at se videoklip. Du kan læse mere om deres definitioner og analyser her: http://bit.ly/1g4Fwzw

5. Mål dine resultater
Når du har fået lavet en super fed video, er ønskescenariet selvfølgelig, at folk ser hele din video. Men hvis ikke du måler dine resultater, ved du ikke, om de reelt har set hele din video. Jeg tør fx vædde på, at du ikke har set alle de ovenstående videoer til ende. Hvis der er mange lækre pointer og oplevelser i din video, kan antal views ikke fortælle dig, om folk får det hele med. Vi er altså nødt til at vide mere om kvaliteten af dine views. Hvis du taber 50 % af folk efter 40 sekunder, er der måske noget, der skal ændres. Google analytics giver dig muligheden for at inddele din video i sekvenser og måle på, hvor meget af din video folk reelt ser. Her er en guide til, hvordan du gør: http://bit.ly/1g0BgMK

Videoparadokset

Nu hvor jeg har skrevet hele denne smøre, er det tid til at gribe i egen barm. Jeg burde jo i virkeligheden have lavet mine pointer som en video. Jeg ved det. Måske skulle jeg endda have lavet nogle lækre infographics, der viser videoens potentielle værdi for din virksomhed. Men måske havde du ikke set hele videoen? Det ville jeg ikke vide, medmindre jeg målte det.

Andre interessante links:

http://www.damforsitecore.com/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Programmering har været sjovt

Philip ved computeren

Philip ved computeren

I erhvervspraktik hos Pentia

En ny computernørd har muligvis set dagens lys. Philip, som netop er fyldt 15 år og går i 8. klasse på Søborg Skole, har nemlig haft en rigtig god oplevelse med at prøve at programmere i løbet af sin erhvervspraktik hos Pentia.

Philip siger selv: ”Jeg ville gerne i erhvervspraktik hos Pentia, fordi jeg ville prøve, hvordan det er at kode og programmere. Jeg er meget glad for computere og hænger i tasterne hele tiden alligevel, så det var vel oplagt.”

Philip er dog ikke 100% opslugt af computere. ”Hvis huset brænder, så redder jeg trods alt mine forældre ud først.”

Lidt nervøs i starten

Før Philip skulle starte i erhvervspraktik, var han lidt nervøs.

”Det er altid lidt underligt at skulle ud og hilse på nye mennesker. Jeg var lidt nervøs og genert, men heldigvis arbejder min far her, og det hjalp.”

Pentia har flere afdelinger. Men Philip var ikke i tvivl om, at det skulle være Frontend.

Han tilføjer: ”Frontend ville jeg gerne prøve, og det var det rigtige valg”

I løbet af sin uge hos Pentia har Philip prøvet at få fingrene i en masse ting. ” Jeg har bl.a. prøvet HTML, CSS og JavaScript. Det er fedt at prøve at få tingene til at fungere, og jeg er blevet bekræftet i, at programmering er noget for mig”

En god lærer

Selvom dagene har været længere end den skoledag, Philip er vant til, har dagene ikke føltes lange.

Philip fortæller selv: ”Pentia har været et sjovt sted at være. Thrane, som er CTO og chef for Frontend, er en god lærer og fortæller tingene på en sjov og underholdende måde. Det har været en rigtig god uge”

Programmering og computere er lige noget for Philip

Programmering og computere er lige noget for Philip

Link om erhvervspraktik:

http://bit.ly/1hDrAZ4

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Hemmeligheden bag bedre tekster

Evoluzione

“Skriv bedre tekster end de professionelle.” En udbyder af A/B-splittests lovede for nylig ganske kækt, at man ville kunne slå alle de bedste professionelle journalister og skribenter ved bare at bruge deres smarte, digitale værktøj.

Hmmm, tænkte jeg, det lyder omtrent lige så overbevisende som rengøringsmidler, der fjerner snavs med et snuptag. At udforme en god tekst handler vel mest af alt om øvelse, emne og talent, ikke? Selvfølgelig. Det siger sig selv, for pokker.

Og alligvel må jeg indrømme, at der er noget om snakken. I alle fald hvis man med “bedre” mener artikler, som åbnes, læses og appellerer til flere.

Ved du, hvilke ord som virker?

Sagen er jo den, at vi som forfattere af online tekster sjældent ved, hvordan vores tekster reelt bliver modtaget af de forskellige målgrupper.

Jo, vi kan se på trafikstrøm, shares og likes, at der er nogen, der klikker. Men hvad det præcist er, som virker i vores tekster, så læseren gider læse videre, ved vi ikke. I stedet bliver det en subjektiv vurdering af tekstens kvalitet fremfor en objektiv vurdering baseret på målgruppens reaktion på og interaktion med din tekst.

Misforstå mig nu ikke. Selvfølgelig skal vi som indholdsleverandører kunne stå inde for vores tekster og sætte vores personlige præg, men jeg ser alligevel, at der er et vist forbedringspotentiale og en tilpasning til forskellige målgrupper at hente via digitale værktøjer.Hvis vi altså lærer at bruge og fortolke fx A/B-splittest på vores tekster rigtigt. A/B-splittests kan nemlig dykke langt længere ned i tekstens enkelte elementer og udpege styrker og svagheder bedre, end du selv kan.

De digitale værktøjer kan dermed hjælpe os til større viden om modtagelsen af vores tekster og sproglige virkemidler.Og det er da godt, ikke?

Start med overskriften

Et af de steder, som eksperterne virker enige om at starte, er ved overskrifterne eller de overordnede budskaber. Og det giver sådan set også mening for mig. Dels fordi, det er overskriften og det overordnede budskab, som møder læseren først. Dels fordi jeg ofte selv har siddet og vaklet mellem to overskrifter, som jeg var i tvivl om, var mest rammende eller fængende.

Med en A/B-splittest er det faktisk muligt at teste, hvilken overskrift som appellerer mest til læserne. Og så er det slut med at gætte.

Slut med at gætte. Nu kan du vide.

Lad os bruge et nærliggende eksempel: Jeg var eksempelvis i tvivl om, hvordan jeg skulle præsentere et temmelig tungt emne om digitale værktøjer på en interessant måde.

A/B-splittest er jo ikke ligefrem en kioskbasker, vel. Jeg endte med: Hemmeligheden bag bedre webtekster, fordi det er er et godt gammelt trick at vække læserens nysgerrighed med afsløringen af en hemmelighed. Men jeg kunne have valgt noget mere direkte: Eksempelvis:

  • Sådan får du flere til at læse dine webtekster
Måske var den overskrift mere appellerende og ville få flere læsere til at åbne nyhedsbrevet og klikke på min artikel? Hvilket i første omgang var min snævre målsætning. 
fængende overskrift? Tja...

Fængende overskrift? Tja…

Du er med i et eksperiment

Og derfor er jeg lige nu ved at undersøge, hvad som virker bedst i forhold til at få læseren til at åbne selve nyhedsbrevet og artiklen. Ja, du er sådan set selv med i mit eksperiment.

Når det er sagt, så er der selvfølgelig en række usikkerheder. Antallet af læsere skal helst være over 1000 for at sikre en vis statitisk sikkerhed, men selv med et lavere antal vil jeg få en form for indikation af, hvad som virker bedst som overskrift i emnelinjen til et nyhedsbrev.

En populær overskrift siger omvendt ikke noget om kvaliteten af min artikel. Men kvaliteten kommer jo trods alt også først i spil efter artiklen er åbnet.

Slave af målgruppens reaktion?

Den større viden, du kan få via A/B-splittests, om målgruppens reaktion på din overskrift, din brødtekst, dit emne, din call-to-action eller dine budskaber medfører også nogle udfordringer.

Hvad nu hvis læseren, efter din mening, har rigtig dårlig smag? Hvad nu, hvis læseren foretrækker korte, poppede tekster, skingre overskrifter, og du selv bedst kan lide noget med mere tyngde eller omvendt? Hvad så, vil du lytte og tilpasse dine tekster? Er du helt slave af målgruppens reaktion eller finder du en balance, du kan stå inde for?

Tja. Det svar kan jeg ikke give dig, for jeg ved endnu ikke selv, hvordan jeg vil reagere, hvis det viser sig, at jeg er helt uden føling med min målgruppes præferencer. Men jeg kan love dig, at jeg vil lytte. Og det er præcis her, at A/B-splittest tilfører mig ny viden og får mig tættere på mine læsere. På den måde kan brugen af A/B-splittests være min knap så hemmelige vej til bedre tekster.

I’ll keep you posted….

NOTE:
Denne artikel blev sendt ud med et nyhedsbrev i uge 11. Overskriften: Hemmeligheden bag bedre tekster vandt med nogle få procent i forhold til at få modtagerne til at åbne selve nyhedsbrevet. Til gengæld konverterede denne overskrift i forhold til at læse selve artiklen i nyhedsbrevet med 17% mere i forhold til overskriften: Få flere til at læse dine tekster.

Nyhedsbrevet er sendt ud til omkring 1500 modtagere.

Relevante links:

Her kan du læse lidt om A/B-splittest på sider med lav trafik: http://bit.ly/1bHEmd0

Og her er lidt om Sitecores A/B-splittest og multivariant-test: http://bit.ly/1fcVwyg

Interessant artikel om overskrifter: http://www.cormacmoore.com/wp-content/uploads/2013/12/Headline-Hacks-08-18-2012.pdf

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin