Mobilen afslører håbløse venstremenuer

RoadmapWEB-BLOG

En af de største udfordringer websiteejere oplever i dag er, hvordan de får tilpasset deres website til mindre skærme. En udfordring, der er pres på for at få løst. For der vil snart være langt mellem seriøse websites, der ikke er optimeret til mobiltelefonen – hvad enten man har valgt et separat mobile website eller en device-agnostisk løsning som Responsive Design.

Når man bliver tvunget til at tilpasse sit indhold fra et større format til de nye, meget mindre formater på mobilen, er det en naturlig følge, at websiteejeren får anledning til at reflektere: Hvor meget af skærmen bruger vi egentlig på navigation? Hvorfor har vi egentlig så mange links på vores sider? Og du bliver sikkert mødt af meninger som: ”Content is king” eller ”Vi skal tænke mere enkelt”.

Kan vi puste med mel i munden?

Et tilbagevendende problem i forhold til mobile løsninger er, at indholdet på siden skal være centralt og dominerende samtidig med, at man nemt skal kunne navigere og orientere sig om, hvor på sitet man er. Og der er ikke meget plads at gøre godt med.

På de store desktop-sites hersker konventioner om mere eller mindre statiske rammer omkring vores indhold oftest med venstremenuer som den dominerende faktor. På den måde ved brugeren altid, hvor de skal kigge hen for at finde indholdet og hvor de finder navigationen. Redaktøren slipper oven i købet for at tage stilling til, hvad brugeren skal foretage sig på siden – for brugeren kan selv orientere sig i de synlige valgmuligheder i menuerne.

Mobilt webdesign er en udfordring

Men på mobile enheder er det en logisk konsekvens, at websitets elementer placeres over hinanden (grundet den smalle skærm), så nu er det ikke længere muligt at overskue topmenu, venstremenu, indhold og højrekolonne i et enkelt skærmbillede. De kommer i stedet som en lang række elementer efter hinanden.

Og hvis der skal være plads til en global navigation og en venstremenu, der viser hvor på websitet, brugeren befinder sig, bliver hovedindholdet skubbet så langt ned, at det ikke er synligt i første skærmbillede. I stedet for at få en side, hvor indholdet er i fokus, får brugeren en side, der primært handler om navigation, og hvor det kan se ud som om, selve indholdet er presset ned i en footer.

Har vi brug for al den navigation?

Det fordrer, at man spørger sig selv: har vi virkelig brug for al den navigation? Det typiske svar er: ”ja, men vi gemmer den væk. Vi laver en menu-knap, der er strategisk placeret på siden, så brugeren altid kan finde menuen.”

Det er en rigtig god løsning for de fleste, men man glemmer ofte at tænke på, at menuen ikke kun er til for at navigere videre. På desktop-sitet viser den også, hvor på sitet brugeren er: den angiver din kontekst.

Som redaktører er vi derfor blevet vant til, at de faste navigationselementer på websitet er den primære måde at bevæge sig rundt på sitet. Men mobilen har vist os, at det er en dårlig vane.

Navigation direkte i indholdet

Når en bruger læser indholdet på en side, vil der ofte være ganske få logiske veje at fortsætte af. Hvorfor ikke vise disse direkte i indholdet? I stedet for at forsøge at tvinge brugeren til at orientere sig i menuer, så hjælp dem på vej og motiver dem til at klikke på det link, der (formentlig) giver bedst mening for dem.

Så i stedet for at se dit indhold, som noget der er placeret i et fast hierarki, så se på dit indhold som knuder, der leder brugeren gennem dit website. Drop afhængigheden af venstremenuen og sørg for, at dit indhold naturligt leder brugeren gennem dit website. Dit indhold skal kunne fungere, uden du kan se, hvor på websitet du er, og det skal fungere uden faste navigationselementer.

touchpoints

Jamen, hvad nu hvis…

Skulle brugeren have behov for noget andet eller er brugeren kommet til en forkert side, har vi jo altid menu-knappen, som fint fungerer som ”jeg er faret vild – hjælp mig med at finde det, jeg leder efter”-funktion.

Det må være ambitionen for godt webindhold, at indholdet er selvforklarende og i sig selv kan lede brugeren videre til det mest relevante indhold. Og hvis det kan det, har vi ikke brug for den synlige venstremenu. Hverken på desktop eller mobil.

Note: Det er i øvrigt forfatterens opfattelse, at venstremenuen er særligt populær i Skandinavien. Prøv at se hvor mange amerikanske websites du kan finde med en klassisk venstremenu på alle undersider.lamp

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Kanalværdi – et værktøj til at prioritere din indsats!

Hvordan måler du reelt værdien af de kanaler, du arbejder med? Hvordan får du det overblik, som giver dig det nødvendige værktøj til at prioritere din indsats med?  Eksempelvis ved at evaluere kanalværdi ud fra følgende 3 parametre: Trafik, engagement og konverteringer.

Ved at kigge på disse tre parametre i forhold til kanalværdi finder du nemlig måske ud af, at en enkelt kanal (f.eks. Google, e-mail, bannere eller Facebook) er en effektiv trafikskaber, men samtidig konverterer dårligt, mens en anden kanal gør det lige omvendt.

Ved at forstå styrkerne og svaghederne ved de forskellige kanaler, opnår du også muligheden for at optimere den digitale indsats inden for hver enkelt. Desuden kan evalueringen benyttes til at prioritere de interne ressourcer, da enkelte kanaler skaber større ROI end andre og derfor bør opfattes som forretningsmæssigt vigtigere.

Kend værdien og brug din tid rigtigt

Dagens digitale landskab har gjort, at du højst sandsynligt kommunikerer med jeres målgrupper via mange forskellige kanaler. Dette er helt sikkert den rigtige strategi for mange, men kender du forskellen på den kanalværdi, som jeres arbejde i de forskellige kanaler bibringer? Den viden er helt essentiel, for hvis I bruger uforholdsmæssigt meget tid på en kanal, som ikke understøtter jeres samlede digitale målsætninger, burde enten kanalen eller arbejdsressourcerne optimeres.

Det vil i det hele taget skabe en stor værdi at kunne vurdere dine kanalers effekt ud fra de opstillede målsætninger. Her finder du en af de digitale kanalers helt store styrker i forhold til de analoges. Du har nemlig muligheden for at måle på alle dine marketingaktiviteter og fastsætte, hvilken ROI (Return On Investment) dine investeringer i den ene kanal skaber i forhold til en anden. Herved kan dine investeringer koncentreres til de kanaler, som reelt skaber værdi for dig.

Billede 1 er et eksempel på, hvordan kanalerne er opdelt og viser den enkeltes værdi. Det er ikke nødvendigvis den kanal med mest trafik, der skaber den største værdi.

Billede 1 er et eksempel på, hvordan kanalerne er opdelt og viser den enkeltes værdi. Det er ikke nødvendigvis den kanal med mest trafik, der skaber den største værdi.

 Hvad bør vi måle på?Enhver virksomhed er forskellig og har derfor individuelle målsætninger. En webshops endegyldige mål er selvfølgelig at tjene penge, mens offentlige institutioners website i højere grad skal øge borgertilfredsheden og selvbetjeningen. Her kommer dog et bud på, hvordan du kan komme i gang med at strukturere og måle på jeres kanalers værdi, ligegyldigt om du benytter Google Analytics, SiteCatalyst, Sitecore Analytics eller et helt fjerde værktøj:

1.      Trafik

Trafik har traditionelt set været en vigtig marketingparameter men bør kun betragtes som et delmål, da trafik i sig selv ikke skaber den ønskede konvertering. Trafik bliver først interessant i sammenhængen, hvor den gøres kvalitativ fremfor kvantitativ, for trafik i sig selv skaber kun bevidsthed om din eksistens hos brugeren.

Trafik kan dog stadig benyttes som et parameter til f.eks. at se, hvordan en post på et socialt medie skaber større interesse fremfor en anden. For at gøre dette er det vigtigt, at du får tagget jeres enkelte posts op f.eks. med Googles URL-builder (https://support.google.com/analytics/answer/1033867?hl=en). På den måde får du muligheden for både at måle pr. kanal men også at evaluere det enkelte banner eller posts effekt.

2.      Engagement

Et delmål på vejen imod en konvertering vil ofte være, at brugeren engagerer sig i dels den kanal, hvor brugeren har den første kontakt, men også på websitet, hvis der linkes hertil. F.eks. bør en kampagne, hvor flere folk har downloadet produktmateriale vurderes til at have et større ROI end en kampagne uden det samme niveau af engagement. Er konverteringen sikker? Men engagementet har flyttet folk længere ned i salgstragten. Herefter handler det evt. om genaktivering af brugeren f.eks. via e-mail eller re-targeting bannere for at sikre netop konverteringen.

3.      Konverteringer

Konverteringer i form af salg eller sign-ups til nyhedsbreve er et ofte benyttet format til at måle på, hvordan den enkelte kanal understøtter den samlede forretning. Det direkte salgs værdi kan nemt overføres til en ROI pr. kanal, mens værdien af et sign-up til et nyhedsbrev kan være mere diffust, for her kræves en værdifastsættelse af, hvor stor værdien af det enkelte sign-up er. I dit analyseværktøj er det derfor vigtigt, at du får opsat disse mål, så de kan evalueres pr. kanal.

Effektmåling

Ved at sammensætte disse tre begreber – trafik, engagement og konverteringer – kan du tegne en effektmålingsmodel, der fortæller, hvor langt du formåede at flytte brugerne ned af salgstragten via den enkelte kanal og herefter forsøge at analysere dig frem til optimeringsmuligheder inden for de områder, hvor websitet/kampagnen/kanalen performer dårligt.  (Ønskes en mere avanceret model så se evt. på Google Analytics ’assisterende konverteringer’https://support.google.com/analytics/answer/1191204)

Billede2KanalBlog

Hvilke rapporter er interessante for dig inden for de tre begreber?

Hvilke rapporter bør du så lave? Til at starte med kunne det være interessant at kigge på nogle enkelte målepunkter inden for de 3 områder trafik, engagement og konvertering. Et bud på disse er forsøgt listet herunder:

Konverteringer
◾Konverteringer pr. kanal/trafikkilde.
◾Konverteringer pr. social medie post/keyword/kampagner.

Ovenstående billede er et eksempel på opsætningen i Google Analytics, hvor kanalerne kan evalueres ift. konverteringer.

Ovenstående billede er et eksempel på opsætningen i Google Analytics, hvor kanalerne kan evalueres ift. konverteringer.

Engagement
◾Downloads pr. kanal/trafikkilde.
◾Værdi pr. kanal/trafikkilde.
◾Gns. tid på websitet pr. kanal/trafikkilde.
◾Gns. pageviews på websitet pr. kanal/trafikkilde.

Billede4KanalBlog

Ovenstående billede er et eksempel på opsætningen i Google Analytics, hvor kanalerne kan evalueres ift. nogle af parametrene for engagement.

Trafik
◾Besøg pr. kanal/trafikkilde.
◾Nye vs. Returnerende besøgende pr. kanal/trafikkilde.
◾Mobil vs. desktop pr. kanal/trafikkilde.

Billede5Traffik

Ovenstående billede er et eksempel på opsætningen i Google Analytics, hvor kanalerne kan evalueres ift. trafik pr. kanal.

 

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Psst….Kunderne laver en Ninja på dig

Ninjablog

Du har set det på film. Ingen aner ikke, at der kravler en Ninja rundt på væggen, før han pludselig laver et lynangreb. Det er det samme med kunderne online. Vi ved ikke helt præcist, hvor de er, og vi ser dem sjældent før, de enten kommer eller går.

Undersøgelser viser da også, at helt op til 60-70 % af købscyklussen allerede er afsluttet, før kunden tager kontakt. Det store tagselvbord af online informationer gør det nemlig nemt for os at finde anbefalinger og fakta. Vi betjener os selv.

Man taler derfor også om en ny form for købsadfærd, som nærmere er en krusedulle end en lineær tilgang, men hvor afsøgningsfasen er flerstrenget og grundig uanset om, der er tale om et erkendt behov eller et impulskøb.

Kunderne vil selv og kan selv

Den digitale ekspert, Jay Baer, mener sågar, at vores behov for at bevare kontrollen over afsøgningsfasen er så stærkt, at selv potentielle kunder, der rent faktisk ER interesserede, værger sig for at udfylde formularer og skemaer. Vi gider simpelthen ikke blive kontaktet, før vi selv synes, vi er klar.

Jeg kender det faktisk godt selv. Jeg vil allerhelst på egen hånd læse mig frem til hvordan og hvor meget, og jeg har heller ikke lyst til at snakke med en service- eller salgsafdeling, før det er absolut nødvendigt.

Derfor IRRITERER det mig også grænseløst, når jeg ikke kan finde de informationer, jeg søger på et website, og jeg bliver så GLAD, når jeg på et andet hurtigt finder det, jeg skal bruge. Ja, du ved jo, hvad jeg taler om, for du kender det selv.

Ninja-kitten-BLOGBWGiv kunderne det, de vil have

Hvad betyder det for dig som organisation?  Hvordan kan du sikre dig, at din del af det store tagselvbord af informationer bliver set, spist og købt? Og hvordan bliver det muligt for dig at se kunde-ninjaerne før, de kommer?

Her er nogle tip:

1. Gør det nemt

Sørg nu for, at kunderne nemt og hurtigt kan finde de oplysninger, de søger. Både i forhold til relevante oplysninger, evalueringer, søgemaskineoptimering og så videre. Vi opfatter det nemlig som god service, når vi inden for få sekunder, kan få svar på det mest oplagte. Og regn ikke med, at vi gider at afgive oplysninger og udfylde skemaer for at få det, vi vil have.

2. Kend dine kunder

Find ud af, hvad dine kunder søger mest på og hvordan, og styrk dine user journeys og din kanalstrategi. Byg eventuelt informationerne op i lag, så man kan gå dybere, jo mere interesseret i detaljer man er. I Frederiksberg Kommune fandt man fx ud af, at det var stadeudlejning til det store, lokale loppemarked, som flest søgte på. Hvem havde set den komme?

 3. Vær synlig på de sociale medier

Mange organisationer er i tvivl om, indsatsen på de sociale medier betaler sig, fordi det kan være svært at måle en direkte effekt. Drop tvivlen. Allerede tilbage i 2010 målte ATG, at 29 % af de 18-34-årige havde fundet frem til et produkt eller en service via de sociale medier. Undersøgelsen viste også, at 50 % anbefalede virksomheder via Facebook ved at ”like” dem.

 4. Hav de rigtige værktøjer og ressourcer

Du kommer aldrig til at se en kunde-ninja i god tid, med mindre du har de rigtige værktøjer og ressourcerne til at udnytte dem. Med den rigtige platform og de rette analyseværktøjer, vil du kunne følge kundernes digitale fodspor, lytte til markedet, optimere brugeroplevelsen og meget mere, så du kan levere præcis den viden og service, som kunderne efterspørger. Samt ikke mindst kunne placere dig det rigtige sted, så du er klar, når en Ninja springer frem.

WelcomeNinjaBLOG

Kilder:

http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?c=82997&p=IROL-newsArchive_pf

http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/nyt-om-kunderne/Arkiv-Nyt-om-kunderne/Sider/testside-forbrugeradfaerd.aspx

http://www.briansolis.com/2013/07/self-serve-information-now-were-all-passive-aggressive/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin