Experience rot – rådner brugeroplevelsen i øget funktionalitet?

Experience rot

Begrebet code rot eller software rot, der dækker over, at kode mister værdi over tid, fordi den står stille, mens udviklingen fortsætter, har efterhånden nogle år på bagen.

For nogle uger siden introducerede interface-guruen, Jared Spool, et nyt begreb: experience rot. Begrebet dækker over, at hver gang du tilføjer værdi til dit produkt, falder produktets samlede værdi, fordi kompleksiteten øges.

Jared Spool bruger tv-fjernbetjeningen som eksempel på et produkt, der har fået tilført et væld af funktionaliteter, men overordnet set har mistet værdi. Enhver fjernbetjening med respekt for sig selv har nu knapper til at spole, rate, optage, se slows m.m.

Resultatet er, at der nu er mindre plads til de funktioner, vi har mest brug for – tænd/sluk, kanaltaster, lyd op/ned, kanal op/ned – og det gør brugeroplevelsen mudret. Eller ligefrem dårlig. Et klart tilfælde af experience rot.

Sig nej til experience rot

Men hvad gør man så for at undgå, at ens produkt ender som en overfyldt fjernbetjening? Det handler om at turde sige nej til ny funktionalitet. Man skal nemlig først afveje om den nye funktionalitet samlet set vil bidrage til produktets værdi, ikke blot om den har værdi i sig selv.

Spool citerer i artiklen Steve Jobs, som mente, at innovation handler om at sige nej til 1.000 ting. Det svære er at vælge den ene ting, man skal sige ja til. I øvrigt et tema Apple havde med i introduktionsvideoen til deres WWDC 2013, som fik en del omtale.

De 1.000 ting skal måske ikke tages helt bogstaveligt, men det understreger pointen, at bare fordi man kan tilføje ny funktionalitet, betyder det ikke, man skal. Spools argumentationen i forhold til experience rot er nok sat på spidsen, men den overordnede pointe er god nok; hver gang man overvejer at tilføje ny funktionalitet, skal man vurdere værdien af funktionaliteten i sig selv, men vigtigst af alt den samlede værdi af produktet med og uden ny funktionalitet. Vejer det sidste tungere end det første, er svaret nej.

Se Apples Keynote fra WWDC 2013 her: http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=-9PL0fkJmNM

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Projektledere – hvad fanden skal vi med dem?

Boss-from-hellBLOG

Gareth Keenan – mellemlederen fra helvede.

Gennem de sidste 4-5 år har den generelle opfattelse af projektlederens nødvendighed heldigvis ændret sig. Før-billedet var præget af en manglende forståelse for hvorfor, man skulle kyle midler i nakken på en projektleder, når nu man kunne bruge pengene på ”rigtige” ressourcer, såsom udviklere og designere.

Nu er opfattelsen mere pragmatisk. Virksomhederne har indset, at projektlederen giver værdi til projektet i form af proaktiv effektivisering, brug af de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter samt eliminering af problemer før de rammer ”de rigtige ressourcer”. På den måde får de ”rigtige ressourcer” mulighed for at koncentrere sig 100 % om at udvikle og være kreative.

Der er imidlertid en række faktorer, som både projektlederen og kunden skal være opmærksomme på, hvis man skal opnå en fælles succes.

Kald det hvad du vil

Metode! Agil, SCRUM, PRINCE2 – kært barn har mange navne, og alt for ofte ender man i endeløse diskussioner om hvilken metode, der skal anvendes. I virkeligheden drejer det sig om at finde en fælles referenceramme og en fælles metode, der er forankret i én eller flere af ovenstående metoder.

Alle metoder har fordele og ulemper, så den endegyldigt bedste metode findes ikke. Det er en vurdering fra projekt til projekt. En dygtig projektleder kan, ud fra projektets karakter, håndplukke fra de forskellige metoder til projektets bedste.

Skal en dygtig projektleder så pinedød være certificeret og uddannet i de forskellige metoder? Næ. Men vi kræver det alligevel, fordi det skaber en fælles referenceramme, en fælles platform, som vi kan bygge rammerne på – og dét er en uvurderlig evne.

TrekantPentia

 ”Jeg forventede…” eller ”Jeg forventer…”

Forventningsafstemning er verdens bedste idé. Overskriften herover forklarer det vel bedst. Hvilken situation er nemmest at gøre noget ved? Hvilken situation er mest konstruktiv?

I vores daglige arbejde anvender vi bl.a. projekttrekanten som redskab til forventningsafstemningen. Den går efter vores overbevisning aldrig af mode. Den er nemlig baseret på sund fornuft.

Du kan ikke få alt til den halve pris på en tredjedel af tiden. Så hvad vil du gøre? Vil du sænke ambitionsniveauet for at blive færdig tidligere? Vil du poste flere penge i budgettet for at få flere funktionaliteter? Prioritering, prioritering, prioritering. Trekanten skal være i balance for at projektet skal lykkes.

Vi afsætter normalt mellem 10 og 25 % af projektets timer til projektledelse. Den investering giver altid et godt afkast. Projektlederen er nemlig den faktor, der får processen til at glide og overholder de rammer, der er aftalt. Så er andre fri for det og kan koncentrere sig om at udvikle.

Involvér – Innovér

Vi er skidegode til det, vi laver. Og vores kunder er skidegode til det, de laver. For at projektet skal lykkes, er det derfor vigtigt, at begge parter involverer sig. Begge parter skal byde ind på de områder, de hver især er eksperter i, så projektet løfter sig.

Som vi oplever det, er der en direkte sammenhæng mellem, hvor meget kunden involverer sig i projektet og kvaliteten i slutresultatet.

Så altså…

Digitale IT-projekter er meget mere end teknik. De er også vigtige forandringsprojekter, der lader din virksomhed vokse ind i den digitale fremtid. I den forbindelse er projektlederen den nødvendige smørelse, som sikrer retning og fart. Så det er altså, hvad vi skal bruge projektledere til.

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin