Digital darwinisme: Er din virksomhed en dinosaur?

T-rex

Digital darwinisme. Er du en dinosaur?

Tilpas din virksomhed eller dø. Den digitale guru, Brian Solis, lægger ikke fingre i mellem, når han udtaler sig om fremtidsudsigterne for virksomheder, der ikke formår at omfavne den digitale tidsalder, som vi står på dørtærsklen til. Digital darwinisme er nemlig ikke alene på trapperne. Den er ved at sparke døren ind.

Fremtidsudsigterne er tilsyneladende så dystre, at nogen af verdens største virksomheder allerede så småt er ved at uddø. De ved det bare ikke endnu. På samme måde som T-rex rendte rundt i den forhistoriske regnskov og tænke: Jeg er det sejeste rovdyr med de største tænder. Hvad kan true mig? Tja, hvor skal jeg begynde. Vi kender alle sammen slutningen på den historie.

For at citere den føromtalte Brian Solis, så er ”ignorance’s a bliss, untill it’s not.”

There’s something happening here….

Du er selv en del af den. Udviklingen, altså. Efter al sandsynlighed er du en aktiv bruger af mange forskellige platforme og teknologier. Vi, internetbrugere, udvikler os i turbotempo. Vi deler, linker, liker og forventer mere end nogensinde før af de digitale tilbud. Adgangen til viden er smækket på vid gab, og forbrugerne er bevæbnede til tænderne.

Problemet er bare, at virksomhederne ikke kan tilpasse sig i et tilsvarende tempo. Langt fra. Som dådyr fanget af bilens lys, står de der og venter forvirrede og handlingslammede på det, de VED er på vej: den digitale fremtid.

Maturity model

Sitecore/Forbes modenhedsmodel. (Digital Darwinisme)

 Er du moden?

På Sitecore/Forbes digitale modenhedsmodel ligger størstedelen af virksomheder i den forkerte ende af skalaen – og i særdeleshed B-t-B-virksomhederne. Det er desværre også her, at den digitale darwinisme vil høste flest ofre.

Hos Pentia oplever vi, at der helt sikkert er enkeltpersoner i virksomhederne, som er klar over udviklingen, men de får oftest ikke tildelt de nødvendige ressourcer til at ændre virksomhedens digitale kurs. Det er stadigvæk business as usual i en tid, der skriger på forandring.

Når det er sagt, så er det også en stor omvæltning, vi står over for. Forretningsmodeller skal digitaliseres, arbejdsgange skal omlægges og sammensætningen af organisationen skal ændres.

For at møde internetbrugerne, hvor de er, skal der noget seriøst ”disruptive thinking” på banen. Det er forandring i højeste potens, og det er skræmmende. Men trods alt et bedre alternativ end at uddø som T-rex.

Brugerne vil engageres

I forbindelse med en række af vores morgenmøder har vi spurgt flere hundrede deltagere om deres digitale virkelighed. Nogen er på vej, men de fleste kæmper med manglende organisatorisk opbakning eller med en for langsom time-to-market.

Den øverste ledelse halter i særdeleshed efter, og der er langt i mellem digitale strategier, som er omfattende og ambitiøse nok. Det er ikke toplederne, som twitter, blogger og liker, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Jacob Bøtter, forfatteren til bestselleren Unboss, taler om, at forbrugerne gerne vil være en del af noget. Det forstår en virksomhed som Threadless, som snarere er en tøjbevægelse end en tøjproducent. Mere end 4000 kunder sender hver måned forslag til nye T-shirts ind, og de mest populære bliver herfter sat i produktion.

Men det kræver en omfordeling af interne ressourcer at involvere og engagere forbrugerne, og det kræver ikke mindst en plan og en IT-platform, som kan håndtere den nye digitale virkelighed.

Threadless

Relevans er nøglen

Den nye digitale æra er ikke kun truende. Den tilbyder heldigvis også muligheder. Vi ved meget mere end T-rex, og mange af os har set meteoren komme for længst. For de virksomheder, som formår at være relevante i de rette kanaler, er der uanede muligheder, så længe det giver mening for brugerne.

Få teknologien til at arbejde for dig i stedet for imod dig. Her er hvad, Brian Solis, siger om at overleve Digital Darwinisme:

“It’s not about the survival of the fittest, it’s about the survival of the fitting.”

Gode eksempler på “fitting”:

Her kan du se FK Distributions website, www.forum.dk. Et godt eksempel på en virksomhed, som får teknologien til at arbejde for sig på et ellers traditionelt område ved at tilbyde forbrugeren relevans, medbestemmelse og selvbetjening. Man er med andre ord gået fra massedistribution af reklamer til relevansdistribution.

Forum

 

Du kan læse mere om Brian Solis og Digital Darwinisme her: http://www.briansolis.com/2013/04/the-9-laws-of-affinity-in-an-era-of-digital-darwinism/

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Tør du tænke som en designer?

designthinking_01

Blogindlæg om hvad Design Thinking kan gøre for din forretning.

For mig er design meget mere. End lækre detaljer. End branding.  Design er en måde at arbejde på, som du kan bruge på tværs af organisationen, som frigiver innovation og skaber nye forretningsmuligheder.

Design Thinking, som koncept er ikke nyt. Det nye er, at tankegangen er ved at vokse ud over branchen, fordi det er en effektiv måde at løse problemer på ude i forretningen.

Design Thinking er modpolen til Scientific Thinking, som bruger analyser og viden som fundamentet for konklusionen. Med Design Thinking starter du derimod med løsningen. Du tager altså ikke udgangspunkt i problemet men i det, du mener, kan være løsningen.

Start med at sige nej til nej

Styrken i Design Thinking ligger i arbejdsprocessen. Den starter med inspiration og research. Her handler det om at zoome ud og se på det store perspektiv, og det er vigtigt at være åbensindet, empatisk og aldrig tro, at man kender sin målgruppe. En grundig research vil nemlig altid indeholde overraskelser.

Når der så er tilstrækkelig viden og information at bygge videre på, så begynder ide-udviklingen. I den proces er der ikke er noget, som hedder nej.  I starten forholder vi os nemlig slet ikke til, om det kan lade sig gøre at realisere idéen. Vi sparker praktikken ud og lader inspirationen strømme. Alle ideer er lige velkomne. Ingen er bedre end andre på dette niveau.

Design Thinking er ja til andres idéer

Et andet vigtigt element i Design Thinking er at skabe nye idéer ud fra andres. Min idé. Din idé. Vores idé. Kreativiteten må ikke dræbes af idé-ejerskab. Eller fordi man er bange for, hvad nogen vil sige til, at man drejer en tankegang i en ny vinkel. På den måde begynder ideerne at formere sig og knopskyde, og du ender med at have afdækket et utal af muligheder.

Denne proces kan virke ustruktureret og kaotisk, og mange gange kan man selv være i tvivl om, der er brugbart indhold i alle ideerne. Men jeg har alligevel aldrig oplevet, at der i sidste ende ikke var et utal af fantastiske og uventede løsninger.

budding

Så bliver vi realistiske

Efter inspirationsfasen inviterer vi realismen indenfor. Vi zoomer ind igen og bliver specifikke. Vi gentager arbejdsprocessen. Hvad er egentlig muligt? Praktisk. Økonomisk. Organisatorisk? Med de briller på starter vi forfra og arbejder os nærmere på et produkt, en løsning eller en konklusion. Vi skærer mulighederne ned og ender med et resultat, vi kan implementere.

En stor legetøjsproducent inviterede eksempelvis alle deres medarbejdere, fra bogholdere til lagermedarbejdere, med i en udviklingsproces baseret på Design Thinking. Formålet var at udvikle idéer til nyt legetøj. Det kom der en masse godt legetøj ud af, men der var også en bagside.

Ikke i forhold til produktudvikling men derimod organisatorisk. Det viste sig nemlig, at det var svært for de ansatte at gå tilbage til deres almindelige funktioner igen. Man kan sige, at da kreativiteten først var sluppet løs, blev det svært at passe ned i kassen igen. Den faktor må man som virksomhed forholde sig til og bruge positivt fremadrettet.

Tør du lade være?

Design Thinking er en arbejdsproces, som lader dig udforske og vende alle muligheder. I en tid hvor virksomhederne skriger på innovation, virker det helt oplagt, men det kan hurtigt lyde nemmere, end det reelt er. Design Thinking kræver, at virksomheden tør slippe processen og kreativiteten løs og siden stole på idéerne og implementere dem.

Design Thinking bliver også hurtigt en organisatorisk forandringsproces. Fordi der åbnes et rum for kreativitet, man ikke bare kan låse igen og så finde frem, når det passer virksomheden. Derfor skal man som virksomhed være klar til at opsamle kreativiteten løbende, når man først lukker døren op for Design Thinking.

Interesseret i mere viden om Design Thinking. Bliv inspireret her: http://www.youtube.com/watch?v=0fKBhvDjuy0

workshop

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin