Er Facebook ved at dø?

end key

Det var som en stormende forelskelse, da danskerne for alvor kastede sig over sociale medier. Facebook var på alles læber, og vi kunne ikke få nok. Vi fik kontakt til gamle venner og postede fotos og sjove oplevelser. Vi delte.

Men så gik det som med mange forelskelser. Følelserne for Facebook begyndte at flade ud. Vi postede ikke længere så tit nyheder, og vi fik snart en følelse af, at andre havde det på samme måde. Vi “hypede” ikke længere. Facebook var efterhånden blevet noget, som vi tog for givet som mobilen eller fjernsynet.

Da min mand, børnene og jeg vendte tilbage fra sommerferie sidste år, sagde min mand da også konstaterende: “Facebook er jo nærmest død.” Virkelig, tænkte jeg?

broken heart

Derfor er Facebook ved at dø

For nylig begyndte jeg at undersøge, om der faktisk var noget om snakken. For måske var det bare mig, som var begyndt at miste interessen for Facebook?

Men nej. Den var god nok. For tilsyneladende ER Facebook på vej ned i USA. Og hvad der sker på den anden side af Atlanten, breder sig som regel som ringe i vandet. De kloge hoveder mener, hovedårsagerne er følgende:

1. HYPE er midlertidig
Facebook var den helt store hype i flere år, men vi er blevet mættede. Og vi er rykket videre. Tag bare dette års Superbowl i USA. Kun 8% af de berømte halvvejs-reklamefilm henviste til Facebook mod 50% til Twitter. Og et rekordstort antal af tweets blev skudt af sted under kampen. Måske var Facebook i virkeligheden den største taber og Ikke 49’ers?

2. Facebook-annoncer er irriterende og irrelevante
Annoncerne virker forstyrrende for mange, og det bliver ikke bedre af, at de samtidig tilbyder alt fra vinterdæk og computere til legetøj og kurser. Annoncerne har simpelthen ikke den relevans, der gør, at vi kan sluge det forstyrrende element, som er kommet i takt med, at Facebook er blevet mere kommerciel.

3. Bedstemor er også på Facebook
Facebook er blevet så populært, at mellem 2 og 3 millioner danskere har en profil. Alle fra teenagere til bedstemødre har fået en profil, og den store succes har paradoksalt nok været med til at dræbe interessen. Fotos, beskeder og links er blevet mere og mere uinteressante for hver enkelt af os, fordi spektret er blevet for bredt. Og det er i øvrigt ikke særligt smart at være på “Fb”, når bedstemor følger med.

4. Facebook app dræber interaktiviteten
Da Facebook lancerede sin app, kunne vi nemt følge opdateringerne døgnet rundt via vores smartphone. Men det blev samtidig lidt mere besværligt at poste i forhold til på computeren. Vi begyndte at læse inaktivt fremfor at deltage.

Broken Heart

Fra forelskelse til fornuftsægteskab

Tjaaa. Måske er vi bare gået fra forelskelse til fornuftsægteskab? Måske har niveauet bare nået et naturligt leje? En del amerikanske eksperter vurderer midlertidigt, at Facebook er død inden for 5-8 år. Ikke fordi Facebook som børsnoteret selskab vil gå bankerot, men fordi Facebook som medie ikke længere vil have tyngde.

Når det er sagt, så vokser Facebook stadig visse steder i verden. I Asien eksempelvis. Men i vores del af verden har “Fb” fået stærk konkurrence fra eksempelvis Twitter og Youtube. Sociale medier som form vil helt sikkert bestå, selvom vores forhold til Facebook muligvis dør ud.

Facebook – I liked

Hvordan det præcis kommer til at gå med Facebook, ved jeg ikke. Jeg har desværre ikke nogen krystalkugle. Og jeg hævder heller ikke at være Facebookekspert, selvom jeg bruger Facebook som en kommunikationsplatform i mit arbejde som kommunikationskonsulent.

Men jeg takker i alle fald Facebook for de gamle venner, jeg fik kontakt med igen, og de hyggelige stunder, jeg har delt med mine Fb-venner. I liked.

Læs mere her:

http://www.itworld.com/it-managementstrategy/295959/facebook-dying

http://www.business2community.com/facebook/basic-facts-about-why-facebook-is-dead-one-way-or-another-0183882

http://www.petersvarre.dk/the-blog/the-power-of-dislike-presentation-at-social-media-week-copenhagen/

goodbye copy

 

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin

Den konfliktsky karrusel

Indholdskarrusel

For mindre end 10 år siden blev vi hærget af de såkaldte tag clouds, som blev ført frem af progressive blogs som en del af Web 2.0-æraen og siden populariseret af flickr. Det var et rodet forsøg på at få brugerne til at kaste sig ud en form for emnebaseret tombolanavigation, hvor indhold blev forvandlet til et uoverskueligt tag-selv-bord af links.Resultatet var forvirrende websites.

Desværre tyder intet på, at vi er blevet klogere i forhold til opbygning af websites. Der er nemlig stadig et tilsvarende overforbrug af karuseller, sliders, rotatorer og advancerede akkordeoner, som skyder budskaberne på websitet i hovedet på brugeren med spredhagl. Det er som den absurde brugsvejledning på 22 sprog, som Braun leverer med deres ellers gennemdesignede barbermaskiner. Naturligvis gør de overvældende websites det ikke lettere at være bruger.

Alt kan ikke være lige vigtigt

Hvorfor bliver vi ved med at skabe forvirrende websites med tivoli-agtige karrusseller? Anledningen er egentlig åbenbar, og handler hverken om teknik eller brugerne. Det handler i stedet om den essentielle prioritering og brugersegmentering. Svære discipliner, som kan give selv den mest hårdføre projektleder politiske panikanfald – og det kulminerer, når projektejeren har lovet baglandet, at der sagtens kan være seks lige vigtige historier i toppen af siden og “above-the-fold”. Nu forstår du måske bedre hvorfor, løsningen hurtigt bliver en karrussel.

Vi overser budskaberne i karrussellerne

Men det virker som om, at den – for billedgallerier glimrende navigationsstruktur – ikke fungerer for billeder med tekstuelle og handlingsmotiverende budskaber. Sandsynligvis fordi det roterende element påfører brugeren et kognitivt stressmoment i den intuitive visuelle skanning af siden, hvorved elementet risikerer at blive ignoreret.

Tilsæt hertil animation hver sjette sekund, og du finder Jakob Nielsen udtale følgende:

The user’s target was at the top of the page in 98-point font. But she failed to find it because the panel auto-rotated instead of staying still.

Der er altså en stor risiko for, at brugerne overser budskaberne i karrusellerne.

Læs hele undersøgelsen: Auto-Forwarding Carousels and Accordions Annoy Users and Reduce Visibility.

Confused man

Er karruseller gode til at konvertere?

En anden aktuel analyse går i kødet på karrusellerne og deres konverteringsevne. Erik Runyon skriver således i Carousel Interaction Stats, at antallet af elementer i en karrusel er afgørende for klikraten:

I might suggest keeping the number of features to a maximum of four (or better yet, three), as it appears that as the number of features increases, the click-throughs on sub-features decreases dramatically.

Ikke alle karruseller er onde, men der er brug for, at den modige projektdeltager træder frem og udfordrer dette efterhånden bevidstløse mønster. Der skal sorteres, prioriteres og segmenteres, og hvis de tre vigtigste USP’er skal være på forsiden, så foretag en tydelig rangordning – et visuelt hierarki, som giver brugeren en mulighed for at kategorisere og udvælge fokus.

Læs Mads-Peters beslægtede indlæg Hvorfor er prioritering så svært.

Og gå i dybden med følgende artikler:

Follow us for similar blogposts:
facebooktwittergoogle_pluslinkedininstagramfacebooktwittergoogle_pluslinkedininstagram

Share the blogpost with your network:
facebooktwittergoogle_pluslinkedinfacebooktwittergoogle_pluslinkedin